Jeg er ikke sikker på, at dette er det 100% kvalificerede svar, men det er dog et forsøg på at komme med et svar...
Mit umiddelbare gæt er, at det har at gøre med dit valg af filformat. EPS er ikke specielt velegnet til den form for arbejde, du udsætter det for. EPS er et filformat, vistnok oprindeligt udviklet til Adobe Illustrator, som primært bruges i enden af en arbejdsproces, umiddelbart før dit illustrator dokument sendes til print eller tryk.
Forkortelsen EPS står helt specifikt for "Encapsulated PostScript" og henviser til, at der i filen er indlagt PostScript kommandoer. PostScript er et sprog, som computeren bruger til at kommunikere med visse professionelle printere og trykmaskiner.
Jeg tror ikke umiddelbart, der findes nogen speciel god forklaring på, hvorfor du oplever den fejl, du gør. Jo, hvis man nu er en supernørd, som kender til PostScript og EPS på kodeniveau, så gør der sikkert, men spørgsmålet er, hvorvidt et sådan svar overhovedet vil være til nogen nytte. I sandhed, så er PostScript ikke ligefrem er verdens mest stabile system, heller ikke når det bruges til det, det er beregnet på, nemlig kommunikation mellem computere og printere og trykmaskiner. Derfor kan det heller ikke helt undre mig, at du kan opleve problemer med EPS, når du bruger filformatet til et formål, formatet som sådan ikke er målrettet mod.
Du skriver omkring copy-paste og den slags og kalder det for "fusker løsninger"... I virkeligheden er det nok lidt en fusker løsning at bruge EPS som mellemled, når du overfører filer eller indhold fra Illustrator til Photoshop. Den mest normale/autoriserede måde at gøre det på er copy-paste. Den næstbedste måde er ganske enkelt at gemme filerne fra Illustrator i Illustrators eget format (ai) og så åbne dem i Photoshop. Eller du kan gemme filerne i PDF fra Illustrator og åbne dem i Photoshop. Alle disse tre metoder, copy-paste, ai og pdf, er alle bedre og sikrere metoder til import af Illustrator tegninger i Photoshop. Brugen af EPS som mellemstadie kommer i virkeligheden nok ret langt nede i listen over autoriserede og sikre metoder.
Fordelene ved at bruge EPS i forhold til andre filformater er, at filerne dels indeholder en masse specifikke kommandoer til, hvordan printeren eller trykmaskinen skal trykke billedet. Dels indeholder filerne tre forskellige versioner af billedet i samme fil, igen tre versioner, som alle er behjælpelige i den del af den grafiske proces, som handler om selve trykningen. Alle disse fordele går tabt i det øjeblik, du åbner og renderer billedet i Photoshop, og dermed ryger også hele pointen med overhovedet at bruge EPS.
Hvis du absolut vil bruge filer, som du gemmer i Illustrator, for derefter at åbne dem i Photoshop, så vil jeg råde dig til enten at gemme i Illustrator format eller pdf. Men primært vil jeg nok sige, at copy-paste er alt andet end en fusker løsning, og at denne metode er og bliver den bedste og mest afprøvede måde at overføre indhold mellem programmer, både hvis du arbejder på pc og hvis du arbejder på Mac.
Jeg har set, hvad du skriver om, at det før har virket. Derfor er mit indlæg her nok heller ikke det fyldestgørende svar, du leder efter. Jeg forsøger bare at give dig et svar, som måske ikke til bunds forklarer problemet for dig, men som i stedet blot vælger den mere pragmatiske tilgang, at der jo findes mindst tre andre måder at løse den praktiske side af dit problem, som er bedre end at bruge EPS. Der findes en forholdsvis bred vifte af måder at overføre indhold mellem Illustrator og Photoshop, hvoraf copy-paste så klart er den med normale og autoriserede måde at gøre det på. Så måske er der ikke rigtigt nogen særligt god grund til, hvorfor du for enhver pris skal hænge dig selv fast i et problem med EPS...?
Håber det kunne være til hjælp...
:)
Odysseus1400