|
| Forårs-virus? Fra : Axelise | Vist : 5236 gange 50 point Dato : 24-05-04 14:42 |
|
Er der nogen der ved, om der florerer en virus lige nu? Jeg har normalt et super immun-forsvar, er aldrig syg og bliver aldrig smittet, når mine kolleger lægger sig på stribe. Men nu har jeg haft kvalme og opkastninger samt influenza symptomer (uden feber) i 15 dage: Slatten og træt i kroppen, ondt i ørerne, ondt i halsen, småforkølet og øm i alle muskler. Samt en brændende og svidende fornemmelse i mavesækken med utallige daglige opkastninger til følge.
Og nej, jeg er ikke gravid. Og nej, jeg har ikke for meget mavesyre. Jeg kender symptomerne på for meget mavesyre, for det lider min mand af. Jeg har prøvet at tage én af hans mavesyre piller, men den hjalp overhovedet ikke på kvalmen eller opkastningerne. Og ja, jeg er meget opmærksom på sund mad og og gode kost tilskud og dén slags.
Jeg håber faktisk, at jeg bare har reddet mig en meget kedelig forårs-virus. Det ville hjælpe lidt på humøret og berolige mig en anelse, hvis der er andre der har, eller kender nogen der har, de samme symptomer.
| |
| Accepteret svar Fra : henningborchert | Modtaget 60 point Dato : 24-05-04 15:02 |
|
Hej Axelise
Uden at jeg skal sige det med sikkerhed, så tror jeg nok der florerer en til flere vira lige i øjeblikket. Har selv været nede med lignende symptomer, men det skal ikke få mig til at undlade at sige at du efter 15 dage med symptomer bør søge læge. Så længe plejer en virus ikke at vare.
Symptomerne kan også godt ligne noget fra en salmonellaforgiftning, så jeg synes du skal se at komme til lægen.
God bedring
Henning
| |
| Kommentar Fra : oldwiking |
Dato : 24-05-04 16:35 |
|
Har du tænkt på at vi i øjeblikket er omgivet af en mængde af pollen i luften som udemærket kan fremkalde de af dig omtalte problemer.
Mvh OW
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 24-05-04 18:44 |
|
Jeg har altså aldrig hørt om nogen pollenallergi, som skulle give ømhed i musklerne og kvalme og opkastninger.... Og jeg har ikke røde øjne og løbende næse, så pollenallergi tror jeg ikke på.
Og ganske vidst har jeg en hund og kommer tit i skoven, så faren for skovflåter er der selvfølgelig, men ved et bid skulle der vise sig en rød ring, som gradvist bliver større, og man skulle også få hævede lymfekirtler, hvilket jeg heller ikke har.
| |
| Kommentar Fra : gch123 |
Dato : 24-05-04 21:57 |
| | |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 24-05-04 23:43 |
|
Tak GCH, men nu har jeg læst siden, og jeg kan ikke se, at man kan få borreliose uden røde ringe og hudændringer. Desuden er der jo en masse sympomer, som heldigvis ikke stemmer overens med, hvad jeg oplever, så jeg tror ikke rigtig, at det er borreliose, jeg har pådraget mig.
Min læge har ferie, det er derfor jeg kaster emnet ind på Kandu.... Jeg må tjekkes så snart det kan lade sig gøre.
| |
| Kommentar Fra : Mone |
Dato : 25-05-04 01:13 |
|
Axelise, jeg kan fortælle dig, at en af mine venner faktisk igår, fortalte mig, at hendes barnebarn har fået en virus, som minder meget om roskildesyge, men skulle være meget værre, og skulle tage ca.10 dage at komme sig over. Så måske det kan være den du har reddet dig.
Mvh
Og god bedring
Mone
| |
| Godkendelse af svar Fra : Axelise |
Dato : 25-05-04 14:33 |
|
Hej Henning.
Tak for svaret. Jeg har været hos lægen idag, som heller ikke kunne finde ud af noget, så nu skal jeg videre i systemet og have taget blodprøver i morgen. Du får point for dit hurtige svar og dine venlige hilsner om snarlig bedring. Tak for dem!
Mange hilsner
Malene
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 25-05-04 15:16 |
|
Hej axelise. Bliver du undersøgt for borreliose også??
Jeg har haft borreliose 2 gange. Ingen af gangene havde jeg røde ringe rundt om bidstederne. Og 2. gang vidste jeg end ikke, at jeg var blevet bidt. Jeg nåede aldrig at få andre symptomer end extrem træthed, kuldskærhed og smerter i hofter og håndled. Men der er en enorm lang liste af uspecifikke symptomer, og man behøver altså ikke at have dem allesammen.
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 25-05-04 15:48 |
|
Tak Birgitta. Ja, jeg bliver bl.a. testet for borreliose i morgen. Samt en hel masse andet. Håber dog at det blot er en slem virus og at jeg har været modtagelig på grund af for megen travlhed og stress. Tak fordi du nævnte borreliose, det havde jeg aldrig selv tænkt på ellers.
KH
Malene
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|