Hej
Denne leg har jeg brugt nogle gange, med stor succes.
Man vælger 6 "frivillige", som man selvfølgelig har udvalgt på forhånd, idet man bør udelukke dem, som man tror vil "stå af" undervejs.
De sættes på 6 stole, som står i 2 grupper af hver 3 stole, (2 hold), således at alle har ansigtet vendt imod publikum.
Der udpejes to uvillige pointtællere.
Alle 6 deltagere skal nu tage sko og strømper af, og pointtællerner tager en god tusch og skriver et bogstave på undersiden af hver fod, således at publikum kan læse bogstaverne, når deltagerne holder fødderne op. Der skal på hvert hold stå " S Ø S T E R ". Deltagerne får lov til lige at tjekke, hvad der er skrevet.
Man fortæller selvfølgelig reglerne, medens deltagerne får skrevet bogstaverne under fødderne, således at man er klar til "kampen", når bogstaverne er skrevet.
Nu skal du læse en historie, som du har skrevet på forhånd. Der må du bruge din digteriske frihed, og skrive en god historie om Himmerland, Aalborg m.m., samt sniger du selvfølgelig lidt sjov ind om deltagerne og om nogle af tilskuerne. Brug god tid på at skrive historien, det er en stor del af underholdningen.
Det vigtige i historien er, at du får så mange ord ind som kan staves med bogstaverne S Ø S T E R
F.eks.:
SØ
SØS
ES
ER
TØS
ØSTERS
STØR
SØRET
SØSTRE
og glem ikke SØSTER
og mange flere, det letteste er at gå en almindelig dansk ordbog igennem, og lede efter relevante ord, ved først at læse alle ord som starter med SØ så dem med SE og så dem med STØ, STE, RØ, TE, TØ o.s.v. Der er faktisk over 50 ord som kan staves med de 6 bogstaver, men jeg kan ikke lige finde min liste. Gå systematisk til værks, og få skrevet alle brugbare ord ned, også selv om det umiddelbart ser ud som om de ikke kan bruges i historien. Når først du skriver historien, så kan du snige flere ord ind, end du først troede. Bemærk at nogle af orderne har flere betydninger, og dermed kan bruges på forskellige måder i historien.
Det sjove kommer nu. Hver gang der kommer et ord, som et hold kan stave til, så siger du ordet lidt højt, og stopper historien. Så gælder det for de 2 hold om, først at få stavet ordet med fødderne. De kan selvfølgelig ikke selv se bogstaverne (de er jo nedenunder foden). De må ikke rejse sig fra stolene og ikke sætte sig på jorden/gulvet. Det hold som først får stavet korrekt til ordet, de får et point. (publikum og pointtællerne skal kunne læse ordet).
Det er de uvillige pointtællere som notere point.
De værste ord, f.eks. ØSTERS gemmes selvfølgelig til slutningen af historien. De værste ord er dem med mange bogstaver, men det kan også være nogle hvor der skal byttes meget rundt på bogstaverne, f.eks. STØR.
Min erfaring er også, at ord hvor der kun skal bruges et "S", der vil de første 2 deltagere på hver hold, forsøge at få deres S med, idet de ikke lige tænker på, at der er et S mere med. De giver nogle sjove situationer, når de febrilsk vrider benene ind i de andre 2 deltageres ben.
Det letteste og bedste er at skrive bogstaverne med en tusch, men hvis det er koldt, eller deltagerne er generte, så kan man lave bogstaverne på pap og så sætte bogstaverne fast med elastikker el.lign., men min erfaring er, at så falder de af i "kampens" hede. Hvis man vil bruge legen flere gange, så kan man overveje at købe nogle billige hvide tennissokker, og så skrive bogstaverne på disse.
God fornøjelse
Leo Lund
www.erhvervsbogforing.dk