/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Valg af digitalkamera
Fra : RyeJensen
Vist : 833 gange
200 point
Dato : 26-05-04 12:58

Jeg overvejer at anskaffe mig et digitalt kamera, men jeg kan ikke finde hoved og hale på hvad der er bedst. Kameraet skal bruges som all round familiekamera dvs. det skal bruges til ferier, fester og lignende både inden- og udendørs. Det må ikke koste over 6000 kr.

Jeg lægger vægt på, at det ikke er større end et almindeligt (hvis man kan bruge sådan et relativt udtryk) spejlreflekskamera. Der skal være en hurtig reaktion når der trykkes på udløseren. Billederne skal kunne forstørres til ca. A3 med rimeligt resultat. Derudover forventer jeg at kameraet har et ordentligt objektiv som f.eks. Carl Zeiss.

Hvad vil I foreslå? Jeg hører også gerne, hvis mit budget bør udvides.

Jensen

 
 
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 26-05-04 13:01

Canon er de eneste med indbygget Dansk menu og vinder megt rundt i forskellige tests og du skal op i ca 5 mil pixels
Mvh Sune

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 26-05-04 13:19

Der er et hav af gode kamaraer indenfor dit budget. 5-6 mpx. er rigeligt til dine krav. Jeg selv har tre HP Photosmart digi-kamaraer som jeg er HELT VILDT glade for, men ellers vil jeg ikke nævne noget specifikt mærke idet de alle mere eller mindre i den prisklasse er RIGTIG gode.
Som "glad" amatørfotograf som jeg fornemmer du/I er behøves ikke de helt ekstreme features og fancy indstillingsmuligheder, det er alligevel kun de virkeligt skrappe og hardcore fotografer som kan se forskellen på et billede taget med et kamara til 6000,- vs et til 20.000,-
I disse tilfælde er det mere det billedbehandlingsprogram du "fremkalder" billederne på som udgør den væsenligste forskel.

Held og lykke med dit/jeres kommende kamara!!!

Mvh
Palle Jensen


Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-05-04 14:47

Hejsa
Et lille råd med på vejen (selv indehaver af et gammelt Canon PowerShot S20). Køb et kamera hvor man kan tilslutte en ekstern blitz. Den inndbyggede blitz kan f.eks ikke række helt ned i bunden af en uoplyst gymnastiksal, men fungere fint i dagligdagen / stuen.
Hvad angår mærke, ja så vil jeg holde med Palle... der er MANGE gode "derude". Selv vil jeg nok igen købe et Canon.
5 Mega Pixels er nok at skyde gråspurve med kanoner, med mindre du da vil redigere, klippe og klistre. Til dagligt "skyder" jeg med 2, men skal der redigeres, går jeg op i alt hvad "den gamle" kan trække 3.3
Hygge...
Søren

Kommentar
Fra : addgo


Dato : 26-05-04 16:38

Hejsa

Jeg er den lykkelige ejer af et OLYMPUS MJU 400 som jeg varmt kan anbefale. det er korekt at det ikke har Dansk menu, men menuen er så enkelt at det vist ikke har nogen betydning. du kan se mere på denne adr.
http://www.olympus.dk/digital/mju400digital.htm

Mvh
jno

Accepteret svar
Fra : emesen

Modtaget 200 point
Dato : 26-05-04 18:23

Her er nogle gode steder at kigge på camera.
http://www.digit.no
http://www.dpreview.com
http://www.megapixel.net/
http://www.steves-digicams.com/2003_reviews/qvr40.html
Jeg har et canon s50 5 mill pix - et dejligt camera - men desværre er mine
børnebørn for hurtige så de forsvinder ud af billedet inden den har fotograferet.
Indendørs med blitz - så har de alle røde øjne. Det kan undgås hvis det var et camera med en blitzsko så der kan sættes ekstra blitz oven på camera.
Emesen.

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 27-05-04 21:56

jeg har lige købt et canon 300eos digital. det er et meget godt kamera, som opfylder alle dine krav - lige bortset fra at du nok skal regne med et lidt større budget. Jeg har betalt knap 9000 kr - men så er det også med et 1gigabyte flashkort.

Kommentar
Fra : jom46


Dato : 28-05-04 22:55

Du har ikke brug for et digitalt kamera, som du beskriver det . Køb et godt billigt spejlreflekskamera og en god optik – til dit brug gerne et zoomobjektiv 24 – 200 mm.
Carl Zeiss? Er det et udtryk du har hørt din far sige? Der har siden været mange andre gode stumper glas til salg. Nogle af dem behøver ikke at købe et navn for at kunne sælge sig selv!
Hvorfor digital? Med digital kamera sletter du mange halvdårlige, men stadigvæk – dokumenterende billeder. Og de gode! Får du printet dem ud? Og i A3??. Næppe. Og hvad med arkiveringen? Er du klar til at holde liv i en computer, der til stadighed kan læse dine cd’er? – Er du klar til at gen-kopiere hele din samling af billeder, hver gang computerproducenterne opgraderer til nye styresystemer? Tænk lige over, at de negativer dine bedsteforældre efterlod, stadig kan kopieres uden problemer. Du kan også digitalisere dem. Men mediet, det fotografiske, holder 80-120 år. Det gør dine computeriserede filer næppe.
Jo, det digitale er morsomt, fordi du og dine venner kan se resultatet her og nu. Ligesom i gamle dage, hvor det polaroide kamerasystem kom frem. Dengang optrådte man med det i cirkus. Du kan fremkalde en analog film på en time. Og så har du et produkt i hånden, der holder.
Tænk dig om!
Hvis du insisterer på digital ”foto”, så begræns dig til 4 mio. pixels til dit beskrevne behov. Resten er spildt på en udvikling, du ikke får del i, med mindre du er klar til at skrotte dit endnu ikke indkøbte kamera om ca. 1½ år.
Jeg har selv et Nikon Coolpix 4500, som jeg er meget glad for. Men det er stadig min gamle Nikon 801-s, (1993), som jeg betragter som ”kameraet” i studiet. Digitalt ”foto” ? Morsomt og ligegyldigt.
// jom46


Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 29-05-04 00:03

>jom46: der har vi det jo nok forskelligt. Jeg har haft analogt slr-kamera i mange år. jeg har taget mange billeder, men ofte er der gået så lang tid fra jeg har skudt dem, til jeg har fået dem fremkaldt, så jeg ikke kunne huske hvad jeg egentlig havde gjort, for at få billedet så godt/dårligt. Jeg er blevet solgt til det digitale! Du kan med det samme se resultatet og selve billedbehandlingen er jo (- eller kan være) en hobby i sig selv.
Det er bare en anden måde at være kreativ på. men ok. jeg printer mange af billederne ud og har stor glæde af det.
men man kan vel ikke diskutere det - er det ikke ligesom at diskutere om jordbær eller kirsebær smager bedst?!

Kommentar
Fra : jom46


Dato : 29-05-04 00:49

>Wibbi: Diskutere for og imod digital kan man altid, og det vil blive gjort mange gange endnu, men - jo, bestemt – jordbær eller kirsebær – ta’ det du ka’ li’. Jeg forsøgte blot at bringe, hvad jeg opfatter som væsentlige ulemper ved det digitale på banen, til brug for RyeJensen’s beslutningsproces. Det digitale har bestemt fordele. Du har fundet dem – og jeg kan også se dem. Det er bl.a. et spørgsmål om temperament og hvor meget du vil involvere dig i fotografi. Personligt accepterer jeg ikke det digitale som fotografi – det er snarere på linie med stramajsyning. Men det er en helt anden diskussion.


Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 29-05-04 11:58

>jom46 - Først og fremmest tak for din kommentar. Jeg har selvfølgelig gjort mig overvejelser om hvorvidt det var mest hensigtsmæssigt at anskaffe et analogt eller et digitalt kamera. Grunden til at jeg særligt nævner objektivet er, at jeg kender flere der har købt et digitalkamera med ringe objektiv, med utroligt ringe billeder til følge. Jeg er senere blevet belært om, at dette ikke er et problem med kameraer i denne prisklasse. Grunden til at jeg nævner Carl Zeiss-objektivet er, at det er det eneste jeg selv har brugt, idet det er et sådant der sidder i mit videokamera. Hvorvidt min far er bekendt med deres objektiver skal jeg lade være usagt. Jeg ønsker at kunne forstørre billederne, da jeg har savnet denne mulighed efter tidligere rejser, hvor jeg har benytte et kamera med ringe opløsning. Til orientering kan jeg da oplyse, at jeg tidligere har fået printet billeder ud.

Nu har folk omkring mig peget på et kamera, som skulle være godt - Nikon Coolpix 5700. Nogen kommentarer i den forbindelse?

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 29-05-04 19:32

Ja, det skulle efter sigende - diverse fotoblades - omtale være et rigtig godt kamera.
Det vil du sikkert blive tilfreds med.

Kommentar
Fra : jom46


Dato : 01-06-04 23:29

Jeg har en kollega, der er meget begejstret for sin Coolpix 5700. Sørg for at få Nikon View 6.0 med i købet. Version 6.0 har, i modsætning til ver 5.5 og tidligere, en rød-øje funktion, der virker, både automatisk, og manuelt.

Godkendelse af svar
Fra : RyeJensen


Dato : 07-06-04 14:45

Tak for kommentarerne alle sammen. Tak for linksne Emesen. Det er nogle (efter min vurdering) gode dybdegående anmeldelser.

Med venlig hilsen
Jensen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste