|
|
 | ElmoreNelson1
Fra :  svendgiversen  | Vist : 660 gange
100 point
Dato : 10-11-03 18:36 |
|
Der sker jo ikke meget her i kandu pt,
så jeg videregiver et spørgsmål, som det antydes det første i en serie,
og nok på grænsen af hvad vi danske amatør forskere kan klare.
I det globale firma hvor jeg arbejder, har vi besøg af en kollega fra USA;
han er 3. generations svensk-amerikaner, og igen kom jeg til at love at jeg ville finde hans tipoldefar.
Hans farfar Elmore Nelson emigrerede sidst i 1800 tallet,
(nok oprindelig Elmer Nelson, herom senere).
Han døde i USA ca 1960, så han må jo være født efter 1860, sandsynligvis efter 1870,
men hans far hed Niels Johansen? og boede i en sydskånsk by Valliose??
På det tidspunkt hvor Elmore/Elmer døbes, var vi jo holdt op med at skifte efternavne?
(selv om vi jyder vist fortsatte lidt længere end retningslinierne fra hovedstaden angav).
Spørgsmål:
Holdt svenskerne op med at skifte efternavn senere end os?
Hvornår i Danmark (officielt og i praksis)
og hvornår i Sverige (officielt og i praksis)??
Skal jeg spørge i Rötter efter det sidste,
senere kommer de svære spørgsmål, Svend
| |
 | Kommentar
Fra : senta  |
Dato : 10-11-03 19:09 |
| | |
 | Kommentar
Fra : jkrjk2 |
Dato : 10-11-03 19:10 |
|
Hej Svend!
Bare en erfaring:
Jeg har aner fra Sverige. Deres ældste døtre, født i 1860 og 1862 fik efternavn efter faderens fornavn. Men de fik de to næsyt ikke lov til, de blev født i DK i 1869 og 1872.
Så måske fortsatte det langt op i tiden?
Jeannie
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 10-11-03 19:13 |
| | |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 10-11-03 19:18 |
| | |
|
Det handler jo om varemærker og firmaer?
jeg spørger om navne på personer.
Blev vi bedt om at bevare vore fædres afternavne langt tidligere??
Svend
| |
|
Min farfar døbt i 1865 fik faderens fornavn som efternavn,
det er den sidste jeg kender, og jeg troede det var brud på reglerne?
(jeg mener at have set at de var længe om at blive indført i praksis i yderområderne).
Men det er jo nogenlunde parallelt til det Jeannie anfører.
Der må jo være helt klare love / regler i begge lande?
Og hvorfor alt det norske, Senta??
(Hvornår i Danmark og Sverige)
Svend
| |
| Accepteret svar
Fra : senta | 
Modtaget 100 point
Dato : 10-11-03 20:13 |
|
Og hvorfor alt det norske, Senta
Norge har tilhørt Danmark indtil ca. 1900
Læs lige her fra et af de link jeg sendte
Senta
http://www.themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Navnet_det_er_stadig_Jensen.html
Mens regeringen således flere gange søgte at ændre den navngivningspraksis, der var i Slesvig, lod man foreløbigt kongerigets indbyggere i fred. Nord for Kongeåen videreførtes den gamle navneskik uhindret ind i det 19. århundrede, men i 1828 gik det ikke længere. Den 30. maj 1828 udsendte Frederik 6. en dåbsforordning, og her siges det i § 18, at ethvert barn herefter skal døbes ”ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære”. Hverken selve forordningsteksten eller det opfølgende cirkulære af 4. oktober 1828 giver nogen nærmere begrundelse for, hvorfor det var vigtigt at få indført faste familienavne, men mon ikke motiverne har været de samme, som i de slesvigske reskripter, dvs. hensynet til en effektiv administration og behovet for at mindske mulighederne for fejltagelser og misforståelser.
| |
|
Undskyld Senta, Danmark-Norge ja naturligvis.
>Den 30. maj 1828 udsendte Frederik 6. en dåbsforordning,
Så tidligt, og næsten 40 år efter kan Anders Nielsens søn stadig døbes Niels Andersen!
Hvornår mon svenskerne fik deres dåbsforordning?
Vist noget senere, medmindre der har været en tilsvarende slendrian der??
>men mon ikke motiverne har været de samme, ... effektiv administration
Vist også (især) at være sikker på at få indkaldt (alle) de rigtige til militær tjeneste,
Svend
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 10-11-03 21:09 |
| | |
|
Jeg tør næsten ikke kritisere dette nye link, Senta
men det omhandler da vist Grønland ikke Sverige?
Svend
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 10-11-03 21:35 |
|
Der er noget fra Sverige, bla.som svensk er officielle Omkring 1850 starter inspektør
Hinrich Rink arbejdet ... Efternavne er fortsat et rigsfællesskabsanliggende
jeg kan ikke åbne siden, men du kan jo prøve.
senta
| |
|
Jeg kan godt åbne den,
99% er om Grønland.
Og intet om hvornår Sverige får en dåbsforordning ?
(som den vi fik i 1826, og som trådte i kraft 30-40 år efter)
Svend
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 10-11-03 22:11 |
|
De 5 Nordiske Lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island.
så jeg vil tro det er på samme tid ???
Danmark, Norge, Sverige var jo et og samme land i mange år, der er jo også lige det at Skåne – Halland – Blekinge er Gamle danske landsdele.
Læs lige lidt om Sverige og dens historie.
http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/sveriges_historie.html
Senta
| |
|
"dåbsforordning" giver 3 svar i google:
-I den første er en statistik der bekræfter den sene udvikling af navneskift i Jylland,
men gengivelsen er ikke god her i Kandu:
"
Navnetype Nord-
jylland Vest-
jylland Øst-
jylland Syd-
jylland Fyn Sjæl-
land Lolland-
Falster Born-
holm
Sønnen fik:
fars fornavn + sen
1858-60 52 77 69 38 67 64 72 9
1868-70 31 29 31 16 22 29 28 3
1878-80 12 5 7 6 4 7 15 5
"
hilsen Svend
| |
|
Den næste: ... stadig Jensen
er allerede nævnt af Senta, ovenfor.
I den tredie får vi lidt forklaring på hvorfor det tog så lang tid at få dåbsforordningen indført:
"
I 1828 kom der en dåbsforordning. Det var ingen lov, men en rent kirkelig forordning, som skulle lette præsterne med hensyn til bl. a. familienavnet (tilnavnet).
Det anførtes i forordningens § 18: "I øvrigt bør hvert barn ved dåben benævnes ej alene med fornavn, men også med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære". Indtil da havde præsterne i stort omfang overhovedet ikke indført noget familienavn, men kun anført fornavne, idet enhver jo kunne regne ud at Oles søn hed Olesen til efternavn! Denne forordning bragte alt andet end lettelse for præster og befolkning – snarest tværtimod. Fortolkningen af bekendtgørelsen var et problem. Det kunne da ikke være rigtigt, at Ole Pedersens børn skulle hedde Pedersen! Allerede samme år, 1828, efter henvendelse fra flere biskopper, udsendtes et cirkulære, om "at i de familier, som intet fast familienavn endnu har antaget, må det bero på faderen, om han vil lade sit barn kalde med det samme tilnavn, han selv har båret, eller lade dette tilnavn danne af sit fornavn på den hidtil brugelige måde eller tillægge det et fast navn efter det sted, hvortil han hører". Hertil føjes, at alle søskende skal have samme tilnavn, dvs. at allerede døbte børns navne også skulle gælde for de følgende. Usikkerheden fortsatte.
I 1829 kom et nyt cirkulære. Nu kunne faderen frit vælge et tilnavn, som præsten skulle døbe barnet med. Piger kunne dog ikke få et tilnavn på –datter, men skulle døbes med samme navn som sønnerne.
Det er forståeligt, at disse forordninger var mere forvirrende end oplysende. Det er da også en kendsgerning, at helt op imod slutningen af 1800-tallet døbtes børnene med patronym, men døtrene kom ikke til at hedde noget med -datter, men med –sen. Helt kaotisk!
Vi må gøre os klart, at først med navneloven af 1904 kom der nogenlunde styr på navngivningen. I 1904 bestemtes det ved lov, at der skulle indføres faste slægtsnavne, der i henhold til særlige regler blev beskyttede, således at ingen senere vilkårligt kunne antage dette navn.
"
Det var så Danmark,
hvad mon dåbsforordning hedder på svensk?
Svend
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 14-11-03 17:24 |
|
1905 bodde det ca. 40 000 svenskfødte i Norge. Av disse var rundt halvparten kvinner. Det var også en del unge og barn under 25 år, men færre enn i en "normal" befolkning. Antallet svenskfødte menn over 25 år anslås til 10 - 15 000, kanskje nærmere det siste.
I 1910 bodde det 38 000 svenskfødte i Norge
Antall svensker som fikk norsk statsborgerrett etter loven i 1888 i perioden 1891 - 1900 var 3 576
Som selvstendig stat hadde Norge en egen regjering, egen nasjonalforsamling (Stortinget), og egne lover. Men eget utenriksdepartement og utenriksminister hadde Norge ikke. Sverige og Norge førte en felles utenrikspolitikk. Sverige ønsket unionen for å slippe å ha Norge som en fiende i vest. Dessuten var målet med unionen at Sverige og Norge skulle stå sammen dersom et av landene ble truet. Det var særlig Russland man fryktet. I praksis ble den svenske utenriksministeren også norsk utenriksminister, og landene hadde felles utenriksrepresentasjon. Andre stater sendte ambassadører kun til Stockholm, ikke til Kristiania, som Oslo het den gang.
Antall svensker som fikk norsk statsborgerrett etter loven i 1888 i perioden 1901 - 1910 var 1 801
I 1905 tror man at ca. 4 000 svensker hadde norsk statsborgerskap, kanskje noen flere. Vi vet ikke hvor mange av disse som stemte ved folkeavstemningen om unionsoppløsningen i 1905, da bare 184 i hele landet stemte nei.
Læs lige dette om Sverige og Norge ,derfor tror jeg deres lovændring er den samme som Norges eller først er startet ca. 1905 hvor Sverige meldte sig ud af unionen,de 3 lande var tæt forbundet i næste 300 år.
Jeg kan så fortælle dig at børnene i Sverige har en navnedag hvor de bliver fejret, holder fødselsdag , og ikke på deres fødselsdag.
Senta
Norge var i union med Sverige fra 1814 til 1905.
Ved Kielerfreden den 14. januar 1814 måtte Danmark afstå Norge til kongen af Sverige. Overlegne svenske militære og politiske ressourcer - herunder støtte fra stormagterne - stod som garant for, at fredsvilkåret blev sat ud i livet.
Rigsforsamlingen trådte sammen fra den 10. april til den 19. maj 1814. Den proklamerede Norges selvstændighed, vedtog en grundlov og valgte den danske tronfølger Christian Frederik til norsk konge. På det ekstraordinære Storting samme efterår blev alle disse beslutninger omgjort ved beslutningen om union med Sverige, en gennemgribende revision af grundloven og valget af Sveriges konge, Carl XIII til konge over Norge.
| |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 14-11-03 18:36 |
| | |
|
hvad så med denne:
http://www.adm.hb.se/personal/lew/slakt/a_HstNot/NamnSkic.htm
bl. med:
"
Vid utgången av 1800-talet fanns det inte några regler om förvärv av släktnamn eller om skydd för släktnamn i vidsträckt mening. Undantag utgjorde vissa regler om ett begränsat skydd för adliga namn och om namnbyte för manskapet inom krigsmakten och för sjömän.
Lagstiftning om släktnamn infördes i Sverige först genom 1901 års släktnamnsförordning. Denna angav de förhållanden under vilka nytt släktnamn fick antecknas i kyrkobok och formerna för godkännande av nytt släktnamn. Därigenom infördes en spärr mot de fria namnbyten som tidigare förekommit i stor omfattning.
"
og i praksis:
"
Omkring år 1870 ändras namnskicket på ett sätt som är viktigt att känna till:
1. Barnen till Johannes Petersson kallar sig inte längre Johansson eller Johansdotter, utan tar Pettersson som släktnamn. Även döttrarna tar sonnamn.
2. Kvinnorna bär fram till denna tidpunkt sitt eget tillnamn hela livet. Men nu tar hustrun, efter giftemål, mannens namn.
Ex.: Josefina Petersdotter – patronymikon efter fadern Peter – tar efter vigseln mannens tillnamn och heter nu Josefina Karlsson.
"
Dette er altså ikke rigtigt:
>De 5 Nordiske Lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island.
>så jeg vil tro det er på samme tid ???
Både i praksis og ikke mindst med hensyn til lovgivningen
haltede Sverige altså efter Danmark,
der jo var inspireret af vore fremmelige hertug dømmer.
Svend
| |
|
>hvad mon "dåbsforordning" hedder på svensk?
(som jeg selv måtte finde).
Det tog jo lidt tid, men det hedder altså "släktnamnsförordning".
Og her bekræftes at der ikke fandtes nogle regler i Sverige før 1901:
http://w1.545.telia.com/~u54504249/name.html
"
Till slutet av 1800-talet fanns det inte några regler om förvärv av släktnamn eller om skydd för släktnamn i någon större mening. Undantag utgjorde vissa regler om ett begränsat skydd för adliga namn och om namnbyte för manskapet inom krigsmakten (soldatnamn?) och för sjömän.
Lagstiftning om släktnamn infördes i Sverige först genom 1901 års släktnamnsförordning. Denna angav de förhållanden under vilka nytt släktnamn fick antecknas i kyrkobok och formerna för godkännande av nytt släktnamn. Därigenom infördes en spärr mot de fria namnbyten som tidigare förekommit i stor omfattning.
"
Og her understøttes formodningen om at påvirkningen kom sydfra,
derfor først i Danmark.
"
Släktnamn. Bruket av fasta släktnamn (efternamn, familjenamn) har i Norden tillkommit efter utländskt, närmast tyskt och franskt, mönster. Det är under hela medeiltiden i hög grad vacklande, och i många fall kan det vara svårt att avgöra om ett tillägg till ett dopnamn skall definieras som släktnamn eller binamn. En övergripande term, tillnamn, är praktiskt för förhållandena under den tid då fasta släktnamn växer fram.
"
Er der stadig nogen der mener at hele Norden fik reglerne om faste efternavne på samme tidspunkt?
Svend
| |
|
Tak for svaret senta.
Mest for besvarelsen om navneskifte i Danmark,
Svend
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|