Det er tidligt at blive mor i 9 mdrs alderen, men huskatte har jo klaret
det i mange år, så mon ikke det går...
Den første løbetid kan være så svag at den kan være svær at lægge mærke
til. men ekstra kælen adfærd (vil meget gerne nusses på maven) er en god
indikation. De fleste hunkatte vil også begynde at kalde - især hvis de
ikke kommer ud...
Katte går drægtige i 9 uger - 63-65 dage. Når hun er ca 3 uger henne
burde du kunne se at hendes dievorter er større end sædvanligt og klart
lyserøde (nærmest pink).
Mht fodring af hunkatten mens hun er drægtig - det kommer an på hendes
kondition. Eftersom hun er så ung som hun er ville jeg tilbyde hende
ubegrænset killingefoder fra det øjeblik jeg var sikker på at hun var
drægtig. Hun skal bruge en masse energi på at vokse selv OG på at
opfostre sine killinger. Killingefoder indeholder ekstra vitaminer og
kalk og fedt - det har hun brug for under drægtigheden.
Held og lykke med kuldet. Jeg vil anbefale dig at holde din hunkat inde
indtil du får hende kastreret. Du risikerer nemlig at hun har en svag
løbetid mens killingerne stadig dier... Hvis hun ikke bliver kastreret
(eller får p-piller) kan hun få 3 kuld om året. Kastration er den
sikreste og sundeste løsning - p-piller skal kun bruges i nødstilfælde.
Jeg håber du kan bruge svaret.
mvh Camilla
Primprau's Korater http.//
www.korat.dk
"Mette_S" <Mette_S.news@kandu.dk> wrote in message
news:oHg38.3621$XA5.480968@news000.worldonline.dk...
> Kære NG,
>
> Jeg render rundt med en lumsk mistanke om at min hunkat lige har været i
> løbetid for første gang, og da hun ikke er begyndt at få p-piller eller
> er blevet sterilliseret ...ja så tror jeg altså at der er gevinst i
> denne omgang. Det ville være rigtigt dejligt med huset fuld af små
> dejlige killinger, men det der nager mig er at hun jo ikke er så gammel
> ( 9 måneder) Kan det skade hende at hun bliver så hurtigt mor, for jeg
> mener at min venindes kat fik killinger i en tidlig alder og hun er
> altså rimelig kluntet med hensyn til hendes bagben. Nogle få hurtige
> spørgsmål, hvordan kan man se at ens kat er i løbetid udover at de gerne
> vil ud heeele tiden og kæler mere ? Hvor lang tid er de drægtige ? Skal
> de fodres anderledes under drægtigheden ?
>
> På forhånd tak
>
> Med venlig hilsen
> "Den nervøse kattemor (måske mormor) *GG*
--
Posted via Mailgate.ORG Server -
http://www.Mailgate.ORG