|
| Kommentar Fra : bauchmann |
Dato : 17-11-04 09:40 |
|
Da jeg har fået skiftet mit knæ 3 gange på grund af slid, kan jeg fortælle dig, at du kun vil kunne mærke smerter i såret i ca. 10 dage, da stingene vil stramme. Du vil derfor ikke mærke smerter i selve knoglerne. Du vil i de 1. dage blive dækket ind med smertestillende, men det er forskelligt fra person til person. Jeg fik min første protese som 32 årig og den sidste som 56 årig. Ved de 2 første var eneste ulempe, at jeg ikke kunne bøje benet helt, men ellers lange gåture og dans. Jeg vil ønske dig held og lykke, du kan kun få det bedre.
Torben
| |
| Kommentar Fra : Guild |
Dato : 17-11-04 12:40 |
|
Jeg har ikke selv fået et nyt knæ .. endnu. 2 af mine meget gode venner har begge fået et nyt knæ, og med 2 forskellige resultater.
Begge var smertefrie på 2-3 uger.
Den ene fungerer 100% .. dog med de begrænsninger det indebærer.
Den anden fungerer ikke særlig godt .. men han "glemte" at gennemgå det anbefalede genoptrænings-program ! .. og det fortryder han bitterligt !
Så hvaderikkeibrug: Lyt til eksperternes råd
/PG
| |
| Kommentar Fra : bauchmann |
Dato : 17-11-04 12:46 |
|
For at få det bedste resultat skal man selvfølgelig følge genoptræningen. Ikke kun den på sygehuset men man skal også træne derhjemme. Det er en hård proces, men sliddet lønner sig i den sidste ende.
Torben
| |
| Kommentar Fra : metteto |
Dato : 17-11-04 13:52 |
|
Hej
Har du stadig smerter? Hvad siger din kirurg og din fys. Hvis du stadig har smerter i selve knæleddet, ikke muskulaturen omkring var det nok en ide at tage kontakt med din læge.
God bedring
| |
|
Tak for jeres svar. Det er min mand på 82, der har fået et nyt knæ. Han træner hver dag med de øvelser, han har fået på sygehuset. Han cykler på motionscyklen og han går til træning hos en fysioterepeut 2 gange om ugen. Han kan godt gå uden krykker, men må ikke endnu, da det kun er fire uger siden. Arret er flot, MEN han har stadig mange smerter i knæet, kan ikke sove for det om natten, og DET bekymrer mig. Er det "normalt", eller skal jeg se og få ham ned på sygehuset nu i stedet for som planlagt om en måned. (der er 220 kilometer til det hospital, hvor han blev opereret, så det er jo ikke lige en smuttur).
| |
| Accepteret svar Fra : Guild | Modtaget 100 point Dato : 17-11-04 14:21 |
|
Han er jo en rigtig voksen mand, og med alderen stiger perioden. Jeg synes det er flot, at han kan gå uden krykker, men ikke må. Hold ham til instrukserne om at bruge krykkerne indtil næste besøg om 4 uger. "Selvfølgelig" går det ondt .. tænk bare på hvor store forandringer kroppen/benet skal vænne sig til !
Smerter kan jo også være et positivt signal på, at genoptræningen går som den skal .. men ring da lige til sygehuset, de vil helt sikkert fortælle dig om det er "normalt", men jeg forstår godt dine bekymringer ! Smerter hos de nærmeste i familien er svære at bearbejde .. nogle gange var det "nemmere", hvis man selv kunne føle smerten.
Hils din mand, og lad ham få en god samtale med fysioterepeuten i løbet af ugen.
/PG
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 17-11-04 15:04 |
|
Jeg synes nok det lyder voldsomt, at han ikke kan sove for det om natten.
Udover det, lyder det jo til, at din mand klarer sig flot.
Nu er det en ret høj alder at gennemgå sådan en operation, og det vil som også tidligere nævnt forlænge rehabiliteringsperioden.
Men når I nu har så langt til sygehus, hvad så med i første omgang at tage en snak med Jeres praktiserende læge og få at vide der, om tingene ser ud til at være i orden. Det kan jo også være, at din mand alligevel tager lidt for hårdt fat med træningen, selv om det er vigtigt genoptræne.
mvh dova
| |
|
Tak for svaret Guild.
Når du skriver "endnu" tyder det på, at du også står foran en sådan operation. Du skal bare vide, at selve operationen gik fantastisk. Han var oppe at gå i "stativ" dagen efter og med krykker to dage efter. Blev opereret tirsdag og vi kørte hjem søndag, og siden er det blot gået fremad - bortset lige fra smerterne. Vi ringer til sygehuset i morgen og hører, om det kan accepteres. Jeg har jo læst på nettet, at hvis der går betændelse omkring det nye led, er der ikke noget at gøre, så må det gøres stift. Men det er kun 1%, der får det, så jeg krydser fingre for, at det bare er overtræning.
Knus
Petra
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|