|
| motivation - psykologi Fra : sorensorensoren | Vist : 8258 gange 100 point Dato : 29-04-04 21:49 |
|
Hejsa...
Jeg er lærerstuderende og er ved at lave et eksamensoplæg til min psykologi-eksamen.
Min emne er motivation og min problemstilling er følgende: Hvordan motiverer jeg eleverne til at lære?
Dette vil jeg belyse ved at kigge på Maslows behovspyramide (indre motivation), Skinners teori om forstærkning (ydre motivation), Vygotsky og Leontjew samt Illeris.
Jeg er gået lidt i stå efter indre/ydre og mangler lidt inspiration til hvordan jeg skal gribe det an mht kulturhistoriske skole og Illeris.
Håber at der er nogen der kan hjælpe...
Hilsen Lene
| |
| Accepteret svar Fra : qfha | Modtaget 110 point Dato : 29-04-04 22:23 |
|
Det forekommer at være meget spredt fægtning, dit valg at teoretikere. Hvad er linien eller modsætningen. Alene det at bevæge sig ind i Leontjevs virksomhedsteori, kræver bestemt at man holder tungen lige i munden.
Leontjev bruger begrebet ”virksomhed” på samme måde, som vi ofte bruger begrebet sociale konstruktioner. Han taler om den ydre og indre ”virksomhed”, hvor den ydre berører en aktivitet og den indre relateres til tanker og følelser. Også Vygotsky arbejder med det indre begreb gennem interioriseringen, som er de bearbejdede ydre ”virksomheder”. Udviklingsprocessens vekslen mellem genstandsmæssige og sociale relationer er den dannende faktor for personligheden, selve erkendelsens motiver er bestemmende for subjektets virksomhed. Først når erfaringen er tilstrækkelig stor og forståelsen af interaktionen i ”virksomhedssystemet” er sket, er personligheden skabt.
Illeris bevæger sig ikke på dette niveau.
| |
| Kommentar Fra : wibbi |
Dato : 29-04-04 22:42 |
|
jeg tror også at du bliver nødt til at blive mere afklaret i forhold til hvad det egentlig er du undersøger. Den røde tråd.
Alene det, at du siger hvordan... kræver et sådan...svar.Dvs. dit spørgsmål (problemformulering) er af stor betydning for, hvordan du skal gribe sagen an, og for hvilke teoretikere du skal bruge. Det virker som om du først har fundet teoretikerne og dernæst opfundet et problem, som teorierne så skal bruges til?!
Prøv at gå den anden vej.
| |
|
Tusind tak for hjælpen - og for jeres hurtige besvarelse.
Jeg valgte først emnet motivation og har så efterfølgende prøvet at finde teoretikere som er relevante at arbejde med.
Er der nogen der har et bud på hvilke teoretikere der så ville være oplagte at bruge?
Hilsen Lene
| |
|
Endnu engang tusind tak for den hurtige besvarelse.
Min tankegang er egenlig sådan her:
Hvordan kan jeg som lærer motivere mine elever til at lære?
Jeg vil så først kigge på Maslow og hans behovspyramide for at få indsigt i hvad indre motivation kan være. Derefter vil jeg kigge på Skinner og hans teori om forstærkning for at få indsigt i hvordan jeg kan motivere eleverne udefra.
Endvidere vil jeg inddrage den kulturhistoriske skole, hvor jeg vil fokusere på zonen for nærmeste udvikling og elevaktivitet.
Afslutningsvis vil jeg bruge Illeris og hans krititik af foregående samt han teori om motivation i forskellige livsaldre.
Har jeg ramt helt ved siden af?
Hilsen Lene
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|