|
| Kommentar Fra : NielsPT |
Dato : 03-06-04 18:41 |
| | |
| Accepteret svar Fra : ellebye | Modtaget 264 point Dato : 03-06-04 19:46 |
|
Hej Birgitta
Uden ellers at grave i det, kunne jeg godt tænke mig at vide, om du ønsker oplysningerne af personlige årsager, eller for videns skyld, eller måske for at viderebringe denne viden.
Personligt tror jeg, uden at være meget kristen, at vi inderst inde har det som andre dyr, at vi ved når vi skal dø.
Mange dyreraser går simpelthen afsides, eller væk fra flokken for at dø, et indre form for ur måske.
Jeg er overbevist om, at mennesket, hvis vi ellers får lov at få en naturlig død, af alderdom, er som andre dyr, så ved vi det også på forhånd, og kan i den sidste periode vende os til tanken.
Mvh
ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 05-06-04 18:05 |
|
Joo, ellebye. Det er af personlige årsager. Hvad jeg oplever med min mor i øjeblikket, gør, at jeg selv er blevet rædselsslagen for at blive gammel.
Hun er IKKE i stand til at forsone sig med tanken.
Der er IKKE nogen fredelig tilbagetrækning.
Der er bare en gammel radmager krop og et ulykkeligt og forvirret sind, der kæmper, uden at vide mod hvad.
Jeg håber nok, ved at sætte mig ind i hvad der sker med hende i øjeblikket, så kan jeg måske dels danne mig en mening om, hvor længe dette endnu skal vare, og dels forsone mig med processen og dermed lægge en dæmper på min angst for at ende på samme måde...
Niels, jeg har kikket på dine links, og der er også lidt jeg kan bruge, men jeg synes, jeg har brug for mere.. Så jeg lader spørgsmålet stå åbent lidt endnu.
Hendes store problem er, at det kniber med at spise og drikke, så hendes BMI er nu nede på 15,4... Måske kunne jeg bruge noget fra sider om anorexi... Jeg tror, at hendes hjerne tager skade af hendes afmagrethed...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 08-06-04 01:46 |
|
Jeg kan fortælle en lille historie som du måske kan bruge.
Det er om min afdøde mor.
Hun fik et slagtilfælde ca. 10 år før hun døde. Hun ville bestemt ikke forliges med tanken om at dø, tværdigmod. Det skal indskydes at hun havde mange smerter, og var lam i venstre side af kroppen, men hun VILLE ikke erkende sin tilstand.
Kort tid efter hun fik blodproppen i hjernen, læste jeg en del om hvordan det ændrede en person der havde fået et sådant anfald, samt at der ville gå rigtig mange år, før hun viller erkende sin situation.
En lille uge før hun døde, det var op til en påske, var vi alle samlet hos mig, mine søskende, og alle børnebørnene, og jeg havde ikke set min mor sådan siden anfaldet, hun drak både øl og snaps, og nød rigtigt hele dagen.
Så var det hun sagde, at hun aldrig ville komme til at gå igen, og at hun aldrig ville få sin lejlighed tilbage.
Ca. 1 uge senere, sov hun stille ind.
Jeg tror hun vidste hun skulle dø, det var tydeligt at mærke, og ja, jeg behøver vel næppe at sige at det trods alt var det bedste. Men hun opnåede at få "sjælero", og det tror jeg vi alle får når tiden er inde, så ved vi det.
Omvendt hvis vi bruger al vor energi til KUN at tænke over at blive ældre, og at vi skal dø, for det skal vi jo alle en dag, så glemmer vi helt at leve livet, glemmer at leve i nuet, det bør nok være nogle overvejelser du bør tænke over i stedet for at opsøge dem. Måske er din mor ikke "parat", ingen ved det, måske lever hun endnu flere år endnu, hvem ved, men tanken må og skal ikke overskygge DIN tilværelse, du skal om må leve DIT liv, og jeg er stadig af den opfattelse, at når tiden er inde, så er vi også forberedt.
Med venlig hilsen
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 08-06-04 22:55 |
| | |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-06-04 17:46 |
|
Hej dova og ellebye.
Tak for jeres omsorgsfulde kommentarer..
Dova: Min mor har ikke nogen kæmpe appetit, det er rigtig. Men det har hun aldrig haft. Men efterhånden som hendes syn og hendes ben er blevet dårligere, så kan hun jo ikke mere selv sørge for mad. Og den varme mad, som hun får midt på dagen, den er nærmest uspiselig! Den bliver bragt i en forseglet plasticbakke med 3 rum. Den er ca. 2 timer undervejs, men er alligevel forrygende varm. Der er ikke ret mange retter, der kan tåle den medfart. Og når maden kommer, så er der jo ikke nødvendigvis nogen hjemmehjælper i huset. Så prikker min mor hul på plasticen og sidder og river kødet i stykker med fingrene, tygger det så godt hun kan, og spytter det ud igen. Viljen til at spise er der, men det er simpelthen for svært.
Om aftenen serverer hjemmeplejen små tykke humpler brød med de samme 3 slags pålæg hver dag. Det bliver smurt om morgenen, og så bliver det serveret om aftenen. Hun må selv føle sig frem til humplerne og gætte sig til, hvad det er, hun spiser...
Om morgenen vil hun somme tider have yoghurt, somme tider øllebrød med fløde... Det kan hun da også få...hvis hjemmeplejen ellers husker at købe det. Men selv pulver-øllebrød er det altså svært for nogle hjemmehjælpere at finde ud af at lave...
Der er så mange mennesker omkring hende hver dag, så løsningen er ikke bare mere hjælp, for der er ingen sammenhæng i plejen.
Dova, jeg har ingen problemer med at forliges med tanken om, at min mor skal dø. Hun er over 90 år. Men jeg oplever ikke, at hun holder op med at spise og drikke fordi hun ønsker at dø, men fordi hun ikke får tilbudt "lækre små kaloriebomber og forskellige drinks" som passer til et ældre menneskes helt naturligt nedsatte appetit. Jeg oplever, at min mor faktisk er ved at blive sultet ihjel, for til trods for hendes høje alder, så fejler hun ikke noget, som hun kan dø af. -Hun har overlevet 2 lungebetændelser indenfor det sidste år. Det kræver også livsvilje.
Ellebye. Jeg tror, at det har været en rigtig vigtig og god oplevelse for din mor at I var samlet kort tid før hun døde. Det har sandsynligvis givet hende den ro, hun havde brug for for at turde give slip.
Min mor er selv meget urolig omkring familieforhold, fantaserer om fester, rejser og sammenkomster, som hun oplever om natten. Hun tror, at hun bliver hentet og kørt underlige steder hen. Jeg prøver stadig at argumentere for sandheden, når hun har haft et "dårligt trip" men de gode oplevelser vil jeg ikke ødelægge ved at fortælle hende, at nogle de mennesker har været døde i flere år. De fleste i vores familie er døde. Resten holder sig bare væk. Det er alligevel FOR rædselsfuldt.
Ellebye, hvordan skulle jeg dog kunne undgå, at min mor overskygger min tilværelse, når hun har så svære kvaler? -Hvordan ville mit liv blive bagefter, hvis hun døde ensom og forvirret, mens jeg levede mit eget liv? --Hun har fyldt meget i mit liv de sidste 10 år, men jeg har hele tiden passet på mig selv og haft vigtige interesser ved siden af. Og det har jeg stadig. Men de sidste måneder er hun så blevet mere og mere plejekrævende. Og samtidig med, at der hele tiden kommer flere og flere forskellige hjemmehjælpere i hendes hjem, så får hun endnu mere brug for mig som en "gennemgående figur".
Det, jeg nok egentlig har brug for at finde ud af, det er nok noget om, hvor længe dette kan vare endnu... Det er en meget stor opgave for mig, og jeg frygter for, at jeg selv skal blive syg undervejs...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 09-06-04 18:36 |
|
Birgitta
Først tak for dit svar ang. min mor. Jo hun nåede at få fred, og ja det var da en form for belastning også for mig, at se min mor gennem de sidste 10 år hun levede.
Har du ingen søskende der kan aflaste dig?, jeg har trods alt en søster der var lige så flittig til at besøge min mor som jeg selv. I øvrigt var hun på plejehjem, da hun slet ikke kunne klare sig selv.
Det er måske en ting du en dag må overveje om din mor bør det.
Det er godt at du trods alt kan koble fra ved de interesser du har, dem skal du holde stærkt på, for der er for dig også et liv efter din mor.
Det med en tidshorisont det tror jeg ingen kan svare på, det kan ske i morgen, eller om 10 år, godt nok vi ikke selv "kender datoen".
Jeg er usædvanlig skuffet på dine vegne, hvis din familie ligefrem fornægter at se din mor, det er meget stort åg der bliver lagt på dine skuldre, og jeg forstå udemærket din angst for selv at blive syg, for hvem skal så tage sig af din mor?
Jeg selv prøver at huske min mor ud fra hvordan hun var før hun blev syg, derfor siger det mig intet at komme på kirkegården hvor hun ligger begravet. Det er inde i hovedet man skal have minderne og ikke synet af et gravsted.
Du må undskylde at jeg blander tingene sammen, omkring min mor og din, men når alt kommer til alt, selv om jeg havde min søster, så står du næsten, dog lidt værre, situation som jeg selv også gjorde.
Hvor vile jeg have ønsket at hun var død ved første anfald hun fik, men sådan må man nok ikke sige.
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 10-06-04 18:43 |
|
Hej, dova.
Indtil for nylig besøgte jeg min mor 2 gange ugentlig, 4-5 timer af gangen. Og jeg har ikke undladt at tage en snak med hjemmeplejen. Når min mor får hjælp 6-7 gange i døgnet, så kan det jo ikke undgås, at der kommer hjemmehjælpere også når jeg er der. MEN! Det er helt umuligt, at opnå noget som helst! For den hjemmehjælper, som jeg ser, har jo ikke noget at gøre med, hvad der skete i går, og heller ikke noget at gøre med, hvad der sker i morgen.
Jeg er selv hjerneskadet, og har indtil d. 1-6 haft en kommunal hjemmevejleder -en ergoterapeut- til at hjælpe mig en gang om ugen. Hun har jo ikke kunnet undgå at blive blandet ind i problemerne omkring min mor. Og hun har hjulpet meget, har også holdt møder med hjemmeplejen om, hvad min mor har brug for for at fungere mest muligt. F. eks. foreslog hun dem at føre et væskeskema i en uge for at finde ud af, hvor meget min mor egentlig drak. Efter at have forsøgt i næsten TO MÅNEDER! så er det ikke lykkedes at gennemføre registreringen for mere end Én hel dag. -For når én hjemmehjælper har serveret et glas væske, så er det jo den næste hjemmehjælper, der skal notere, hvor meget, der er blevet drukket, og sørge for, at der er vand nok... Det var bare for indviklet for dem, så de begyndte hele tiden forfra...
På et tidspunkt for et års tid siden, blev min mor undersøgt af en demenskoordinator. Jeg håbede, at man ville blive opmærksom på, at min mor faktisk var dement og derfor havde brug for roligere forhold. Men resultatet på undersøgelsen blev, at min mor ikke fejlede noget. Så den urolige og usammenhængende hjemmepleje fortsatte.
Og nu har hun så tabt sig 15 kilo, fra en normalvægt på 60 svarende til et BMI på ca. 20, altså en spinkel kvinde for et år siden. Nu vejer hun så 45 kg, svarende til et BMI på 15,4....
Ellebye, der er ikke så meget familie tilbage. Min mors generation er naturligt nok stort set uddød. Kun en gammel søster lever endnu. Men hun er selv plaget af forskellige sygdomme, kan ikke gå og hun bor ikke lige i nærheden.
Min mor har godtnok født 5 børn, men de 3 er døde, og min eneste nulevende søster er psykisk syg og kan slet ikke involveres i detteher forløb.
Der er en masse børnebørn, men hun har ikke kontakt med andre end min datter, som har 3 små børn. Jeg har også en søn, der er handicappet. Min datter besøger sin mormor 2 gange om året, -til jul og til fødselsdag. De andre børnebørn og oldebørn ser eller hører vi intet til, men de har jo nok deres egne problemer --Det er jo heller ikke bar sjov at besøge sådan en gammel urenlig dame, der lugter. Og hvor køkken og bad bærer præg af hjemmeplejens travlhed..
Ligesom du, ellebye, så er jeg ret sikker på, at jeg heller ikke vil blive en flittig gæst på kirkegården. Jeg vil snarere finde min mor i de mange billeder, jeg har heldigvis taget af hende i de sidste år inden hun blev så dårlig.
Selvfølgelig må man ønske sin lidende mor død, ellebye. Jeg er glad for at erfare, at der er andre end mig, der har haft den slags tanker. I lang, lang tid har jeg -hver eneste gang jeg er kommet hjem, -eller bare har været i bad- checket telefonsvareren i det lønlige håb, at den endelige besked var kommet...
Når min mor er klar, så ønsker hun IKKE at komme på plejehjem. Og det er dog grumt at overtale hende til at skrive under og flytte hende, mens hun har det dårligst... For hvad nu hvis hun får det bedre, når der bliver sørget for hende? Eller hvad nu, hvis plejen på et plejehjem IKKE er bedre?
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 10-06-04 21:26 |
|
Hvis din mor ikke er i stand "til at tage vare på sig selv", kan hun faktisk tvangsflyttes til et plejehjem. (Måske Dova kan svare på det.)
Jeg kan ikke tale for alle plejehjem, men det sted min mor boede, var et fantastisk godt sted. Nu var der jo heller ikke så meget af rafle om, da min mor var lam i hele venstre side, kunne hum ikke blive boende hjemme, men da hendes hjerne stadig fungerede godt, kunne ingen af os andre "tvangsanbringe" hende, hun skulle selv skrive ubder, og det tog et helt år, (hun var indlagt på hospitalet), før vi fik hende overtalt til blot at prøve i en periode.
Det vil ulige være det bedste først og fremmest for din mor, men ikke mindre for dig, at din mor også kom på plejehjem, hun kan jo ikke tage vare på sig selv, og noget tyder desværre på nogle uduelige hjemmehjælpere.
Jeg tror ikke du skal være bange for, hvis din mor kommer på plejehjem. Medierne har fokuseret meget på plejehjem generelt, så "standarden" er også sat betydeligt op.
Alternativet kunne være en beskyttet bolig, under opsyn af et plejehjem, så evt. hjælp kan komme meget hurtigt.
Jeg kan kun sige at jeg i den grad lider med dig, men ved dog også at man intet kan gøre, andet end at komme med råd.
mvh
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 11-06-04 13:53 |
|
Hej igen. -Og tak for jeres indlæg. Det hjælper mig meget at få vendt disse her ting, -også fordi jeg står så alene med de her problemer.
Dova: Min mor har i mange år været noget reserveret overfor fremmede. Og det er tiltaget med alderen. I de sidste år har hun slet ikke været interesseret i andre mennesker, hverken familie eller andre. Det generer hende at høre på, hvad andre fortæller, og hun er heller ikke særlig interesseret i at fortælle om sig selv til andre. Når hun i forvejen ser måske 5-10 mennesker i løbet af et døgn, så orker hun ikke at deltage i andre aktiviteter også. Jeg har, -og hjemmeplejen har -foreslået hende at deltage i et eller andet, men det har hun helt afvist. Hun føler sig ikke ensom, tværtimod er det en stor belastning, at hun er nødt til at have så meget hjælp, så hun ikke er alene i ret lang tid af gangen. Hun har slet ikke lyst til at spise sammen med andre. Faktisk er der en pensionistcafé lige i nærheden af, hvor hun bor, men hun vil ikke derover. Hun vil ikke ret gerne udenfor sin lejlighed... Nok også fordi hun føler sig sårbar på grund af det svigtende syn.
Der er ikke plads på kommunens aflastnings- og genoptræningspladser. Det er undersøgt.
Ellebye: Jeg ønsker nok også, at min mor skal komme på plejehjem. Men som dova skriver, så er det jo min mors valg. Måske kunne jeg overtale hende, men det ansvar tør jeg ikke påtage mig, før jeg har en idé om, hvad det er, hun så siger ja til. D.v.s. at jeg må vide mere om kommunens plejehjem, hvordan plejen er på de forskellige afdelinger, boforhold, beskæftigelse o.s.v. -Næste trin derefter må så blive at besøge de steder, jeg mener kunne have interesse. Derefter må det blive min mors tur til at komme på besøg på de(t) mest velegnede. Og så er der jo liiige den lille sag, om der overhovedet er nogen pladser og hvor lange ventelister der er....
Et eller andet sted har jeg en mistanke om, at plejehjemsanbringelse mere er på kommunens og tilfældighedernes præmisser: Hvor bliver der først en ledig plads!
Ellebye, medierne fokuserer jo på plejehjemmene fordi der er noget temmelig galt med ældreplejen i al almindelighed. -Hvis man bød børn med samme pleje- og omsorgsbehov de forhold, så ville de fluks blive fjernet fra hjemmet. Maden gider ikke engang min hund æde. -Jeg ved ikke, hvor længe siden, det er at din mor døde? Tiderne er jo skiftet indenfor de sidste år. Der er også forskel på, hvor i landet, man bor, men jeg har en fornemmelse af, at du også hører til i omegnen af København? Jeg ved ikke hvorfor, --det kan være, jeg tager fejl...
Min mor et indlagt på grund af forvirring i øjeblikket. På mandag skal der være møde på hospitalet med hjemmeplejen. Min splinternye hjemmevejleder, som jeg har haft besøg af for første gang i dag, har ryddet sin kalender for at tage med. Så får vi se, hvad der sker...
Min mors indlæggelse gør også, at jeg ikke har overskud til at undersøge plejehjem lige nu. Jeg bruger al min energi på at besøge hende..
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 11-06-04 17:03 |
|
Birgitta
Det var et godt gæt, min mor boede i Ballerup, så det er i omegnen af København, men ikke selve København.
Der var ikke mere end 25 beboere på plejehjemmet den gang, de havde eget køkken og lavede maden selv. Så ja, forholdene der var meget overskuelige og hyggelige.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 12-06-04 11:07 |
|
Her kan jeg fuldt tilslutte min dova´s mening, og om ikke andet vil det i en periode blive en aflastning for dig.
Hvor vil jeg håbe for dig at der kommer lidt "skub i sagen", så din mor kommer under trykke og omsorgsfulde rammer.
dova, et lille indskudt spørgsmål til dig. Mener du ikke også, at de generelle standarder på plejehjem er steget en del, efter alle de negative omtaler der har været ??
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-06-04 18:03 |
|
HAPS! Ellebye.! Min mor bor også i Ballerup! Hvilket plejehjem var din mor på? Og hvor længe siden er det??
BT har indenfor den sidste uge haft en serie om forholdene på plejehjemmene. Og det er altså IKKE opløftende læsning! Selv om der især er tale om Københavns kommune.
Jeg ser jo, hvor forvirret hjemmeplejen er, og jeg kan ikke se, hvorfor plejehjemmene skulle være bedre. Det eneste jeg kan håbe på er at hjemmeplejen hos min mor er et særsyn. Og at alting fungerer bedre andre steder.
--Men sådan noget som den elendige mad, man serverer for pensionisterne, det fortæller jo også noget om et menneskesyn. Og det er jo nok ens overalt. -I hvert fald i Ballerup.
Det er så svært at se, hvor den aflastning du taler om, skal komme fra, ellebye... I øjeblikket besøger jeg min mor næsten hver dag, for hun er så forvirret, at hun slet ikke kan forstå hvor hun er, og hvad der sker omkring hende.
Og hvis hun skal på plejehjem, så er det MIG, -og mig alene, der må besøge hende på samme måde hver dag for at der skal være nogen, hun kan genkende og som kender hende. Og samtidig er det også mig, der må rydde hendes lejlighed og finde ud af, hvad hun skal have med sig og hvad hun må skille sig af med. --Det bliver en helt umulig situation...
Nå, jeg håber der er nogen, der har en løsning til mødet på mandag.. -Hun har tabt 1 kilo den sidste uge, så nu vejer hun kun 44 kg... Hvis det fortsætter, så er det måske kun et spørgsmål om dage eller uger før hun alligevel ikke sanser, hvad der sker omkring hende.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 12-06-04 21:10 |
|
Hun boede på Kirstinehaven.
I den "gamle" del af bygningen. Jeg ved godt, at man har udbygget en del, men det er vist kun ældreboliger.
Personligt syntes jeg og min søster det var en god leder, og virkelig mange søde ansatte der altid gjorde deres bedste.
Ja det med datoer har jeg det ikke så godt med, men jeg mener det er 10 år siden min mor døde, og boede der i 9 år.
De har vist nok stadig også et aktivitetsrum, hvor beboerne kan udfolde sig i mangt og meget, og vi har da selv købt en del derinde, først fordi det var pæne og billige ting, som beboerne selv havde lavet, og selvfølgelig også for at støtte, da indtægten gik til nye materialer.
Der er en lille sød have bag til, ikke så stor, men man kan da gå rundt og sidde ned.
Hvis forholdene ikke har ændret sig, er det et plejehjem jeg godt kan anbefale.
Eneste ulempe er, at der ikke er plads til så mange.
Plejehjemmet var delt op i en 1. etage med de mest svage, og stuen for de der var "raske" nok til selv at komme ud.
Det er et besøg værd.
Da de renoverede plejehjemmet, kom min mor ind på et plejehjem i Skovlunde, den der ligger på Bybjergvej, som i øvrigt også var et skønt plejehjem, som jeg også kunne anbefale, der er plads til mange flere, og da min mor ikke var der så længe, havde vi ikke det samme forhold til de ansatte som Kirstinehaven.
I øvrigt har jeg da selv boet i Ballerup siden 1956 indtil vi flyttede til midtsjælland i 83.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 13-06-04 17:31 |
|
Min mor har for 4½ år siden været til genoptræning efter et lårbensbrud, på Kirstinehaven. Hun havde forinden haft nogle forfærdelige oplevelser på hospitalet. Bl. a. lykkedes det at brække benet én gang til kort før hun skulle have været udskrevet. Men lillejuleaften 1999 kom hun over på Kirstinehaven, og det var godtnok som at komme fra helvede til himlen. Aldrig har jeg mødt større omsorgsfuldhed. Da hun 3 mdr. senere kunne komme hjem i sin egen lejlighed igen, da købte jeg en kæmpeæske med hjemmelavede chokolader til personalet. Men min mor var efterhånden ret irriteret på personalet, for de har jo herset en del med hende for at få hende på benene igen.
I dag er situationen nok en anden, så det kan være, at hun vil kunne blive glad for at bo der igen. Det er nok ikke det værste, der kunne ske, hvis hun endte der. -Også fordi det er i cykelafstand fra, hvor jeg bor.
Rosenhaven har jeg egentlig også hørt meget positivt om.
Men hun har også prøvet at være på et andet plejehjem, Toftehaven, en uge mens hendes lejlighed blev renoveret. Og det var dog en ynk! De gamle sad bare rundt omkring og hang, og hun sad så på sit "værelse" og hang. "Værelset" var nærmest en niche der kunne lukkes med en kæmpe foldedør.. Altså hele den ene væg var en foldedør. Toilet og skab til hendes personlige tøj var på den anden side af gangen. Personalet virkede uengagerede og ligeglade. Hun skulle jo også kun være der en uge. Men man burde måske tænke lidt på, at sådan en gammel dame får bekræftet sine værste fordomme om plejehjem når hun bliver behandlet sådan. Også selv om det kun er for en uge.
Det er da rigtigt, at der er personale hele tiden, dova. Men for min mor virker det meget forvirrende hvis det hele tiden er forskellige mennesker. Og meget personale er jo ingen garanti for, at alting er i orden. På hospitalet har jeg 2 gange i løbet af de 10 gange jeg har besøgt hende i denne omgang, konstateret medicinfejl. Og jeg er der kun, når hun får sine frokostpiller... Jeg har det bedste forhold til hospitalspersonalet, og har ellers ikke spor at udsætte på deres pleje af min mor, tværtimod. Hun er temmelig vanskelig, så hun er ikke nogen nem patient. Men med meget og travlt personale så sker der fejl.
Dova, jeg kan godt sige dig, at de forhold der har været omtalt i "sensationspressen" i allerhøjeste grad ligner forholdene omkring min mor i hendes eget hjem. Det er så groft, at min egen tidligere (kommunale) hjemmevejleder kaldte det for vanrøgt. Og min mor er så angst for hjemmeplejepersonalet, så hun ikke TØR! klage over nogetsomhelst. Jeg HAR prøvet i flere omgange, så forsigtigt og nænsomt som muligt -til flere forskellige instanser. Og forholdene er kun blevet værre. Der er en grund til, at min mor har tabt sig så voldsomt det sidste år. Hvis man forsøger at snakke med en hjemmehjælper om problemerne, så kan hun være hjælpsom og det kan være ok, men man ser hende ikke nødvendigvis igen de næste uger. Og de andre hjemmehjælpere får ikke besked. Går man til lederen, så får man bare en længere snak om personalemangel og ustabile medarbejdere. Og går man til kommunen, så bliver klagen bare sendt tilbage til lederen, og så bliver HUN sur! Og de LADER det gå ud over min mor!
HVIS jeg orker, så skriver jeg en bog om hjemmeplejen eller om min mors sidste år her i Ballerup. Men først når hun er død! Så er der ikke nogen, der kan gøre hende noget mere!
Dova, hvorfor skulle det samme ikke kunne forekomme på et dårligt plejehjem??
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 13-06-04 21:48 |
|
Jeg er meget glad for at høre, at du selv har haft nogle gode erfaringer med Kirstinehaven.
At din mor har fået den opfattelse, at personalet hersede med hende, tror jeg inderst inde er en reaktion på, at hun som sådan ikke selv kunne "bestemme alt".
Min mor knyttede sig meget til en enkelt person på plejehjemmet, og syntes ellers de andre var "sure", hvilket absolut ikke var tilfældet.
For at vise lidt af loyaliteten af plejehjemslederen, som jeg syntes var meget kompatent til sit arbejde, manglede der et par kroner efter alt indbo blev firgivet, og ville selv lægge pengene ud, det afslog vi naturligvis.
Jeg har selv den teori, at jo mindre plejehjemmet er, des bedre og mere personligt kan man gøre det for beboerne, som sagt mærkede vi ikke den samme "hjemlige" hygge de have på Kirstinehaven som plejehjemmet i Skovlunde, ikke fordi at beboerne ikke havde det godt plejemæssigt, men man nåede aldrig at blive "dus" med personalet, måske grundet den korte tid min mor var der. (Ca. 4 måneder).
Jeg kan så forstå at du kender Ballerup godt, min mor boede i Stationsgården, den første blok der blev opført, og jeg selv har selvfølgelig også boet der. Senere da jeg blev gift, flyttede jeg til Grantoften for til sidst at havne her i havdrup.
Jeg har dog stadig en søn der bor i Ballerup, så kommer der jævnligt.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 14-06-04 14:03 |
|
Hej, ellebye.
Så er mødet overstået, og min mor har skrevet under på, at visitatoren måtte iværksætte ansøgning om en plejehjemsbolig.
Men der er selvfølgelig ikke nogen ledige lige nu. Sandsynligvis vil hun først få tilbudt en "flexplads", som man tilbyder til hospitalsindlagte, som ikke kan være i eget hjem. Men sådan en er der heller ikke ledig lige nu. Indtil da skal hun blive på hospitalet...
Jeg har ikke boet i Ballerup altid. Jeg er vokset op i Herlev, og har også boet nogle år i Smørum. Jeg flyttede til Ballerup med mand og børn i ca. 85, så vi har nok ikke mødt hinanden... Det skulle da lige være, hvis vi har jævnaldrende børn. Mine er 28 og 33 år..
Nu bor jeg i Lundegården, og min mor bor i Egebjerg.
Havdrup er da godtnok lidt ude på landet, er det ikke? Det må da være en omvæltning fra Grantoften...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 14-06-04 14:24 |
|
Hvor er verden da lille. Min far boede på Egebjergvej en længere årrække.
Lundegården kender jeg selvfølgelig.
Men med hensyn til din mor, lyder det til at der er ved at ske noget, så er det blot at krydse fingre for, at hun kommer et sted hen, hun kan falde til.
Jeg selv har også 2 børn en af hver på hhv. 29 og 31. Men som sagt er det kun min søn på 31 der stadig bor i Ballerup, ja og så har jeg beholdt tandlægen nede på centrumgaden som flytter til Linde Allé.
Der er faktisk kun ca. 1/2 times kørsel til ballerup i bil, og ja, de første nætter kunne vi slet ikke sove ......... på grund af stilheden, men vi nyder den stadig.
Hvis ikke vi var flyttet var jeg med garanti havnet på den lukkede afdeling i Glostrup grundet al den larm i Grantoften.
Har den fået et bedre ry??
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 14-06-04 14:44 |
|
Naaarh, folk flytter stadig helst FRA Grantoften...
Men Lundegården er temmelig eftertragtet efter renoveringen. Den er bare blevet ret dyr. Det bekymrer selvfølgelig ikke mig, jeg har en af de bittesmå lejligheder (Mikrochips eller campingvogne kaldes de i daglig tale..) -Og som pensionist får jeg også boligydelse, så det er ikke ret meget, jeg skal betale selv.
Nåmen teoretisk kunne vores børn jo have været skolekammerater, for de yngste er næsten lige gamle. Min søn gik på Parkskolen fra 2. klasse af.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 14-06-04 21:06 |
|
Der gik mine børn på Grantofteskolen indtil vi flyttede, men jeg selv har da gået på Parkskolen, fra 3. klasse til og med realklassen. (56 - 63)
Det var da et træf.
Kom nu ikke og sig vi er skolekammerater
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 15-06-04 12:38 |
|
dova, jeg kan sige, at min mor var indlagt et helt år på hospitalet før hun accepterede at skrive under til plejehjem.
Hvis man skønner at patienten er så åndsfrisk til selv at tage en beslutning, så skal der mod og mansdhjerte til at overtale.
Så Birgitta, lad os håbe din mor går med til det.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-06-04 17:18 |
|
Næææhe, ellebye. Jeg er jo vokset op i Herlev, og har gået på diverse skoler dér fra første til og med realen, fra -54 til -63. Så vi KUNNE have været klassekammerater, for vi må være næsten lige gamle, -jeg er født i -48.
Min mor HAR accepteret at hun er blevet skrevet på venteliste. Hun HAR skrevet under, efter jeg meget omhyggeligt har læst højt og peget, så hun var helt klar over, hvad hun skrev under på. Og hun har IKKE skrevet under på, at hun vil flytte på plejehjem, men kun på, at hun gerne vil stå på en venteliste til en plejehjemsplads. Når der så bliver en plads ledig -og det er hendes tur- så får hun tilbudt den og kan komme ud og se den hvis hun har lyst til det. Og først derefter beslutter hun, om hun vil have den plads, eller hun hellere vil vente på en bedre plads. Fuldstændig som når man er skrevet op til en almindelig lejlighed.
Men i første omgang skal hun flyttes til en midlertidig "fleksplads". Og dér bliver hun ikke spurgt.. For hun kan jo ikke blive liggende på hospitalet, hvis de ikke kan gøre mere for hende dér.
Men vi får se... I dag lå hun og sov med en slange i næsen da jeg kom. Så nu får hun sondemad som supplement til det hun ellers spiser. Men hun taber sig vist stadig, og hun har en rallende hoste. Så det er stadig spørgsmålet, om hun overhovedet når at komme på plejehjem..
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 15-06-04 19:52 |
|
Skal lige nævne at jeg er årgang 46.
Det var glædeligt at høre at der måske er lys forude. Det kunne jo være, at din mor var heldig i første omgang, at hun følte sig på plads ved allerede det første plejehjem.
Ellers er systemet "den enes død" osv.
Jeg er enig med dova, at det ikke nødvendigvis har nogen betydning at din mor hoster, sonden kan ikke undgå at irritere ned gennem spiserøret.
Jeg har selv prøvet en gastroskopi og man hoster og hoster som en naturlig reaktion, for at blive af med "fremmedlegemet".
Men klart, din mor er efterhånden meget svækket, formentlig både ernæringsmæssigt, men også af væskemangel, og vi ved, at i den alder skal der ikke meget til en lungebetændelse. Men nu ikke tage sorgerne på forskud.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 16-06-04 17:08 |
|
Hun har altså hostet hele tiden. Sådan en løs rallende "tobakshoste", så det er ikke specielt på grund af sonden.
Jeg har i dag fået udleveret en kopi af hendes journal, og i den kan jeg se, at hun igen er blevet behandlet for lungebetændelse og urinvejsinfektion. Man passer hende nu, men man forventer ikke at hun får det bedre. Hvis der skulle opstå "kredsløbskollaps" vil hun ikke blive forsøgt genoplivet -på grund af hendes høje alder og alment dårlige tilstand... --Det er jo rart nok at vide, at de ikke holder hende i live for enhver pris..
Så nu er det bare at vente.. Enten på en plejebolig eller også på at hun giver endeligt op. Hun var noget mistroisk og forvirret i dag, og hun havde vist lidt feber, -men det skifter jo hele tiden..
Nåmen jeg smutter en tur på google for at se, om jeg kan finde en ordbog over lægelatin..
| |
| Kommentar Fra : J_Lo |
Dato : 22-06-04 10:20 |
|
Uden at blande mig for meget i denne lange debat, kan jeg dog lige tilføje, at grunden til din mor´s rallen sikkert er fordi hun er sengeliggende. Lungerne bliver ikke "luftet" ordentligt igennem og der dannes af den grund en anelse væske, som giver denne rallen.
Et for lille væskeindtag kan meget nemt give forvirring, som ofte bliver forvekslet med begyndende demens. Synd der ikke kunne laves et væskeskema, da hun stadig var hjemme. Indlæggelsen kunne måske være undgået, hvis hun havde fået væske nok.
Rart at høre det er ved at komme på plads med en plejehjemsplads. Hun er i mine øjne ikke egnet til fortsat at blive i egen bolig.
God vind til dig Birgitta.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 22-06-04 18:32 |
|
Hej, J_Lo.
Helt klart, min mors hoste bliver værre, når hun er sengeliggende. Men hun "fejlsynker" også har de fundet ud af. Så har hun fået geleringsmiddel i alle drikkevarer, og det blev for meget, så hun ikke kunne få det ud af glasset, og så blev hun dehydreret igen og måtte have drop... Lige nu er hun kommet af med droppet, hun har fået sonden ud af næsen, og hun får ikke ilt. Men det fik hun i går. Hun får penicillin igen, for måske har hun lungebetændelse igen. Det er så 2. gang på en måned... I går havde hun ikke fået nogen af sine morgenpiller, da jeg kom kl 11.30, "for hun ville ikke have dem". Og hun havde heller ikke noget væske stående, "for det ville hun heller ikke have".!! ---Men min mor ER meget forvirret om morgenen, så hun kan ikke sådan liige finde ud af at tage sine piller, eller drikke. -Hvis de så ikke nøder hende, så bliver det jo endnu værre. Så hun havde det ikke godt, da jeg kom.
Men i dag var hun mere klar. Hun var bare så vred over at de havde etagevasket hende og hun havde hundefrosset imens. Hun er jo bare skind og ben, så hun bliver meget nemt kold.
Alle i hjemmeplejen var enige om, at min mor fik for lidt væske. Men det er jo svært at gøre noget ved. Hun glemmer at drikke, men det er hun jo ikke selv klar over. Hun tror, at hun drikker en masse.
Og sådan set er det heldigt, at hun nu ligger på hospitalet, for der er venteliste på plejehjemspladser, og der er nogen, der siger, at hospitalsindlagte kommer før hjemmeboende i køen.
Denne debat er jo nok også en slags "sikkerhedsventil" for mig, for det ER et stort pres for mig, især fordi jeg ingen familie har, der kan deltage i omsorgen for min mor.
Men tak til alle for jeres deltagelse i mine trængsler..
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 28-06-04 12:19 |
|
Hej Birgitta.
Er der noget nyt omkring din mor ?.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 28-06-04 17:44 |
|
Hej, ellebye.
Jeg skal ud og snakke med lederen på plejehjemmet Egely på onsdag.
Der skulle lige være blevet en plads ledig.
Som du nævnte på et tidspunkt, så kan det nok være en fordel hvis et plejehjem er lille. Og i Egely er der faktisk kun 14 plejeboliger. Derudover er der også 18 ældreboliger af forskellig skags. Men lille er det da...
Så bliver det nok min sag at overtale hende til at sige ja til pladsen.
Jeg håber, at det ser rimeligt ud, for hun har jo reelt ikke noget valg.
Men hun er næsten hele tiden så forvirret, at det kan være et problem at få hende til at skrive under på papirerne.
Min mor og jeg har gennem flere år haft den aftale, at hun skriver en check til mig på f.eks. 5000 kr. og så køber jeg løbende, hvad hun måtte have brug for, -tøj, frisk frugt eller andre ting, som hjemmeplejen ikke kan sørge for. Men det er efterhånden adskillige måneder siden, at jeg har kunnet få hende til at skrive under på en check, -så hvordan mon man så kan få hende til at skrive under på et stykke papir, som hun ikke kan læse?
---Nå, det må være DERES problem.
Jeg får jo nok en del at gøre med at sørge for at sortere og bestemme, hvad hun skal have med sig fra lejligheden..... SAMTIDIG med at jeg jo hele tiden må besøge hende og fortælle hende, hvad der foregår omkring hende, og at det nok skal gå altsammen... Det virker noget uoverskueligt...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 28-06-04 20:07 |
|
Hej Birgitta
Det lyder godt. Jeg kender ikke Egely, men alene det, at der ikke er flere beboere, får det umiddelbart til at "lyde" mere "hjemligt".
Med hensyn til det økonomiske, fik jeg en fuldmagt af min mor, og det gjorde alting lettere, at jeg ikke hele tiden skulle gå gennem hende. Prøv om du ikke kan overtale din mor til det samme.
Ellers mener jeg, at kommunen selv, ud af hendes pension, tager betalingen af opholdet, men jeg mener man selv skal betale maden.
Men uanset hvad, vil det bliver det bedste for både din mor og dig at hun kommer på plejehjem.
Jeg forstår dig så udemærket, at det lige nu virker helt uoverskueligt, men jeg tror og håber det nok skal falde på plads.
Mvh
ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 29-06-04 15:16 |
|
Hej, med jer.
Jo det er da rigtigt, at det måske er en periode, at det er uoverskueligt for mig.
Men umiddelbart synes jeg, at det ser umuligt ud...
Jeg er hjerneskadet, og jeg kan kun én ting om dagen. Altså: hvis jeg besøger min mor på hospitalet, så kan jeg ikke også pakke ting i hendes lejlighed, eller gå til møde. I morgen, hvor jeg skal til møde, der kommer jeg ikke på hospitalet.
Hvordan skal jeg så kunne gennemgå alle min mors ting og pakke sammen til flytning?? Det vil jo tage adskillige dage, og indtil nu har jeg kun "forsømt" det daglige hospitalsbesøg en enkelt gang om ugen...
Min mor er meget forvirret, og hun har brug for, at jeg kommer og fortæller hende, hvor hun er og hvorfor. Og hvad der skal ske.. Hun bliver meget fjendtlig og mistroisk så snart der går noget galt på en eller anden måde...
Men jeg er da rigtig meget spændt på det møde i morgen..
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 30-06-04 20:47 |
|
Hej Birgitta
Jeg håber at loven er ens over hele landet.
Da jeg ved, at der her i Horsens ydes økonomisk hjælp , så der kan ydes hjælp fra et flyttefirma til at pakke og pakke ud, hvis der ingen familie er.
Her vil du jo nok protestere, og jo, jeg ved godt at du er der , men du mangler kræfterne og overskudet til det p.g.a sygdom.Det er trods alt vigtigere at du er der for dig selv og din mor.
Jeg er glad for at læse, at din mor har accepteret at underskrive et venteliste dokument
til en plejehjemsplads,jeg håber for jer begge, at hun snart får en plads tilbudt.
Hvis jeg kunne, ville jeg trække dig gennem min pc'er og give dig et langt og varmt kram.
Mange tanker til dig og din mor.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-07-04 19:06 |
|
Hej, Rita.
Og tak for dit knus, Det trængte jeg til.
Det er ikke så meget det økonomiske ved flytningen, der bekymrer mig, for min mor er også en sparsommelig gammel dame, så hun HAR råd til at få lavet tingene, selv om hun kun har sin folkepension. Men der mangler én til at "trække i trådene". At finde tilbud på flytning, pakning, finde gardiner, finde nogen, der kan sætte lamper op, lave aftaler o.s.v, o.s.v.
Jeg kan knapt nok overskue 1) at tage mig af min mor, 2) at finde ud af, hvad hun skal have med, og hvad det skal kasseres. Det kan et flyttefirma jo ikke hjælpe med...
Nåmen sidste nyt er, at jeg har været ude og præsentere tilbuddet om en plejehjemsplads i Egely for hende. Havde taget billeder og forstørret op, og lavet en plan over hendes nye plejebolig. Jerg syntes, at det så rigtig godt ud, og økonomaen var enormt sød og ville meget gerne forsøge at fede min mor op.
Men hun var så rimelig klar i hovedet i dag, og så ville hun ikke tage stilling uden at have set boligen først. Så det ved jeg ikke, hvordan man får fragtet hende fra Hospitalet i Herlev til Egely og tilbage igen.... Og lederen på Egely står og tripper og presser på for at få en afgørelse...
Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg ikke rigtig kan gøre mere...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 01-07-04 19:53 |
|
Du skal tale med personalet på sygehuset, der er en stor chance for, at du kan få Falck til at køre jer både frem og tilbage, selv liggende, hvis din mor har behov for dette.
Jeg ved at "De grå busser", holder til i ballerup, her kan man også bestille en kørsel som man dog selv skal betale.
Nu skal vi først have din mor på plejehjem, så skal vi nok guide dig igennem det praktiske bagefter.
ellebye
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 01-07-04 21:15 |
|
Hej igen Birgitta.
Jeg ville hellere end gerne give dig en stor pose fuld af varme knus og krammere,
så er der bare at håbe, de kan holde sig varme indtil du har brugt dem op.
Vedrørende kørsel for at se den eventuelle plejebolig, i socialloven, under befordring/kørselsordninger står der.
Jeg citerer. Kørsel til sygehus.
Pensionister kan efter sygehusloven blive kørt til behandling på sygehus, når den behandlende afdeling eller indlæggende læge vurderer, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Citat slut.
Under dette kan de give hende kørsel ,med ledsager, til at komme ud og se hendes eventuelle nye bolig og retur.
Hvis de afviser dette kan du bare spørge hvor du skal klage over deres svar.
Citatet er fra Håndbog for social og sundhedspersonale.
Nej. Jeg kan godt se, at det bliver svært med det at få flyttet, for som du skriver kan de jo ikke rydde op og kasserer noget i hendes hjem.
Den leder må da give tid nogle dage endnu, hun må da også have forståelse for at der skal findes en kørselsordning til din mor så hun kan komme på besøg for at se stedet.
Jeg må gå ud fra at hun heller ikke vil flytte i en bolig der er ubeset.
Er din mor til lidt tykke og lidt søde drikke??
Hvis hun er har jeg opskrifter på nogle gode protein drikke, uden en hel masse tilsætningsstoffer , de blev brugt i forbindelse med at datteren blev opereret i kæberne og ikke kunne indtage fast føde.
Jeg håber ikke at jeg har trættet dig for meget med denne smører.
Forsat god aften, eller dag hvis du først læser dette i morgen.
Knus til dig. Rita
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 01-07-04 22:00 |
|
Rita, jeg tror slet ikke vi skal gøre en kørsel til noget problem, det glider helt sikker glat igennem.
ellebye
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 02-07-04 08:06 |
|
Hej Ellebye
Jeg vil ikke gøre kørslen til et problem, men som jeg læser Birgittas indslag, er der nogle overvejelser omkring kørslen.
Derfor citatet fra håndbogen, om kørsel.
Jeg håber og tror på at alt nok skal lykkeds.
Men mine erfaringer siger mig noget andet.
Med ønske om en god dag til dig og andre der læser dette indlæg.
Hilsen Rita.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 03-07-04 17:48 |
|
Hej allesammen, og tak for knus og kram og varme tanker.
Se, det var i torsdags, at min mor sagde, at hun ikke ville tage stilling før hun havde set stedet.
Efter en urolig nat blev jeg så fredag ringet op af en fra hospitalet, som spurgte om hvad vi havde besluttet os til efter mit besøg på Egely onsdag. For hvis ikke min mor tog imod plejehjemspladsen, så ville hun blive sendt hjem!!!
Jeg sagde, at min mor ville se stedet først. Sygeplejersken mente ikke, at det kunne lade sig gøre, for det kunne ikke arrangeres samme dag (fredag) og det kunne slet ikke lade sig gøre i week-enden. Og plejehjemmet skulle have besked med det samme.
Nåmen jeg kunne jo hverken gøre fra eller til, og det sagde jeg til hende. Og desuden synes jeg, at det er MEGET kort tid man får, når vi kun hører løst om tilbuddet d. 24. -får et brev om det d. 26. men vi endnu ikke har set lejekontrakt eller boudgifter eller lignende.. Det er da lidt noget underligt noget at sige ja til noget, som man ikke aner, hvad koster... Og det er altså kun lidt over en uge siden, at vi første gang hørte, at der MÅSKE var en plads.
Jeg tog på hospitalet fredag som sædvanlig, -ankom kl 11.30 og plejer så at gå igen kl. 13.30 senest for at nå hjem og lufte min hund.
Og min mor fortalte, at vi skulle på tur!! Og jo, lidt efter kom der en assistent ind og fortalte, at vi ville blive hentet kl. 13.30 og kørt til Egely. Og derfra ville vi så blive hentet igen kl. 16. Så måtte jeg sige, at det kunne jeg ikke, for jeg skulle hjem til min hund senest kl. 15. Efter hospitalets plan ville jeg næppe være hjemme før tidligst 17.30... Assistenten blev mopset og sagde, at så måtte turen jo aflyses, og så skred hun. Lidt efter fik jeg den ide, at jeg kunne tage hjem med det samme, lufte min hund og cykle ud og møde min mor på Egely. Det foreslog jeg, men assistenten ville så undersøge, om det kunne lade sig gøre, for så var der jo ingen til at følge min mor derhen...
Og så sad vi ellers og ventede, og hørte ikke en lyd mere, før der kom en portør og kørte min mor ned i forhallen klokken 13.20. Og så sad vi dèr og ventede.. Kl. 13.45 kom der en chauffør ind og spurgte om vi var os, -chaufføren havde ventet udenfor i 20 minutter!!
Nå afsted til Egely, og jeg viste stedet frem og forklarede. -Viste værelset og den pragtfulde gårdhave med ferskentræ og citrontræ med frugter på. Og selvfølgelig store blomstrende buske. Og dejlige parasoller og havemøbler. Til sidst gik vi så over i "caféen" for lige at kikke ind. Jeg havde hilst på økonomaen i onsdags, hun er enormt dejlig, så jeg ville gerne have, at hun hilste på min mor. Og hun tog imod med kaffe og hjemmebag, og fik ordnet det, så min mor kunne blive og vente i caféen når jeg var nødt til at gå. Et øjeblik efter at vi havde sat os, så myldrede det ind med 10-12 glade ældre mennesker med kørestole eller rollator. De satte sig omkring bordet og sludrede hyggeligt og fortalte om, hvor glade de var for at bo på Egely. OG hvor søde og rare "personalerne" er. Og "madmor" skænkede kaffe og sludrede og smilede, det var bare enormt hyggeligt. Men min mor lignede en forskræmt 8-årig, da jeg gik fra hende. Alligevel var det nok mest af lettelse, jeg vrælede, da jeg kom ud derfra.
I dag har jeg så været på hospitalet igen og jeg var mildest talt MEGET spændt på at høre min mors "dom".
Vi har fået week-enden til at beslutte os i, men der skal så være truffet en afgørelse mandag morgen.
Min mor lå selvfølgelig i sengen og var meget træt og forvirret. Hun kunne ikke huske, at hun var på hospitalet, -hun mente, at hun var hjemme, eller på et plejehjem... Jeg prøvede forsigtigt at spørge hende om turen til Egely... men den havde hun glemt alt om... -"Og forøvrigt kunne hun jo ikke tage stilling når hun ikke havde set stedet!" S U K ! ! !
Jeg besøger hende igen i morgen, og så håber jeg, at hun har det bedre, så det kan blive HENDES beslutning at sige ja til boligen.
For ellers må jeg nok påtage mig ansvaret og beslutte for hende. Hellere det, end at det er kommune eller hospital, der trækker løsninger ned over hovedet på hende. -Det er trods alt bedre, at det er mig, hun bliver vred på, hvis verden går hende imod (hvad den nok kommer til) -end at det er hele verden.
Men jeg håber altså, at hun selv siger ja i morgen..
Og forresten Rita, Næ, min mor kan ikke ret godt lide søde ting... I øjeblikket har jeg jordbær med fløde med til hende hver dag, som hun får efter frokost. Og hun drikker pligtskyldigst de proteindrikke, de serverer, men hun bryder sig ikke om dem.
--ØJ, hvor jeg altså trænger til ferie...
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 03-07-04 21:16 |
|
Hej Birgitta.
Der er ingen tvivl om, at din mor er begyndt at lide af kraftig demens, så det er nok op til dig at drage valget for hende.
Efter det du beskriver, lyder plejehjemmet som et man selv kunne tænke sig at komme på, hvis det måtte blive aktuelt, så er der ikke andet at gøre end at skrive under på din mors vegne.
Det du beskrev om hospitalet, er kun til at ryste på hovedet af, i deres verden er der ikke plads til improviserede hændelser, hvis det ikke går lige efter bogen, så går det ikke. Måske strees, men det bør ikke gå ud over andre.
Men godt din mor fik det at se, selv om hun ikke kan huske det, jeg tror personligt at hun vil føle sig så meget hjemme der, som man nu kan, og medbeboerne syntes også at være flinke.
Så når det hele går i orden, så tag dig en miniferie helt væk fra det hele, også fra din mor, du trænger i den grad til at komme til hægterne igen.
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 03-07-04 21:24 |
|
Hejsa Birgitte.
Du er hermed bevilget en måneds dase ferie.
Jeg kan godt forstå at hun ikke kan lide de proteindrik, det er da noget en vis mand har skabt i vrede.
De smager hæslig.
Det er da frustrerende at hun ikke kan huske at hun har besøgt Egely, Det ville være rart hvis hun ville sige ja til plejeboligen, for det må være svært for dig at skulle tage den beslutning for hende.
Det berørte mig dybt, at jeres besøg på Egely forløb så omsorgsfuldt, så mon ikke det var den omsorg der blev vist din mor, der skræmte hende,det er jo ikke det hun er mest forvendt med, fra hjemmeplejens side.
Det må have været hårdt at skulle gå fra hende,hvor hun sidder der blandt fremmede mennesker.
Jeg syntes plejehjem og sygehus har glemt det menneskelige hensyn.
Dit indlæg viser med alt tydelighed, at det kun handler om cpr-nummeret der skal flytte, ikke mennesket.
Der er jo ingen andre der ville accepterer at tage stilling til en ny bolig, uden at kende de faktiske udgifter ved den nye bolig.
Havde jeg stået i din situation ville jeg påpeje at det var en bolig og ikke en kiste min mor skulle have.
Jeg kan da se lidt positivt i det, hvis hun siger ja.
I starten vil hun møde mange nye mennesker som hun nok ville have svært med, men derefter vil hun rimelig hurtig blive fortrolig med de ansatte og falde rigtig godt til.
Jeg tror ikke de har den svingdørspolitik på plejehjemmet, som de har i hjemmeplejen.
Jeg krydser fingere for dig i morgen, og håber hun siger "Ja tak".
Knus til dig.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 04-07-04 15:39 |
|
Hej, med jer.
Nu skal I bare høre næste afsnit i føljetonen!
I morges gik jeg -som jeg plejer om søndagen og om onsdagen- med min hund ud for at tømme postkasse og kikke til min mors lejlighed.
Og minsandten, dér lå endelig den savnede huslejekontrakt, -skulle underskrives og sendes senest d. 5-7. Penge til indskud i 1. måneds husleje skulle ligeledes falde senest d. 5.
Lejligheden er til overtagelse d. 1-7!!! Brevet er sendt d. 1-7. Og huslejen er på næsten 6000 kr, for en étværelses lejlighed. Min mor har altså ikke andre penge end sin folkepension, og dér får hun udbetalt ca. 7000 om måneden. Kosten på plejehjemmet koster ligeved 2500 kr. for 3½ måltid... ---Selv med en maximal boligydelse på 2500 kr, så vil hun ikke have råd til at bo der medmindre hun skipper både TV, telefon, tøj, frisør, medicin og fodpleje. Og så skal hun da endda også spare på lyset.
Jeg er dybt forarget!!! At nogen kan nænne at lægge sådan et pres på min mor (og mig selv) uden overhovedet først at undersøge, om det økonomiske er i orden.
Nå, min "hundeveninde" ringede lige, så jeg skal ud og gå eftermiddagstur..
Fortsættelse følger....
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 04-07-04 17:45 |
|
Hej Birgitta.
Jeg er dybt chokeret.
Bliver lige nød til at få det på afstand inden jeg svare på det.
Så jeg napper lige malerpenselen.
Skriver senere.
Et rystet knus fra mig.
Rita
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 04-07-04 18:55 |
|
Hej Birgitta.
Det lyder helt rystende det du skriver, hvem har da råd til at betale et sådan beløb med en alm. folkepension.
Håber så inderlig der er tale om en fejl, eller kommunen sætter boligydelsen kraftig i vejret. Og det skulle være en socialdemokratisk kommune??
Jeg troede ikke de havde plejehjem for "fattige" og for "rige", det ligner overhovedet ikke Dahlsgaard.
Har din mor ikke en sagsbehandler i kommunen??, det må da lige være en sag for en sådan.
Jeg vender også tilbage, det vil jeg lige tygge lidt på.
Venligst
ellebye
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 04-07-04 23:59 |
|
Hej igen, Birgitta.
Det er forhåbentlig mandag eftermiddag I/ du skal give plejehjemmet besked om din mor vil have boligen.
Jeg vil råde dig til at kontakte kommunens boligstøtte samt pensionsafdelingen og kort sætte dem ind i sagen.
Her er et citat fra håndbogen, Sociale pensioner m.v. side 7
Citat start;Personlige tillæg
Personlige tillæg er økonomisk hjælp til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske vanskelige.
Ingen begrænsning
Det er kommunen, der bestemmer, hvad man kan få personlige tillæg til .Der er ingen grænser for, hvad der kan gives hjælp til.
Det er en betingelse , at pensionisten ikke eller kunmeget vanskeligt kan afholde udgiften selv.
Kommunen bestemmer, om pensionistens indtægts-og formueforhold giver grundlag for at yde hjælp til udgiften. Socialministeriet oh KL har henstillet til kommunerne, at formuegrænsen svarer til formuegrænsen for helbredstillæg.
Løbende suppelement
Nogle kommuner giver særligt personligt tillæg til løbende supplement af pensionen. Det sker hvis pensionisten har et ganske lille beløb til daglige udgifter, når de nødvendige faste udgifter er betalt.
Enkeltudgifter
De fleste kommuner giver også hjælp til visse enkeltstående udgifter. Det er typisk udgifter til flytning. Eller hjælp til møbler, første gang man får egen bolig. Eller til udgifter, der opstår ved sygdom, f.eks.tøj ved svært vægttab.
Kommunerne kan også betale udgiften til særlige foranstaltninger som personligt tillæg. Det kan f.eks. være udgiften til højskoleophold, kurser,rejseledsager m.m. Altså udgifter, som ikke kan betales efter andre regler.
Kommunerne skal foretage en konkret og individuel vurdering ved hver enkelt ansøgning, men de fleste kommuner anvender fortsat meget forskellige vejledende formuegrænser, vejledende rådighedsbeløb og vejledende formålslister og fraviger kun sjældent fra disse retningslinier. Desuden er der de seneste år sket et fald på 20 procent i udgiften til personlige tillæg.
Citat slut.
Jeg håber at der er noget brugbart for jer.
Husk!
At det er meget vigtig at sige, du har en tidsfrist der er mandag d.5.7.04 kl.12.00 til at give svar tilsagn eller afslag på plejeboligen.
Det fortæller jo at de skal få fingeren ud af gaskammeret.
Det er godt du har din hundeveninde,
De varmeste tanker til jer begge to.
Hilsen Rita.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 05-07-04 01:17 |
|
Hej Birgitte.
Du kunne også prøve at gøre op hvad din mor egentlig spiser. Hun er jo ikke nødsaget til at tage imod maden fra plejehjemmet, hvis hun på anden måde kan bespise sig selv.
Jeg tror din mor vil have meget svært ved at kunne spise for 2500 om måneden.
Som Rita rigtig anfører, kan man godt være berettiget til ekstra tillæg, og selvfølgelig skal hun have hvad hun er berettiget til.
Jeg syntes personligt til forskel fra Rita, at du skulle prøve at overlade det hele til din mors sagsbehandler i kommunen, så kan hun tage de forskellige ting op omkring din mors økonomi, og søge for hende.
Hilsen
ellebye
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 05-07-04 08:21 |
|
Hej Ellebye.
Jeg mener bestemt også at Birgitta skal kontakte sagsbehandlerne i kommunen.
Men vi har lige været rumlen igennem med min mor som er 82 år, og jer ser ingen grund til at Birgitta skal igennem alle de problemer og skrankepaveri som vi har været, mors sag sluttede for mindre en 14 dage siden.
Jeg må mene at Birgittas mor skal søge indskud og boligstøtte til værelset( Boligstøtte) ,og søge økonomisk hjælp for at overleve i fremtiden ( pensionsafdelingen)
Så jeg tror ikke vi er helt uenige.
God dag til dig og andre der læser dette indlæg.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 05-07-04 08:44 |
|
Fuldstændig rigtigt Rita.
Fortsat god dag til alle.
Hilsen
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 05-07-04 15:11 |
|
Heysan, her er jeg sgu igen! -Hvad man og kan overleve!
Så har jeg været til møde med min mors sagsbehandler... Hun vil få over 4000 kr i boligydelse, -det med et "loft" på ca. 2500 må være noget jeg har misforstået. Hendes reelle boudgifter vil godtnok stige med 3-400 om måneden, men værre bliver det heller ikke. Desuden er hun brat holdt op med at ryge, så der sparer hun henved 1000 kr om måneden.
Indskuddet kan hun få et lån til, der er rente og afdragsfrit i 5 år, og så længe tror jeg ikke, at hun lever.
Kosten MÅ hun ikke spare på! Hun er nærmest ved at dø af underernæring, og hun vil slet ikke selv kunne købe ind eller lave mad. Og det er altså en rigtig sød økonoma, plejehjemmet har i sit køkken. Og min mor kan heller ikke gøre det billigere selv.
Så nu er vi tilbage på banen, Egely er måske alligevel en mulighed...
Der mangler bare, at hun skriver under.................
Øh, -og dér gik det op for mig, at det jo ikke bare drejede sig om én underskrift, men om 1) Huslejekontrakt, 2) ansøgning om lån til indskud, 3) ansøgning om boligydelse, 4) ansøgning om varmetillæg, 5) kvittering på girokort, 6) flytteanmeldelse til folkeregister, 7) opsigelse af den gamle lejlighed. -Og sikkert en stribe ting mere..
Og jeg har ikke kunnet få hende til at underskrive en check det sidste halve år! -Så jeg har bare betalt en masse forskellige ting for hende... Og indeståendet på hendes konto er jo så bare steget og steget. Så hun har såmænd penge nok til at flytte for, -de skal bare lige vristes ud af banken.
Nu er jeg så af sagsbehandleren blevet udstyret med en "samtykke-erklæring" hvor min mor skal give mig ret til at træffe beslutninger på hendes vegne i forbindelse med flytningen. Så nu er det kogt ned til ÉN underskrift, som jeg skal have listet ud af hende.
Så den må jeg så forsøge at få fat i i morgen.
Jeg har aftalt at mødes med min egen hjemmevejleder nede i byen på vej hjem fra hospitalet så hun kan hjælpe mig med den videre fremfærd, alt efter om det lykkes eller ej. For HVIS det lykkes, så skal JEG jo underskrive papirer og sørge for at de kommer til de rette steder. I morgen!!! Og jeg ER altså hjerneskadet og fik massiv hjælp i ½ år da jeg selv flyttede for 3 år siden.
Og så skal der købes gardiner, bestilles flyttekasser, og vi skal have fat i et hjemmeservicefirma der kan sætte lamper og billeder op. O.s.v.
For HVIS det lykkes at få en underskrift, så tror jeg ikke, at hospitalet beholder min mor ugen ud.
Det her er fuldstændig som den store rutsjebane på Bakken... Men jeg synes ærlig talt, at jeg er lidt for gammel til sådan en tur, -for ikke at tale om min stakkels mor..
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 05-07-04 16:00 |
|
Davs igen
Du har vel nok haft travlt idag, puha, det er til at få sved på panden af, at tænke på.
Vedr. Det " loft" på 2500. Der er ikke noget du har misforstået, reglen eksisterer.
Du skal også huske at få aflæst el og varme.
Det er en super fin ide' med den samtykkeerklæring,så er hun da fri for at skrive under på alt det papirnusseri.
Dejligt er det, at din mor er stoppet med at ryge, hvis der så bliver gjort noget ekstra ud af hendes mad, sidder der snart nogle ekstra kilo på hende.
Jeg mener at hospitalet er forpligtiget til at beholde din mor, til boligen er indflytningsklar
,men det vil du kunne få oplyst på Egely hvordan politikken plejer at være,når der er blevet taget stilling til plejehjemsplads under indlæggelse.
Jeg må hellere smutte igen, har stadig noget malerarbejde der venter.
Nogle blomstrende tanker fra mig.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 05-07-04 18:45 |
|
Phu ha, jeg bliver helt forpustet på dine vegne. Nu begynder det vist at lysne.
Det var godt det med boligsikringen, maden var blot en indskydelse, men godt at det nu bliver plejehjemmet der skal administrere maden.
Nu er det dig der skal drisle lidt ned, og tage et skridt af gangen, selv om dim mor nu kommer på plejehjem, skal lejligheden jo ikke rømmes lige med det samme.
Håber inderligt at du får den underskrift, du skal prøve at bilde din mor alt ind hvad det skal være for at få den, så skal du først slappe af, og sætte dig ned i fred og ro og skrive op hvad der skal laves.
De varmeste hilsner
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 06-07-04 18:39 |
|
Hejsan, -så har jeg fået det underskrift, og min hjemmevejleder stod klar på stationen for at gelejde mig videre, da jeg kom hjem fra hospitalet. Allerførst tog vi 10 kopier, men min mors skrift er så svag, så den næsten ikke kan ses. Nåmen så skrev jeg under på lejekontrakt, ansøgning om boliglån, varmebidrag og boligydelse. Og flytningen til folkeregisteret. Og hjemmevejlederen sørgede for at papirerne kom videre til rette instanser.
Så i banken, der sgu ikke ville udlevere nogen penge på den samtykkeerklæring! Jeg skulle først komme med regningen, så kunne de udbetale penge. Så når jeg køber et kvart pund hindbær med fløde til min mor og tager med til hospitalet, så skal jeg bagefter i banken og hæve det, jeg har lagt ud. Eller et par sokker...
Så det fortsætter som det har gjort det sidste halve år: Jeg skal ikke bare være enormt opmærksom på, hvad min mor mangler, -jeg skal også købe og betale det. ---På grund af stress så er jeg ikke særlig god til at føre regnskaber lige nu. Da min mor var raskere, skrev jeg alt ned som jeg købte for hende, og så skrev hun en check på 5000, når jeg bad hende om det, ca. hver 5. måned. Men de sidste år er hendes skrift blevet mere og mere utydelig, og det sidste halve år har hun ikke kunnet skrive under. Også fordi hun har været syg og forvirret.
Det er til dels ligemeget med de penge, jeg bruger på min mor. Men samtidig stiger indeståendet på hendes konto. Og på et tidspunkt falder hendes medicintilskud og lignende væk. Og den dag hun dør, så popper de andre arvinger jo op, og så er det faktisk mine penge, de får udbetalt, for jeg kan ikke bevise, hvad jeg har brugt, .. OG jeg orker nok heller ikke at tage kampen op mod dem for ussel mammons skyld..
Nå, jeg er nok overtræt når jeg vræler over sådanne småting, -I det store og hele er dagen jo gået ovenud godt.
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 06-07-04 21:53 |
|
God aften Birgitta.
Det er da en rigtig god hjemmevejleder du har.
Hjertelig tillykke med underskriften,det glæder mig meget at du har den i hus,men det er da møj træls at banken slår sig i tøjeret, hvad mon de havde forventet? - En guldrandet samtykke erklæring.
Så vidt jeg ved, er en fuldmagt og en samtykke erklæring da det samme.
Banken må da komme med en forklaring på hvorfor de ikke vil godtage den erklæring.
Ja. Det er rigtigt at hendes tilskud til fodbehandlinger ,medicin,m.m kan smutte hvis der henstår for meget. Her i kommunen er det 10.000 så tages alt.
Jeg syntes ikke det er lige meget med de udgifter du har på din mor, for din indtægt dækker kun dig og dine udgifter.
Som du så rigtigt skriver må det antages at familien nok skal stå i kø for at få det der har hobet sig op i banken, uden tanke for, om du eventuelt har haft udgifter på din mor.
Du må gerne låne min skulder at græde ud ved.
Med så hektiske dage du har haft er der intet at sige til at du reagerer sådan.
Jeg håber du får en god nattesøvn og er rigtig udhvilet imorgen.
De varmeste tanker og et kram til dig.
Hilsen Rita.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 06-07-04 22:35 |
|
Jeg forstår heller ikke bankens reaktion, enten har man en fuldmagt eller også har man den ikke.
Jeg kunne frit hæve på min mors konto, helt uden vrøvl fra bankens side.
(Forstædernes bank i Ballerup).
Jeg syntes du skal gå til dem og kræve en forklaring, her er noget der halter, og gå direkte til bankdirektøren, en almindelig sagsbehandler givet blot en sludder for en sladder, formentlig for at gardere sig.
Ellers ville det være godt for dig, lige at tage et par uger fri fra det hele. Din mor skal nok klare sig, hvis hun alligevel dårligt nok kan huske du har været der betyder det ikke det store, at de venter eks. 14 dages tid.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 07-07-04 18:07 |
|
Hej med jer. I dag går det meget bedre.
Under min oprørte diskussion i banken i går, så havde bankfyren åbenbart stået og viftet med et stykke papir, som "bare lige" skulle underskrives af min mor, og hvis ikke hun kunne, så skulle nogen fra hospitalet underskrive...
Min kvikke hjemmevejleder havde snuppet papiret og i morges ringede hun og vi aftalte, at hun tog med på hospitalet og forsøgte at få de nødvendige underskrifter.
Men sygeplejersken måtte ikke underskrive, viste det sig...
Så mens alle holdt vejret og ventede udenfor, så gik jeg ind til min mor for at forsøge at liste endnu en underskrift ud af hende. Og det lykkedes da, selv om det næsten er ulæseligt. Og det var en kæmpe anstrengelse for hende.
Hospitalet presser for at hun kan blive udskrevet hurtigst muligt, men jeg holder altså på, at der som minimum skal gardiner og lamper op. Og gardinerne ER bestilt og de er lovet færdige "i begyndelsen af" næste uge. Så jeg holder fast ved, at hvis nogen vil have en dato allerede nu, så bliver det onsdag. Men jeg håber da på, at det kan blive allerede tirsdag..
Min hjemmevejleder styrter rundt og flytter telefon, bestiller hjemmeservice-firma til lamper, og flyttebil og hvad ved jeg... Åjo, hun ville også købe nogle flyttekasser etellerandet sted.. Så jeg skal bare komme med en pose penge.
Rita, her i kommunen må man faktisk have over 50.000 før der bliver rørt ved de der tilskud. Og man skulle da tro, at med en folkepension som eneste indtægt, så kunne man ikke komme op i nærheden af det beløb. men når man næsten ingen penge bruger ud over de faste udgifter, så vil der jo efterhånden komme mere og mere på kontoen.. Og min mor har altså nogle forfærdelige fødder, og skal måske også have nyt gebis hvis hun lever længe nok.. Og det vil ærgre hende helt vildt, hvis hun ikke kan få tilskud på grund af sparsommelighed..
---Tak for skulderen...
Ellebye, Både min mor og jeg har Nordea i Ballerup, -og jeg har masser af gange hævet en check fra hende, som er blevet mere og mere ulæselig med årene. Så jeg var mildest talt også rystet over bankens reaktion. Og så var jeg jo totaludmattet og kunne ikke klare mere modgang.
Jeg tør ikke at rejse fra hende, for hun er rigtig meget svækket. Jeg ville have det rigtig skidt hvis hun døde mens jeg var på ferie. Det ville jo heller ikke rigtig være ferie, for jeg ville jo alligevel bekymre mig.
MEN!! Når hun engang er død, så render jeg nok fra alt det besværlige med at ordne bo og skifteret og gudfaderbevares! Og så tager min hund og jeg i et sommerhus ved en eller anden strand og bliver væk i en uge eller to. Uanset årstid!
Dova, Du har ret, en fuldmagt og en samtykkeerklæring er ikke det samme. Men nu sidder jeg her med dem begge to ved siden af hinanden, og jeg synes da, at samtykkeerklæringen lyder mere omfattende. Hun giver sit samtykke til at jeg må varetage hendes interesser økonomisk og personligt. Og erklæringen fik jeg skrevet med store bogstaver, så hun kunne se, hvad der stod.
Fuldmagten fra banken drejer sig KUN om hendes konto. Og den er skrevet med almindelige små bogstaver, så den havde hun ikke mulighed for at læse. Og jeg synes da, at det er ubehageligt og uetisk at jeg har lokket min mor til at skrive under på noget, hun ikke forstår.
Nåmen i morgen er der vist ingen sindsoprivelser... Det skulle da lige være en eller anden mystisk melding fra gardinmanden... Og fredag hjælper min hjemmevejleder mig så med at pakke og flytte..
Jeg må vist give champagne når det hele er overstået!!
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 07-07-04 19:55 |
|
Hej Birgitta.
Man bliver helt i godt humør at læse dit indslag, meget tyder på et det hele nu glider derudaf, og det er en stor byrde du er kommet af med, og sikken en hjemmevejleder, hun skulle næsten have en medalje,
Du har ellers ret, men kan ikke rejse fra bekymringer, men du kunne nå at restituere dig, det var mere det jeg mente.
Men hvor er jeg glad på dine vegne.
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 08-07-04 21:37 |
|
Hej Birgitta.
Hvor er jeg glad på dine vejne, for at du har sådan en unikt menneske til hjemmevejleder,
jeg tror kun at der findes ganske få af hendes støbning.
Det er godt at du er stædig, bliv endelig ved med det, sygehuset kan jo ikke sætte din mor på porten, for hun er jo stadig ikke blevet bedre.
Det er rart at grænsen er væsenlig højere hos jeres kommune end herovre.
Det er klart at det vil ærgre hende hvis de skulle ta' de tillæg hun har.
Nu kan der da kun være en hel masse positivt til jer,for i har da fået alt det negative på enn gang.
Jeg håber din dag i dag er forløbet lige så godt som den gjorde i går.
Det eneste man kunne ønske sig var at, du husker at passe på dig selv.
Knus fra mig
Hilsen Rita.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-07-04 18:01 |
|
Pu.! Så har jeg flyttet møbler hos min mor.. Utrolig nok kommer jeg ustandselig op at skændes med min hjemmevejleder, -vi svinger faktisk rigtig dårligt sammen. Men det er jo hendes job at hjælpe mig, og jeg er afhængig af hendes hjælp.. Jeg har haft en anden hjemmevejleder indtil 1. juni, og hun vidste bare, lige hvad jeg havde brug for af hjælp. Og hun engagerede sig også i min mors forhold. Faktisk så meget, at hun fik en "næse" for det.. Hun kaldte hjemmeplejens behandling af min mor for "noget nær vanrøgt".
Min nye hjemmehjælper er mere "kommunens mand". Og så er jeg nok ikke det tålmodigste menneske i verden i denne stressede situation, så jeg svinger tit imellem at vræle og at skælde ud. Jeg er bare så træt.
Nå, hjemmeplejen er vi færdige med nu, så den gider jeg ikke komme ind på. Men der er jo grunde til at min mor nu vejer 42 kg og har et BMI på 13,6. For et års tid siden vejede hun ca. 60 kg. -Og hun var alligevel slank dengang.
Så Rita, det er ikke alt det negative, vi har fået på én gang, -faktisk kan jeg dårlig huske en tid, hvor jeg ikke har haft store problemer at slås med.. -Jeg kan næsten ikke tro på, at det bare går glat på plejehjemmet..
De næste par dage skal jeg "bare" på hospitalet og besøge min mor, og på mandag skal jeg på plejehjemmet, når der kommer elektriker.
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 10-07-04 23:50 |
|
Hejsa Birgitta.
Det kan da ikke være den samme vejleder som vi roste i høje toner, du her omtaler.
Nok er hun ansat hos kommunen,men derfor behøver hun ikke tage kommunens parti,
loyalitet er trods alt flere ting.
Det er vigtigt at du husker en ting. Hvis du ikke kan med din vejleder er der jo mulighed for at få en anden,det samme er der med sagsbehandlere, det er jo ikke altid at kemien passer.
Jeg kan godt forstå at du er træt,og jeg syntes at du skal give dig tid til at være det, og så sørge for at få hvilet i det omfang kroppen kræver det , så vil du nok komme hurtigere oven på igen , både fysisk og psykisk.
Jeg må nok sige at hjemmeplejen har et frygtelig hængeparti, det er da delvist deres ansvar at hun har tabt sig så meget, det viser da med alt tydelighed at din mor har mistrives uden at de har grebet ind, når hun har kunnet tabe 18 kilo.
Jeg fatter ikke at problemerne bare har fået lov til at tårne sig op uden at der er blevet taget hånd om dem og har støtte og bakket op om dig, det er simpelt hen uartig at de de vil byde dig det.
De må jo lige huske på,går jeg ud fra, at for dig er problemerne ofte mere uoverskuelige end ellers, det er det jeg føler ,når jeg læser det du skriver.
Jeg vil krydse alt hvad jeg har at krydse , for at det kommer til at gå godt.
Så håber jeg at du får slappet af,og lader dine batterier op for de er nok ved at være ret flade,der ingen grund til at du går ned med flaget,for så er jeg sikker på at din mor er rent på den, du er trods alt den eneste der er om hende.
Nu vil jeg ikke sparke dig blidt bag i mere, for jeg vil ikke have at du skal vræle mere.
Knuzer fra det jydske.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 11-07-04 19:43 |
|
Hej, ellebye, dova og Rita.
Ja, nu skriver jeg for at lukke spørgsmålet på den bedst mulige måde, jeg kunne ønske mig.
Jeg blev ringet op af hospitalet i morges kl. 6.15, -at min lille tynde mor stille var sovet ind i nat. De havde kikket til hende kl. 3, men da sov hun trygt. Og ved halvsekstiden viste det sig så, at hun var død og faktisk allerede var ved at blive kold.
Jeg gik en forvirret tur med min hund, og undervejs besluttede jeg at ringe til min datter Rikke, som har besøgt sin mormor på hospitalet nogle gange, men som jeg ellers ikke har haft ret meget kontakt med de sidste år.
Hun kom og hentede mig og sammen tog vi til hospitalet og fik givet mormor/mor et sidste knus og kys. Jeg tror, at det var en rigtig god og positiv oplevelse for os begge.
Bagefter havde vi møde med bedemanden. Og vi har besluttet ikke at holde nogen begravelse/bisættelse, men holde en mindesammenkomst i forbindelse med urnenedsættelsen om en måned. Min mor var overbevist ateist og kunne ikke fordrage sådan noget med højtidelighed og taler. Men hun ville gerne give familien en mulighed for at samles.
Og det er jo højsommer og dermed næsten umuligt at få kontakt til familie, som vi ikke har haft ret meget kontakt med, så derfor er det en rigtig god løsning at vente med afslutningen til alle i det mindste har haft en mulighed for at beslutte, om de vil tage imod tilbuddet om at samles.
I skal have tak for jeres omsorg og medfølelse her i den sidste måneds tid. -Det er da utroligt, hvad kandu kan bruges til!
Så er der jo lige spørgsmålet om points.
Og jeg har så valgt at give ellebye dette spørgsmåls points. Men jeg opretter pointspørgsmål til dova og Rita også, -fordi I har været så stor trøst for mig også. --At I to får 290 points har den simple årsag, at I jo måske kommer til at betale 26 points for at åbne dette spørgsmål, for at få slutningen med.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 11-07-04 20:19 |
|
Kære Birgitta.
Tillad mig at kondolere.
Det er både en trist, men på en måde en lettelse. Ikke kun for dig, men ikke mindst for din mor. Hun har trods alt fået et langt og forhåbentligt godt liv.
Jeg ved godt, at nu kommer der nogle praktiske ting man skal igennem, men bagefter syntes jeg du skulle finde et sted, og slappe helt af, det skylder du dig selv. Det har virkelig været nogle anstrængende uger for dig, og jeg føler i den grad med dig.
Må jeg slutte med at sige, at jeg har været oprigtig taknemmelig for at have fået lov til at deltage i tråden, og håber jeg med mit lille bidrag, på bedste måde har forsøgt at holde modet oppe hos dig.
Må jeg ønske for dig, når alt er kommet på afstand, at du må få et godt liv, man kan udtrykke det med et nyt godt liv. Der vil altid være en savn, men stille og roligt vil du alligevel føle en hvis lettelse til sidst.
De varmeste hilsner
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : lillespir |
Dato : 11-07-04 20:33 |
|
Kære Birgitta.
Modtag min kondolence ved din mor's død.
Jeg håber at hun er sovet ind uden at hun har mærket noget, det lille menneske.
Mine tanker vil være hos dig Birgitta, jeg håber at det vil støtte dig lidt.
Hvis du vil må du få mit nummer så du kan ringe til mig, så vi kan snakke når du har lyst/ behov for det.
For selvom din mor var gammel er det svært at miste.
Det tyder på at hun er sovet ind umiddelbart efter tilsynet på hendes stue.
Jeg syntes at det er rart at i kunne følges på hospitalet. Jeg tror i vil kunne se tilbage på den oplevelse med glæde, senere i livet.
Ja. Det kan være svært at samle familien i sådan en ferietid.
Hvis du forsat vil skrive på denne tråd, er jeg sikker på at vi alle er her for dig.
Jeg vil slutte her.
De varmeste tanker,og mange knus til dig.
Rita.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 11-07-04 21:14 |
|
Kære Birgitta
Tillader mig at kondolere
Jeg føler med dig, og ved du har det svært med tusind tanker der flyver rundt: sorg, forvirring,alt det der skal ordnes nu.
Men jeg håber du kan trøste dig lidt med, at din mor har fået fred nu. For hende var det måske det bedste når alt kommer til alt. Hendes sidste tid har ikke været som man gerne kunne ønske det som afslutning på et langt liv.
Savnet vil altid være der, Birgitta, men når det praktiske er overstået, og du har fået det hele lidt på afstand, tror jeg også du vil føle en form for lettelse. Om ikke andet så over at slippe for bekymringer om hvordan det skulle ende for din mor.
Jeg håber,at du, når det hele er kommet i orden, vil være rigtig god ved dig selv, for det fortjener du efter at have brugt så megen tid og energi på at sørge for din mor.
Jeg synes det er en fin beslutning, at I ikke holder en begravelse, når din mor havde det synspunkt.
Mange varme og medfølende tanker fra Dova
P.S Jeg forstår slet ikke du har overskud til at skrive herinde idag.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-07-04 14:20 |
|
Tak til jer alle for jeres kærlige ord.
Jeg har det stadig rigtig godt, og har holdt fri i dag og lavet ingenting.
dova, det var tiden FØR min mor døde, der var så krævende så jeg frygtede, at jeg ville bryde sammen. Især fordi det så ud som om det bare kunne blive ved og ved. Den tid skrev jeg mig jo igennem her på kandu. Det hjalp mig så meget at få ord på mine tanker og bekymringer. Især fordi jeg oplevede, at I var der og læste mine ord og gav respons.
Nu er alting så let. De problemer, der er er kun praktiske eller økonomiske. -Sorgen sidder selvfølgelig som en tyngde inde i brystet og bag øjnene. Men der har den jo siddet meget længe, ja i årevis.
Jeg så lige, da jeg gik morgentur med min hund, at de vilde hindbær er ved at blive røde. For bare få dage siden kikkede jeg på de grønne bær og tænkte på, at i år ville jeg nok ikke nå at plukke bær til gelé og saft. Dengang bekymrede jeg mig heller ikke om vejret. ---Nu venter jeg lige så utålmodigt som alle andre på, at sommeren skal begynde!!
Rigtig god sommer og mange kærlige hilsner og tak til jer alle fra Birgitta.
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 12-07-04 18:17 |
|
Tak i lige måde Birgitta, og hvis du skulle føle trang til at skrive igen, må du endelig gøre det, vi kan altid bruge denne tråd til det.
Forhåbentligt kommer sommeren snart så vi kan komme ud at nyde den.
Også mange kærlige hilsner herfra.
Ellebye
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 12-07-04 18:41 |
|
Kære Birgitta
Dejligt at høre, at du synes du har det godt og at du så småt er begyndt at se fremad og tænke på sommerens glæder.
Jeg vil også holde øje med tråden her, for at se om du skulle dukke op med noget du gerne vil have "vendt"
Men foreløbig rigtig god sommer til dig og mange hilsner fra Dova
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|