Nu skriver du "store datamængder".. det er selvfølgelig lidt af en gummi-størrelse, men jeg vil klart anbefale at bruge netværk, med mindre datamængderne ikke er så store igen og du hverken har netkort i bærbar eller PC nu. USB-løsningen er billigere, men også væsentligt langsommere end rigtigt netværk.
Stort set alle nyere bærbare har indbygget netkort og du kan få et 10/100 Mbit (altså et der kan køre begge hastigheder) til en stationær PC til små 200 kr. - hvis du skal købe et PC Card (tidligere kaldet PCMCIA) netkort til den bærbare, så sørg for at det også kan køre 100 Mbit og har den rette bus-bredde (32bit medmindre din bærbare er meget gammel.. hvis du er i tvivl, så skriv her mærke+model, så finder vi svaret).. sådan et kort kan efterhånden fås til ca. 300 kr., se her for et udvalg af de bedste priser:
http://www.edbpriser.dk/hardware/pcmcia-kort-show.asp
De to netkort forbinder du med et passende netkabel (Fast Ethernet - RJ45) - sørg for at det er et såkaldt "cross-over" ("krydset") kabel, med mindre du skal have flere maskiner på netværket.
Installationen af netkortene burde forløbe uden problemer, når du følger instruktionerne der følger med.. ofte vil Windows genkende kortene uden videre.. andre gange skal den lige have den medfølgende diskette.
På mindst en af maskinerne deler du nu en mappe (eller hel disk), som du så kan tilgå fra den anden maskine og gemme/hente.
Metoden varierer en smule med Windows-versionerne, så hvis du er i tvivl må du lige skrive hvilke(n) Windows du bruger.
Held og lykke,
Lars