Som bekendt blev verden lavet bid for bid
alt i alt tog skabelsen en uges tid
Man kan li'frem se Vorherre slide i'et
inden han til sidst bli'r træt af skaberiet.
Mens han slapper af og adspredt ser sig om
syn's han nok at verden er lidt tom, og han
sidder der og taler med sig selv, før at
han forstår, at der jo ikke er en sjæl.
Mens han skæver til sig selv i søens vand
former han en lerklump til en m/k-mand
Jo, det ligner men figuren er for blød
derfor lægger han den ud i solens glød
Og han glemmer helt at kigge på sit ur
da han slapper af med en spadseretur
Langt om længe husker han, du store Gud -
er det virk'lig sådan men'sket skal se ud
Kære milde skaber, se hvad du har gjort
solen har jo brændt det første men'ske sort.
I en timestid er han fortabt og stum
selvom farven måske ikke er så dum?
Men, det' nok bedst at prøve en gang til
hvis da ellers solen og vorherre vil.
Atter bli'r en klump lagt ud i solens glød -
tiden går han ta'r den op nu er den - rød