Sludder og vrøvl. Bachs "Anna Magdalene" (fra 1725) var en lærebog i becifringsspil, det samme Telemanns "Singe- Spiel- und Generalbasübungen" fra 1733. Helt op til de 4-stemmige koralbøger kom i begyndelsen 1800-tallet spilledes salmerne efter becifringer i de danske kirker. Schumann anbefalede "daglig træning i becifringsspil".
Gode becifringer angiver - ligesom datidens "generalbasbecifring" - hvilken bastone, der skal bruges.
Becifringsspil er en kunst i sig selv og kunsten består i at lægge akkorderne rigtig.
Derfor er becifringsspil en større kunst end nodespil - idet samme krav til formning og frasering af musikken naturligvis må forudsættes!
I øvrigt kan det aldrig blive "korrekt", når man skal gengive et oprindeligt orkesterstykke som klaversats. Her må transkriptøren træffe sine valg på samme måde som becifringsspilleren.
Men OK ret skal være ret: Raffinementer som mellemstemmer, dissonerende forslagstoner osv. lader sig jo ikke umiddelbart gengive med becifringstegn - men det vil jo ofte heller ikke være tilfældet i en klaverudgave af et orkesterstykke!
Vl h Lyngballe