Jeg har selv lige fået foretaget en opmåling, sammen med min nabo. Vi skulle finde 3 skelpæle mod offentlig vej, da vi ville sætte hegn op, og ønskede at gøre det rigtigt. Min nabo rekvirerede en LANDINSPEKTØR, efter han fik et telefonisk overslag på ca. 3.000 - 5.000 kr. En pris som vi skulle dele, han har nu modtaget fakturaen som lyder på over 14.000,00 kroner. Ifølge landinspektøren har man brugt 19,5 arbejdstimer på sagen, der har været 8 personer involveret, og der er skrevet både kørsel, målevogn, leje af måleudstyr, sagsoprettelse, administration og forsendelse på!!!.
Jeg har efterfølgende ringet til en lokal LANDMÅLER, han var meget venlig og anslog en pris som den første, og tilbød såmænd at komme forbi med det samme. Han oplyste også, at hvis man selv havde et måleblad, som de fleste må have i forbindelse med et skøde, kunne man spare 500,00 kr.
Da jeg spurgte til hans timepris, var den ca. den halve af Landinspektørens.
Konklusion LANDINSPEKTØRER er DYRERE, men en LANDMÅLER kan faktisk klare de fleste opgaver.