/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Har hun blærebetændelse???
Fra : Jernladyen
Vist : 778 gange
100 point
Dato : 24-08-04 17:43

Min ster. hunkat på 1½ år har virket sløj et par dage. Hun har godt nok spist, men har ikke leget et par dage. I dag virkede hun frisk og stormede huset rundt med sin bror. Da de har leget færdig, kravler hun op i sofaen til min samlever - og så stiller hun sig ret op og ned og tisser på ham. Og det er ellers hendes elskede far, som er så dejlig, synes hun. Hvis han er i nærheden, kan jeg godt pakke sammen, mener hun. Men hvorfor tisser hun på ham????? Det var ikke bare et strint, men en hel sø. Hvis det er hendes måde at vise kærlighed på, så siger jeg ellers tak.
Siden vores ældste på 9 år fik blærebetændelse for en måneds tid siden, har alle fået et foder, der skulle nedsætte risikoen for nyresten, da de havde fået foder fra Olivers. Det var det, der gjorde, den ældste blev syg, sagde dyrlægen. Men de har ikke fået noget af det siden, og de fik alle af det nyrestensnedsættende foder.
Det var lige før deres madtid, hun gjorde det, men det ville ikke ligne hende at tisse på ham, fordi hun ikke fik mad lige når de ville have det. Skal vi slæbe hende til dyrlægen, eller skal vi vente en dag eller to og så se, hvad der sker?

 
 
Kommentar
Fra : S.Gine


Dato : 24-08-04 18:02

Hej

Ja det er kærlighed ham er min vil hun marker.
Jeg havde en han kat der lavede det nummer i hovedet på mig.
Knap så rart.
VH S. Gine

Kommentar
Fra : pjuller


Dato : 24-08-04 18:18

Hej Jernlady. Jeg synes du lige skal vente og se lidt an. Hvis det er blærebetændelse eller nyresten vil katten have problemer med at komme af med vandet, tisse hyppigt og kun i små skvæt. Det vil også gøre ondt på katten, og hun lyder jo ganske frisk

Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-08-04 23:56

Hej Jette
Jeg havde så godt set spørgsmålet, men har spekuleret en del over forklaringen.
På Dyrebrevkassen fandt jeg følgende: Når katten tisser på dit tøj eller sengetøj, er det fordi den føler sig tæt knyttet til dig.
Der står så ikke om det også gælder når man har tøjet på
Men jeg tror også der måske er et par andre forklaringer: Muligvis har din samlever udsendt en duft som lige har fanget hendes næse, og givet trang til, at den lige skulle tisse der.
Eller også: Hvis den nu har været rigtig trængende (det tyder det på når du skriver en sø), så kan han ,hvis han har kælet med katten, have nusset hende på maven, ligesom kattemoderen gør når killingerne er små, og derved udløst en akut tissetrang.
Helt små killinger kan nemlig ikke selv tisse, medmindre de bliver nusset/slikket på maven af deres mor.
Så hvis ikke katten virker syg, og ellers tisser normalt uden problemer, tror jeg ikke det betyder noget. Men det er alligevel lidt træls hvis det er noget hun vil gøre til en vane.
hilsen dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 25-08-04 10:20

Det er godt nok strengt, hvis det er bar kærlighed, hun tisser af. Og hendes far, som ellers elsker hende lige så højt, som hun elsker ham, blev godt nok stram i betrækket. Heldigt, det ikke var mig, hun tissede på. Jeg havde garanteret givet sådan et hyl fra mig, at katten fik hjertestop.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-08-04 10:45


Jamen du ved godt Jette, at der findes mange måder at vise kærlighed på

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-04 10:11

Hej dova.

Ja, det har du jo ret i. (Nu har jeg igen ikke fået mail fra kandu om nyt indlæg. Enten kommer de ikke, eller også kommer de timevis efter de er skrevet)

Jeg talte med vores veterinærygeplejerske i en anden forbindelse, hvor jeg nævnte det. Hun mente, der var tale om demonstration.
Har nogle af jer oplevet at blive tisset på, fordi katten var sur over, ikke at få sin vilje??

Hilsen Jette


Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-08-04 11:41

Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at nogle af mine katte har tisset på mig.
Men det er selvfølgelig et signal katte bruger for at markere territorium.
F.eks, to katte der slås. De tisser også på hinanden for at vise hvem der er den dominerende,
Og ligeså når de strinter på ting for at vise andre katte , at her regerer jeg.
I øjeblikket har jeg en fremmed hankat løbende, og han er bare træls.
Han strinter på alt. Døre, biler m.m.
Jeg har selv 5 neutraliserede katte. og når de har jaget ham væk, kommer han luskende om natten og overfalder dem når de ligger og sover. Så stjæler han deres mad hvis de har levnet noget, og bagefter kan han sgu finde på at tisse i deres madskåle.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med ham, for jeg ved ikke om han hører til nogen steder, og han er så sky, at han er væk bare jeg nærmer mig.
Nå, men det var uden for emnet.
Nej, jeg tror ikke rigtig på den med at det er for at demonstrere, så skulle det da kun være hvis hun ville have ham til at flytte sig fra en plads hun havde udset sig.
Min datter har forresten prøvet at blive tisset på af en killing. Hun legede med den, og da den blev urolig og ville rende fra hende, holdt hun den, og så tissede den på hende. Men det har så været fordi den ikke kunne holde sig, og ville ned fordi kattebakken "kaldte".
hilsen dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-04 12:30

Jeg har lige opdaget en ordentlig sø under sofaen. Det vides ikke, hvem der har leveret den, men man kan jo have sin mistanke. Jeg har ikke opdaget noget andre steder. Gad vide, om noget af det hun tissede den anden dag har ramt gulvet, så en af de andre har skullet markere ovenpå??? Eller har hun mistet sin forstand, så hun tror, stuen er kattebakken. Så beskidt tror jeg nu heller ikker her er, selv om jeg skal til at foretage den store udmugning.
Hilsen Jette

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 100 point
Dato : 26-08-04 13:23

Jeg tror nu ikke det har noget at gøre med om der er beskidt eller ej, hvis katte begynder at bruge huset som en stor kattebakke.
Men der kan være utallige årsager til at en ellers renlig kat pludselig begynder på sådan noget sjov.
Det kan være helbredsmæssige årsager, blærebetændelse, nyreproblemer m.m. men så skulle du have opdaget det, tror jeg. Jeg havde en gravhund engang, som fik sukkersyge, den begyndte med at drikke store mængder vand, og så kunne den ikke holde sig. Bedst som den kom gående, stod den bare pludselig stille og tissede, ligegyldigt hvor det var.

Sådan en lille ting som hvis den er blevet forstyrret eller forskrækket mens den har brugt kattebakken kan være nok.
Eller hvis den føler sig domineret af de andre katte.
Og gad vide om katte ikke også kan blive inkontinens-ramte. Det tror jeg da, især en steriliseret kat hvor arvæv kan trykke på nerver, så katten ikke kan styre hvornår den tisser.
Men du må jo bare prøve at holde øje med om den virker syg eller ændrer adfærd på anden måde.
Ellers ved jeg det ikke rigtigt.
hilsen dova

Godkendelse af svar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-04 19:05

Tak for svaret dova. Jeg tror faktisk, det er hendes bror, der stresser hende. Han vil hele tiden lege, selv om hun ikke gider. Og så overfalder han hende der, hvor hun er. Hun bliver faktisk forskrækket, bare over en pludselig bevægelse. Kan være, vi skal overvåge ham med en vandpistol et stykke tid, så han finder ud af, at lade hende være.
Hilsen Jette
                        

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-08-04 21:21

Selv tak Jette
Det kan da godt være han er sådan en "bisse", og lad os da håbe det ikke er fordi hun er syg på nogen måde.
hilseb dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-04 21:38

Ja, det håber jeg også. Det er ikke mere end ca. et halvt års tid siden, hun havde en slem blærebetændelse. Men jeg holder skarpt øje med hende. Men måske er hun også sur på min samlever. Hun er begyndt at kæle mere med mig nu. Det har ellers altid været ham hun foretrak - heldigvis. De tre andre synes nemlig at de har eneret på mig. Og så skal den ene kæle, når den anden bliver det. Så bliver den første fornærmet og render ovenpå - hvorefter den sidste også går sin vej. Tit er det kun for at irritere, tror jeg. Men måske har det også noget at gør med lillepigens tisseri, at de to gamle kører magtkamp for alvor. Den ældste har været boss indtil for et par mdr. siden. Det blev han "sat af tronen" af sin søn. Siden har deres forholdt været temmelig anspændt. Det er synd, for de var simpelthen så glade for hinanden. De lå som regel og sov sammen som et par siamesiske tvillinger. Nu skrider den ene, når den anden kommer.
Hilsen Jette

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408820
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste