|
|
 | Kan man miste sin ubevidsthed?
Fra :  Pseudonymia | Vist : 1329 gange
200 point
Dato : 14-02-04 03:13 |
|
Jeg har ledt og spurgt...højt og lavt...i tykke og tynde bøger, men kan desværre ikke
finde et svar på mit spørgsmål...SUK!....
Måske er der ingen der ved det...men prøver alligevel! c",)
Spørgsmålet er: Kan man miste sin ubevidsthed?...Jeg mener ud fra det faktum, at alt
hvad man har, kan man også miste.....og det er jo et faktum at vi har en ubevidshed,
.....ergo, må vi jo også kunne miste den???
Er der en der kan svare mig på dette.....?
Vil blive meget glad, da dette spørgsmål, generer mine tanker jævnligt c",)
Hilsen Pseudonymia
| |
 | Kommentar
Fra : CLAN  |
Dato : 14-02-04 06:40 |
| | |
| Kommentar
Fra : CLAN |
Dato : 14-02-04 06:44 |
| | |
 | Accepteret svar
Fra : Rellom | 
Modtaget 200 point
Dato : 14-02-04 07:47 |
|
Forestillingen om det ubevidste kan føres tilbage til Freuds teori om,
at den menneskelige psyke er opdelt i tre etager:
1. Overjeget
2. Jeget
3. Underbevidstheden
Overjeget står for moralen i samfundet/familien, og jo stærkere det er,
jo mere tvinges jeg'et til at proppe ned i underbevidstheden, der på den måde
fungerer som losseplads for forbudte tanker og følelser.
Det, der befinder sig dernede, er individet således ikke bevidst om.
Og i den forstand kan man sådan set godt miste sin ubevidsthed, eftersom det
er muligt at trække tilstande fra det underbevidste op i bevidstheden. Dog kun
til en vis grad - og heldigvis for det, for ellers ville der blive sluppet så megen
dyriskhed og vildskab løs, at samfundet hurtigt ville gå i opløsning. Stadig iflg. Freud.
Så ud fra en freudiansk synsvinkel er svaret på dit spørgsmål altså, at man kan
miste noget af sin ubevidsthed - men aldrig det hele.
Men man har selvfølgelig også lov til at give pokker i Freud og definere ubevidsthed
som fx FRAVÆR. Og i så fald kan man sige, at man mister sin ubevidsthed i det øjeblik,
man bliver født - eller undfanget - og får den tilbage, når man dør.
Medmindre der er et liv efter døden, selvfølgelig. I så fald er der sandsynligvis også
et liv FØR døden, og så er der ikke noget at stille op: Man hænger på sin ubevidsthed
for tid og evighed! Netop fordi man ikke kan slippe af med sin bevidsthed.....
Nå, det blev vist ikke helt akademisk stringent, men bedre kan jeg desværre ikke
gøre det så tidligt på morgenen. 
Men leg selv videre med tanken. Een ting kan du i hvert fald være sikker på:
Der gives ikke noget entydigt svar! 
| |
| Kommentar
Fra : Rellom |
Dato : 14-02-04 07:59 |
|
Rettelse: I så fald er der sandsynligvis også et liv FØR døden = I så fald er der sandsynligvis også et
liv FØR livet.
For et liv før døden ér der jo, forhåbentlig.
| |
 | Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 14-02-04 09:41 |
|
Ps.
Spørgsmålet kunne også været stillet som:
Hvis man har et tomt rum. Hvad har man så, hvis man man fjerner det?
</MOLOKYLE>
| |
 | Kommentar
Fra : ellebye |
Dato : 14-02-04 10:02 |
|
Jeg tror ikke spørgsmålet her høre under "højere uddannelser". Ellers var der netop skrevet store tykke bøger om emnet.
Men kan jo som sådan godt sammenligne hjernen med en harddisk på mange områder.
I hjerne lagres også ubevidstheden, og som på en harddisk hvor der kan opstå "huller", data mistes, kan hjerneceller også gå til grunde og derved kunne man godt forestille sig af dele af det ubevidste forsvinder.
Egoet, ja det forestiller jeg ikke som det ubevidste, men som det bevidste. Jeg er mig. Det er for mig langtidshukommelsen der udgør det bevidste, altså det man husker.
Jeg er delvis enig med CLAN, ikke at forstå at der er et liv efter døden, man at egoet "går" videre, hukommelsen resat og man vokser op i en anden identitet.
-----------------
Jeg mindes i denne forfindelse en engelsk dokumentar-udsendelse hvor en person efter en meget sjælden sygdom kun havde sin korttidshukommelse tilbage. Alt hvad der var mere en 3-4 minutter "gammelt" kunne han ikke huske.
Han havde dog alligevel en form for hvad jeg vil kalde ubevidsthed. Han var musiker og dirigent, og havde før sin sygdom stået mange gange foran et orkester, og her kommer det underlige, det kunne han stadig. Han kunne stå i en time eller mere og dirigere et orkester, men lige så snart stykket var færdigt, kunne han overhovedet ikke huske han havde stået der.
Her tolker jeg hans handlig som en ubevidst handling.
I øvrigt gik han konstant og fortalte, at nu var han sig selv bevidst, man som sagt kort tid efter kunne han ikke huske han havde sagt det.
Udsendelsen sluttede med at man ville foretage forsøg på, om han kunne huske i "billeder", men det fik man desværre aldrig et svar på.
-----------------------
Jeg har tit tænkt på, om DR enten ville genudsende udsendelsen eller forespørge om der var produceret flere udsendelser med personen, men som så meget andet, "det glemmer jeg".
Mvh
Ellebye
| |
 | Kommentar
Fra : Teil  |
Dato : 14-02-04 10:11 |
|
Det minder mig om historien med den lille pige der
hvisker til barnet i vuggen.
"Fortæl mig om gud, det er så længe siden jeg
husker ikke mere."
| |
 | Kommentar
Fra : emesen |
Dato : 14-02-04 10:22 |
|
Svaret må være - NEJ
>ubevidsthed< er jo >ikke< betegnelsen for >bevidsthed<. Så noget der ikke er der kan du ikke miste.
Emesen.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 14-02-04 10:37 |
|
Det ubevidste kan siges rumme alt det der ligger uden for det bevidste.
Altså findes det ubevidste.
| |
| Kommentar
Fra : ellebye |
Dato : 14-02-04 10:44 |
|
Her er jeg også enig med Teil, hvis det ubevidste findes, så kan man også miste det.
Man har jo i baghjernen et center der styrer de automotoriske funktioner, det må være en form for ubevidsthed der styrer dette. Hvordan skal man ellers forklare denne funktion?.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 14-02-04 10:56 |
|
Sandt nok ellebye.
Glemmer vi f.eks. at trække vejret hvis vi mister det ubevidste ?
Et andet spørgsmål hvad sker der med vores sjæl, vil opfattelsen
af vores person forandres.
Den engelske musiker mangler perspektivet på tilværelsen.
Da han er dette ubevidst, ser den tilværelse værre ud for tilskuere
end for ham selv.
Et mareridt synes jeg, at bevæge sig i små cirkler, igen og igen.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 14-02-04 11:13 |
|
Musikeren må være et eksempel på at man kan miste noget af det ubevidste
og samtidigt være ubevidst om dette.
| |
| Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 14-02-04 11:34 |
|
Og som ellebye siger, de automotoriske funktioner styres ubevidst.
Mister man en af disse funtioner, ville denne mangel observeres i
bevidstheden.
Modsat musikerens mangel.
| |
| Kommentar
Fra : itgrafen  |
Dato : 14-02-04 11:39 |
|
Jeg tror at det kræver en svær hjerneskade at miste det ubevidste, hvis man altså skal være i live mens det ubevidste er mistet. Hører alle vore autofunktioner, så som vejrtrækning, blodomløb ect. ikke til i det ubevidste?
I så fald mener jeg at man skal dø for at miste det underbevidste/ubevidste. Jeg tænker her på at det ubevidste også arbejder hos mange "bevidstløse" personer. Det gør i øvrigt også dele af bevidstheden alt efter graden af bevidstløshed. Så måske burde den tilstand skifte til et mere passende navn.
Jeg tror personligt ikke at det er muligt at miste ubevidstheden og samtidig være i live.
vh
dorthe
| |
| Kommentar
Fra : ellebye |
Dato : 14-02-04 12:14 |
|
>dorthe
Du har ret i din påstand hvis ubevidstheden ikke kommer fra en indlæring og det gør de automotoriske systemer ikke. Men kan man omvendt ikke forestille sig en "ubevidst indlæring"?. For hvis dette er tilfældet kan man vel også miste den uden ligefrem at dø.
ellebye
| |
| Kommentar
Fra : itgrafen |
Dato : 14-02-04 14:10 |
|
hej ellebye
hvis man mister en ubevidst indlæing er det vel ikke det samme som at miste hele det ubevidste system.
i øvrigt tror jeg på at det ubevidste også vokser ved indlæring, såfremt at man kan definere indlæring som en form for indtryk.
Jeg mener at det ubevidste kan karekteriseres som de tanker vi ikke er bevidste om at vi har. Og ja, de kan udmunde i handlinger. Ligeledes vil jeg mene at der er en meget utydelig grænse mellem vores medfødte autohandlinger og vores tillærte. Et eksempel kunne være hvordan vi reagerer på angst, angreb osv.
Her mener jeg bestemt at vores ubevidste beder os om at handle, men at man godt kan tillære sig en anderledes handling end den vi er født med, den genetisk bestemte.
Og jo, både den nye og den gamle kan mistes igen. Hvis vi for eksempel bliver lammede, men det er igen ikke ensbetydende med at hele vores ubevidste mistes. Der vil stadig være masser af ubevidste tankebaner tilbage
vh
dorthe
| |
|
Jeg vil gerne sige tak 
Mængden af svar - sætter måske spørgsmålet lidt i perspektiv Tror ikke selv på
et liv før eller efter døden (ikke videnskabeligt bevist) - så tror ikke at det er her svaret er 
Forskere mener jo at vores ubevidsthed er et faktum!....Ergo KAN vi også miste den...
.....men vil søge videre....vil benytte de adresser der blevet nævnt...er blevet lidt klogere af de forskellige svar
En lille kommentar til ellebye: Syntes ABSOLUT at mit spørgsmål hører under højere uddannelser!!!
Hilsen Pseudonymia
| |
|
Øøhh....Kom vist til at skrive at, der ikke er et liv før døden ...deeet er vist ikke korrekt ....mener selvfølgelig kun EFTER døden....og ingen reinkarnation her
Vil lige sige til itgrafen at, du nok er inde på noget af det rigtige
Det er nok den indfaldsvinkel jeg har til "mit spørgsmål"
Men det er da noget som har rusket godt op i mine "små grå"
Takker og nejer pænt for alle...og surfer videre
Hilsen Pseudonymia
| |
| Godkendelse af svar
Fra : Pseudonymia |
Dato : 14-02-04 15:36 |
|
Tak for svaret Rellom. Jeg må tilstå, at jeg ikke er den store tilhænger af Freud.
Men din opsætning og ...hmmm...videre konklusion, gav mig nogle meget gode indfaldsvinkler, at arbejde videre med - mener at forstå ud fra dit svar, at det er et grænseland - hvor psyken stopper og det fysiske begynder...og omvendt. Korrekt? .....Og at det er en medfødt "nødvendighed" for at menneskets
overlevelse....som civiliseret individ...forstås
... hmmm...har fået noget at arbejde med
Tak for din besvarelse og ha`en fortsat (u)bevidst dag
Hilsen Pseudonymia c",)
| |
| Kommentar
Fra : Headfarm |
Dato : 21-04-04 23:39 |
|
Hej Pseudonymia
Først og fremmest: Indrømmet - jeg har ikke gidet nærlæse alle de ovenstående svar - men her er et bud:
Iflg. Nyt Psykologisk Leksikon betyder "ubevidst":
1. Ikke bevidst. Ordet anvendes i denne betydning, når man siger, at man ubevidst kom til at udføre en bestemt handling eller reagere på en bestemt måde. Det meste af vores adfærd, tænkning osv. fungerer i denne forstand ubevidst, dvs. uden at vi er bevidste om alle led i reaktions- og tankemønstrene.
2. Utilgængelig for bevidstheden. I denne betydning taler man inden for den psykoanalytiske teori om det ubevidste som en slags beholder for det fortrængte, ofte angstbesatte erindringer og ønsker.
ad. 1: En flytning fra "det ikke bevidste" til "det bevidste" ses typisk i læringssituationen - både hos "lærer" og "elev".
Forestil dig at du skal forklare et barn hvordan man cykler. De bevægelser du normalt foretager ubevidst skal du nu pludselig forklare. De er således ikke ubevidste mere. Så nu har du mistet din ubevidsthed - inden for dette punkt.
ad. 2: Mange erindringer ligger i underbevidstheden (ubevidstheden?) - fordi de er glemt, eller måske endda fortrængt. Ubehagelige oplevelser der ikke bearbejdet men fortrængt (som flugt) kan fremkaldes ved eksperthjælp.
Men hvis hele din ubevidsthed kaldes frem igen - så du altså mister ubevidstheden, ja så er du vist lige til den lukkede afdeling 
Mvh Headfarm
| |
| Kommentar
Fra : THauge66 |
Dato : 11-03-22 16:47 |
|
Læs Svend Åge Madsens: "Den ugudelige farce", hvor hovedpersonen Jesper mister sin ubevidsthed efter et slag mod hovedet. Madsen undersøger, hvad det betyder for Jesper at have mistet ubevidstheden, og så at sige går ubevidstløs omkring.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|