"calista" <calista.news@kandu.dk> wrote in message
news:ZRpb8.11845$5L3.542517@news010.worldonline.dk...
> Ak og ve
> Min 11 år gamle neutraliserede hankat er ved at blive blind
> Han går ind i lukkede døre, og står der fex legetøj hvor der ikke plejer
> at stå noget, vader han lige ind i det. Hans pupiler er konstant
> udvidede og han undgår direkte sollys, noget han ellers plejer at elske
> at ligge i. Er der nogle der har gode råd, ideer?
> Overvejer seriøst at få ham aflivet, da jeg ikke mener det er noget
> katteliv ikke at kunne se. Synes i det er for drastisk en beslutning?
> Det gør så ondt i mig, at se ham på den måde
>
Øv hvor er det træls. Men selvom det tyder på det (når den går ind i
tingene) er du så sikker på at den er blind? Grunden til at jeg spørger er
at vores ene kat (16 år, kastreret han) også han konstant udvidede pupiller,
men der er ikke noget der tyder på at han ikke kan se. Ved sidste
dyrlægebesøg udbrød dyrlægen "Sig mig, kan den kat overhovedet se?" - noget
der dengang rystede mig, fordi jeg ikke havde tænkt nærmere over hans "store
øjne" men hun kunne jo hurtigt konstatere at det kunne han. Men næsten
uanset lysmængden er hans pupiller så store at man næsten ikke kan se det
blå i hans øjne (han er siameser)
Derudover vil jeg sige at min søster havde en kat der blev blind på sine
gamle dage, men som klarede sig fint (indendøre naturligvis), den blev først
aflivet da det senere viste sig at den også var blevet døv, men der var den
også 18 år.
Jeg kan godt forstå det piner dig, og jeg synes det er flot at du ikke bare
overvejer hvad der er rarest men også hvad der er bedst for katten. Virker
den meget generet af det vil jeg mene det er synd at lade den leve videre
men 11 år er jo ikke så meget, så hvis ikke det er meget synd ville jeg se
tiden lidt an.
Mange venlige hilsner
Lisbeth
--
~No outfit is complete without a few cat hairs~
**********
http://cutiecats.tripod.com ************