Fakta om biogas
Energiproduktion i biogasanlæg er ikke blot produktion af miljøvenlig vedvarende energi. Det er også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald.
Produktion af biogas udgør en meget lille del af den miljøvenlige elproduktion i Danmark, og merprisen for forbrugeren er derfor ubetydelig. Samtidigt er der store fordele ved produktionen, såsom:
-mindre udledning af drivhusgasser
-mindre lugt fra gylle
-bedre udnyttelse af næringsstoffer i gødningen
-nedsat næringsstoftab
-hygiejnisering af gylle
-genanvendelse af affald fra industri og husholdninger.
FORDELE
Hvis næringsstofferne opkoncentreres i mindre fraktioner reduceres behovet for opbevaringskapacitet. Dette forudsætter, at den rensede gyllevæske er så ren, at den ikke længere skal opbevares som husdyrgødning
Gyllens næringsstoffer kan transporteres lettere og billigere (alternativt over længere afstande), når de er koncentreret
Hvis ét af produkterne fra separeringen er rent vand, kan dette vandes ud på et begrænset areal til meget lave omkostninger.
Lugt og emissioner (f.eks. af ammoniak) ved opbevaring og udbringning af husdyrgødning kan reduceres eller fjernes helt ved separering
Afhængigt af behandlingsform kan smitstoffer og ukrudtsfrø reduceres eller elimineres fra gyllen
Adskillelse af fosfor og kvælstof (og evt. kalium) i forskellige fraktioner gør det muligt at dosere de enkelte næringsstoffer mere præcist. Derved kan overdosering undgås, og næringsstofudnyttelsen forbedres
De anlæg, der har integreret biogasproduktion, kan være neutrale mht. energiforbrug eller endda afsætte overskydende energi. Der kan endvidere være et sparet energiforbrug mht. transport og udbringning.
Hvis udnyttelsen af gyllens næringsstoffer samlet set forbedres, kan forbruget af handelsgødning reduceres. Herved spares også et energiforbrug til produktion af handelsgødning.
Separering af gylle kan endvidere bidrage til reduktion af metan- og lattergasemission.
ULEMPER
Der er ofte flere forskellige produkter, der skal opbevares i separate tanke. Nogle af produkterne er meget flygtige og skal derfor opbevares i lukkede tanke
Der vil ofte skulle anvendes forskelligt udstyr til udspredning af de forskellige produkter
Separering fjerner ikke lugt og emissioner fra stalde. Her skal tages andre teknikker i anvendelse
I forbindelse med fælles anlæg skal der iagttages særlige sikkerhedsforanstaltninger
I praksis har det indtil nu vist sig vanskeligt at opnå de angivne fordele - specielt med hensyn til kvælstof. Et af produkterne vil ofte være en fiber/tørstof-fraktion, og kvælstofudnyttelsen herfra er typisk dårlig. Dermed bliver den samlede udnyttelse ikke bedre end i gyllen.
Der er endnu ikke et etableret marked for de koncentrerede produkter, og det kan derfor være vanskeligt at finde aftagere.
Nogle af processerne - og dermed anlæggene - bruger