Du kan meget let og hurtigt komme igang ved at bruge linux distributionen e-smith. Det er en distribution som er baseret på Redhat, men som udelukkende er beregnet til at skulle fungere som fil-, web-, og mail-server. Af samme årsag følger der for eksempel ikke nogen grafisk brugerflade med. Den kan downloades som en .iso fil på ftp://
www.esmith.com/pub/e-smith/releases/. Her kan du i skrivende stund vælge mellem ver 5.1.2 og 5.5. Når du har dobbeltklikket på den version du vælger bør du vælge "iso" for at downloade den som en sådan fil. Herefter skal du vælge den største af de filer som nu vises (266 - 300 Mbyte). Når du har brændt .iso filen på en CD vil du på CD'en finde en mappe som hedder Documetation. Under denne vil der yderligere være en mappe som hedder SMEserver. Her vil der være to .pdf filer som reelt indeholder det samme, blot formateret til henh.v. A4 og usletter papirformaterne (sådan er det ihvertfald i ver 5.1). Disse .pdf filer indeholder en udmærket gennemgang af installationsforløbet.
Installationen foregård næsten automatisk. Du booter blot på CD'en (efter evt. at have stillet maskinens BIOS til at kunne boote fra en CD) og følger vejledningen på skærmen. Man skal blot huske at samtlige diske i maskinen bliver formateret. Hvis man ønsker dette, og har to nogenlunde ens diske i maskinen kan man få sat en software RAID op således at den ene disk hele tiden er en backup af den anden.
Når installationen er gennemført kører det hele stort set med det samme. Og man kan roligt slukke for skærmen da man kan administrere det hele fra en anden maskine via en browser. I adresselinien taster du blot <serverens IP-adresse>/server-manager så kommer får du en gaske udmærket menu via den indbyggede web-server (apache). Web-serveren er fra starten gjort klar til at du med det samme kan lægge web-sider på den. Og du har både MySQL og PHP til rådighed.
Sætter du to netværkskort i maskinen kan den også fungere som et gateway til Internet. Læs mere om dette i .pdf filen. Og der er også en mail-server og web-mail i den. Og det hele er klar til brug, og administrationen er enkel.
BEMÆRK! Jeg har erfaret at hvis man vælger at serveren skal starte op med administrator-softwaren, så kan man få problemer med at få adgang til Linux-prompten. Men den har man naturligvis kun brug for hvis man selv vil ind og rode, så det er op til dig.
Med venlig hilsen
Søren Nielsen