Det skyldes formentlig, at jeres to forskellige mail adresser faktisk er tilknyttet en og samme mailboks . Når Outlook Express henter mails , henter den al indhold i den pågældende mailbox, d.v.s både a og b's. Du kan løse det ved at oprette en såkaldt Meddelelsesregel for hver af jeres identiteter. Reglen for a'sidentitet skal sættes op til ikke at hente mails sendt til b's email adresse og omvendt.
Vælg Funktioner/Meddelelsesregler/Post
Opret en ny regel med følgende opsætning:
1. Vælg betingelserne for reglen: "Hvor linien Til indeholder personer"
2. Vælg handlingerne for reglen: "Hent den ikke fra serveren"
3. Beskrivelse af regel: Klik på den blå linie "indeholder personer" og skriv så den email adresse, du ikke ønsker at modtage post på. Tryk derefter på knappen tilføj.
4. Regelnavn: Giv reglen et navn og tryk OK
HUSK at aktivere reglen ved at markere det lille felt til venstre for reglen