|
| Kastration eller ?? Fra : djambo | Vist : 846 gange 20 point Dato : 11-04-04 20:18 |
|
Jeg har en 4 år gammel hanhund som er meget selvstændig ( racen). Han er meget aggresiv overfor andre hanhunde. Han er relativ velafrettet ( går til træning hver uge). Han er meget hanhund, dvs. strinter meget og meget opmærksom på andre hunde omkring sig.
Jeg er i tvivl om en kastration i den alder vil have en effekt! Kommentar ønskes.
| |
| Kommentar Fra : Skode |
Dato : 11-04-04 20:23 |
|
Hej Djambo!
Du kan jo prøve at give ham en medicinsk kasteration, det kan nogle gange hjælpe på problemet. Det er selvfølgelig ikke så rart ikke at kunne hilse på andre hanhunde, men kan det ikke hjælpe med at træne med ham? Er han også aggresiv når han ikke har snor på, eller er det kun når han har "sikkerhedsline" på?
Mvh. Mette
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 11-04-04 20:25 |
|
Det bedste ville nok være at spørge en dyrlæge, men hunden er dog stadig ret ung, så det er bestemt ikke umuligt at hunden vil blive mere rolig efter en kastration.
Det er jo lidt svært at sige noget bestemt, for enten for du foretaget det eller ikke.
Men det er helt klart, at dannelse af homoner vil stoppe ved operationen, så herved er cancherne også rimelige store.
| |
| Kommentar Fra : djambo |
Dato : 11-04-04 20:30 |
|
Der er trænet meget med ham i forbindelse med dette problem sammen med andre hanhunde. Han har altid snor på når der er andre hanhunde tilstede , da det ellers ender i slagsmål ( sket flere gange). Racen er en rhodesian ridgeback, som er en meget selvstændig og selvsikker hund
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 12-04-04 01:39 |
|
Min dobermann udviste tegn på at ville dominere og da han ikke skulle bruges til avl eller konkurrencer valgte vi at lade ham kastrere. Dyrlægen sagde rent ud at det ofte hjalp, men at han ikke kunne garantere det.
Resultatet blev at han er meget venlig over for andre hunde, men han kan være truende over for fremmede mennesker, men han nøjes med at fortælle at de ikke skal røre ham og det syntes jeg er acceptabelt og er dermed tilfreds med resultatet. Eneste ulempe synes at være større interesse for mad.
Med hensyn til at have snor på så har jeg lagt mærke til, at mange hanhunde føler sig sårbare med snoren på og derfor bliver mere aggressive, men vil han overfalde de andre hunde er der jo ikk enoget at diskutere.
Du skriver ikke noget om racen, er det en specielt voldsom race a la amr. staffordshire?
| |
| Accepteret svar Fra : Jernladyen | Modtaget 20 point Dato : 12-04-04 01:59 |
|
En af vores venner, som har været hundetræner i DCH, har en Briard på ca. 2-3, som er så selvstændig, at selv vores ven ikke kunne styre ham. Han "fik fingeren" konstant. For en måneds tid siden fik de ham kastereret og samtidig fik han et skud hormoner, så virkningen af kast. indtrådte med det samme. Nu har de en fredelig hund, der er til at have med at gøre. (Før måtte vores ven tage ham med på arb. fordi han åd deres møbler). Han slås heller ikke med andre hunde mere. Dem var han ellers MEGET dominant overfor. Og det brød de sig ikke om.
En hund kan kast. uanset alderen, men normalt tager det et stykke tid, før virkningen indtræffer.
Hilsen Jette
| |
| Godkendelse af svar Fra : djambo |
Dato : 12-04-04 14:08 |
|
Tak for svaret Jernladyen.
| |
|
Selv tak. Glad for at kunne hjælpe.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-04-04 16:56 |
|
Hej, djambo.
Jeg har selv haft en berner sennen-han, Ramses den 2., som lige fra puberteten af blev mere og mere "intolerant" overfor andre hanhunde. Og jeg gik også til træning med ham, netop for at finde en løsning på problemet. Men de andre hanhundeejere var bange for ham, -selv om det som regel var ham, der fik skrammerne. Han pustede sig bare op overfor de andre, og da han var temmelig stor, så blev de andre hanner bange for ham og bed fra sig, -og så var slagsmålet kørende.
Det gik op for mig, at hverken han eller jeg syntes, at det var særlig sjovt at gå til træning mere. Faktisk lå jeg søvnløs og spekulerede hver gang dagen nærmede sig. --Selve træningen var han umådelig god til, -det var kun det der med hanhunde, der ikke gik.
Så stoppede vi med at gå til træning. -Og når vi gik tur, så gik han for det meste løs, for han var som sagt ret god til lydighed. --Hvis vi mødte andre hanhunde, så "pladsede" jeg ham, og gik i en bue udenom den anden hund. Han var mere aggressiv når han havde snor på. Men efter nogen tid behøvede jeg ikke mere at "pladse" ham, for han gik selv i en bue udenom den anden hanhund. Han lod som om han overhovedet ikke så den.
Jeg tror, at for nogen hanhunde er det unaturligt at være flere hanner i samme flok. Sådan en han vil man nok aldrig få til at acceptere de andre hanner på hundeskolen. -Joo, hvis man kuer ham totalt måske. Eller for nogen er løsningen kastration.
Men hvis man ellers har styr på lydigheden, så er det jo ikke så altafgørende at gå til træning, og så kan løsningen være at lære hunden, at det er helt okay at ignorere de andre hanner, når man møder dem på sin vej. -Og man kan jo nemmest ignorere de andre hvis man har noget meget mere interessant at tage sig til: Lydighed, en bold, en godte eller hvadsomhelst. Og så masser af ros.
Min Ramses blev kemisk kastreret 2 gange om foråret da han var 1 og 2 år. Men han blev aldrig "rigtig" kastreret, for problemerne blev mindre og mindre år for år, -især efter at vi stoppede med at gå til træning.
Men hunde er forskellige, -og mennesker også- og jeg tror nok, at hvis ikke problemerne efterhånden var blevet mindre med Ramses, så ville han også være blevet kastreret.
| |
| Kommentar Fra : vildskud |
Dato : 14-04-04 13:09 |
|
Hej Djambo
Det er rigtigt som mange skriver, at det kan hjælpe at kastrere. Men i nogle tilfælde er det slet, slet ikke den rigtige løsning.
En meget selvsikker hanhund kan klare at blive kastreret. Men det kan en usikker hanhund ikke. Det eneste den har er sin seksualitet. Hvis man fjerner den, står man tilbage med et nervevrag, der ikke har det godt.
Det kan være meget svært, at skelne en meget seksualiseret hanhund fra en meget selvsikker hanhund - det kan se næsten ens ud.
Jeg vil dog umiddelbart give dig ret i, at det kan være en god idé med kastration af din Ridgeback. Dette er (som oftest) en meget selvsikker og modig hund, som jo i sin tid blev lavet for at angribe løver i Afrika! - men man kan ikke udtale sig om dette, hvis man ikke har set hunden.
Har man en meget seksualiseret hanhund, som samtidig er usikker, er det altså en stor risiko at tage, at lade den kastrere. Tag en hanhund jeg kender. Han markerer overalt, er en bølle med gang i, kommer ikke altid når der bliver kaldt, er nærmest overseksualiseret og kan ikke gå forbi en tæve uden at hyle og tude. Han slikker på alle hunhunde-tissetårer hvis han kan komme afsted med det.
Men, han bliver usikker/ bange, hvis havedøren bevæger sig i vinden. Han dukker sig når der kommer en bil. Etc. Etc. (på trods af en solid socialisering! og god træning).
Hvis han blev kastreret, ville man tage det eneste fra ham, der kan give ham en smule tro på sig selv, nemlig hans manddom! Så i dette ilfælde vil kastration være en dårlig idé.
Det er rigtigt, at man skal se på racen, når man overvejer kastration. Ovennævnte hund er en blanding af schæfer (blød hund), Labrador (blød hund) og Golden Retriever (blød hund). En blanding af disse giver i mange tilfælde en ekstra usikker/mistroisk hund.
Har man at gøre med Ridgebacken, Malamuten, Rotweileren etc., er der meget større mulighed for, at en kastration vil være hensigstsmæssig. Men så er der alle individ-forskellene der også skal tages i betragtning.
Det er ikke alle dyrlæger, der har den fornødne viden om den adfærd der ligger til grund for seksualitet kontra selvsikkerhed - så folk må bruge deres sunde fornuft.
Held og lykke
Vh. vildskud
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|