Jeg kan ikke hjælpe dig med navn på en murer i dit område.
Prisen for udfræsning af fuger og ny skrabefuge vil ligge på ca. 500 kr/m2 excl. moms
Hvis gavlene er direkte at gå til med puds (gl. puds skal ikke føst afhugges og underlaget er i orden) så vil jeg mene at prisen excl. moms vil ligge på 350 - 400 kr/m2.
Priserne vil ligge i dette lag men kan svinge lidt alt efter forholdene.
Inden du igangsætter puds af gavlene med en indfarvet grå mørtel skal du have en garanti fra firmaet at de kan udføre det med en ensartet farve på hele overfladen. Det kræver god indsigt og et godt håndelag at få et pænt resultat med indfarvet mørtel. Farven laves ved at tilsætte farvede pulvere og er i virkeligheden små farvede korn. Under blandeprocessen vil en vis mængde korn blive knust og dermed ændres farven. Det er derfor uhyre vigtigt at blandetmåden (blandemaskinen m.m.) og blandetiden er nøjagtig ens for hver blanding. Under selve pudsearbejdet vil man også knuse nogle korn og slutfarven påvirkes også af hvor lang tid det enkelte område bliver bearbejdet. Af dårlig erfaring ved jeg at specielt de grå indfarvede nuancer kan være drilagtige (umiddelbart skulle man tro at gråt var nemt, men virkeliheden er noget andet). Det er oså uhyre vigtigt at hele gavlen pudses vådt i vådt og i en eneste arbejdsgang. Der må ikke holdes den mindste pause i arbejde, for det vil uværgeligt blive kendt i resultatet. Man må f. eks. ikke nøjes med at pudse en stilladshøjde af gangen for så vil der blive vandrette skel her.
Det gælder derfor om at få fat i et murerfirma der har særlig god erfaring med farvet puds og folk nok til at udføre det i en arbejdsgang.
Det kan også være en fordel om en konsulent (fra det firma man nu vælger til lev. af den indfarvede mørtel) deltager i et opstartsmøde.