Hej Rohan
Rekylen vil jeg vurdere til følgende (svageste først):
1. 308 Win : (sætter vi til 100%)
2. 30.06 (130%)
3. 7mm. Rem.mag. (150%)
4. 300 Win.mag (165%)
Kaliberets rekyl er dog ikke altafgørende for hvorledes det føles at afgive skuddet. Riflens vægt er i den forbindelse meget afgørende. Jeg har selv haft en let fuldskæftet Mannlicher, som sparkede som en hest. Ved køb af en tungere riffel i 6,5x55 er jeg blevet meget bedre skydende. Til den riffel (Sauer 202) har jeg så også en vekselpibe i kaliber 9,3x62, og selv om den slår mere end 30.06 vil jeg faktisk hellere skyde med den tunge Sauer i 9,3x62 som i den lette 30.06er jeg havde. Solid riffel, og tung kikkert (husk stålmontager ved tunge kikkerter / kraftige kalibre), så er de kraftige kalibre "tålelige" at skyde med.
Modstand mod 7 mm. mag ??? : Det skyldes den manglende kuglevægt, grundet den lille diameter. Teoretisk kan den præstere høje anslagsenergier, men i praksis vil man gerne have tunge kugler. De tunge kugler er ikke så sarte som de lette kugler i kraftige kalibre, da de lette kugler vil få en meget høj fart som gør at den kan splintre når den rammer et græsstrå, eller knogler i dyret. Kun de meget stærke kugler som Nosler Partition, oryx, TXP, Failsafe og lignende vil kunne holde ordentlig sammen når de rammer et dyr med høj hastighed.
Personligt bruger jeg 10,1 grams Oryx i min 6,5mm. og 18,5 grams Mega i 9,3x62. Skulle jeg KUN bruge 6,5 til rådyr ville jeg lade med 6,5 grams Nosler Ballistic tip (plastspids) men Oryx 10,1 gram KAN bruges til vildsvin hvis chancen byder sig under bukkejagt i eksempelvis Polen.
Mvh. Ole K. Hansen /
www.okhansen.dk (jagttegnslærer og hjemmelader)