Køreprøve huskeliste
Huskeliste før køreprøven
Du kan inden køreprøven starter få stillet flere spørgsmål vedr.:
Bilens mekaniske dele.
Besvares spørgsmålene ikke tilfredsstillende vil køreprøven ikke blive gennemført.
Ansvar:
Ejeren har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand.
Føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Gælder især styretøj, bremser og lygter der skal fungere sikkerhedsmæssigt og opfylder lovens krav.
Styretøj:
Styretøjet skal fungere let, sikkert og hurtigt. Der må på grund af slid eller lignende ikke være slør i styretøjet, eller som helhed i de enkelte dele. Hjulene skal præcis følge rattets bevægelser.
Rat bevægelsen må ikke møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.
Styretøjet skal være selvoprettende.
Ratslør:
Ratslør er det stykke du kan dreje på rattet, uden at hjulene bevæger sig.
Der må ikke være ratslør på nye biler med tandstangsstyring.
Måling af ratslør:
På biler med servostyring skal motoren være startet. Forhjulene er rettet op til ligeud kørsel. Du stiller dig udenfor bilen og drejer på rattet, og følger forhjulenes bevægelser. Kan rattet drejes uden at hjulene bevæger sig, er der ratslør –
og det må der ikke være.
Har du checket servo væskestanden? Og for evt. utætheder ved styreboksen?
Og for evt. luft i systemet?
Er dæktrykket som det skal/bør være?