---

Jeg er i en døgnrapport faldet over følgende vending: "...hjælp til at få tømt endetarmen ved manuel udgravning"...
Er dette normal terminologi for sygeplejersker eller er det denne ene sygeplejerskes farverige beskrivelse af, hvad der er blevet foretaget??? -Vendingen kan muligvis indeholde stave-skrivefejl??
---Jeg håber, der er en sygeplejerskekyndig, der kikker med derude...

---

Jo det kan man godt kalde alm i en døgnrapport.

Mange ældre lider af meget træg afføring (på latin koprostase) - først prøver man som regel med afføringsmiddel eks. klyx så prøver man lavement (indhældning af vædske til udskyldning) men ind imellem mp man bruge "manuel udgravning"

---

Hej Birgitta.

Som Dr.Mark skriver er der mange ældre mennesker der har træg mave.
Der prøves først magnesia tabl. laktulose ( flydende ) hjælper det ikke,
Prøves der med lavment eks. klyx. Dur det stadig ikke bruges mikrolax - dulcolax - toilax der er lidt stærkere end klyx.
Hvis det er kendt at der er vanskeligheder med det ovenstående, er der nogle der går direkte til " Manuel Udgravning "For at skåne den ældre for den lange og ofte lidt ubehagelige omvej disse piller kan være.
Og jo oftest skrives det således i rapporten.
Har fået rapport hvor det har været skrevet om manuel udgravning, og det er ikke særlig lækkert midt i morgenkaffen
Hilsen Rita.

---

Hejsa, og tak for svarene.
Forunderligt nok er der ikke forsøgt andre udveje med min mor... Ingen piller eller afføringsmidler. Men hun lider oftest af noget løs afføring. Den aktuelle situation skyldtes nok dehydrering.
Hvordan foregår denne "manuelle udgravning"?

---

så bed om det og lyd som om du har forstand på lægemidler.

fra min knæoperation: ".... klodsen blev boret to steder og sat pænt fast på tibia ..." tibia er skinnebensknoglen

så "korrekt" lægesprog/Sygeplejersketerminologi bruges altså ikke altid

beck

---

Med et par gummihandsker og lidt explorationscreme eller glycerin på handskerne også er det bare at grave. Nogen gange giver man patienten lidt aflappende medicin fra stesolid typen.

---

Hejsa igen Birgitta.

Du kan til enhver tid rette henvendelse til det plejepersonale der er omkring din mor,
og bede om oplysninger om hvorfor der ikke er prøvet med afføringsmidler, og spørg også til hvordan de udføre denne manuelle udgravning på din mor, for det er meget forskelligt hvordan de gør det, fra sted til sted.
Samtidig kan du stille spørgsmål til dehydreringen.
Men det er vigtigt at du sørger for at følge op på disse spørgsmål hvis det ikke ændre sig.
Håber du kan bruge lidt af dette.
Hilsen Rita

---

Birgitta.
Lige en lille PS. men af vigtig betydning, dehydrering kan være årsagen til afføringsproblemerne.
Hvad er årsagen til dehydreringen, vanddrivende medicin ?
Ved dehydrering nedsættes hudens elasticitet, og det kan konstateres ved at løfte en lille hudfold op f.eks. over brystbenet eller maveskindet. Hvis hudfolden bliver stående et lille stykke tid er det tegn på dehydrering. Huden på håndryggen er ikke velegnet til den lille prøve da huden her ofte er blevet slap med alderen.
Rita

---

Birgitta
Jeg vil tilslutte mig de øvrige - du kan altid diskutere tingene med plejepersonalet og det er også OK at bede dem forklare ting hvis du ikke helt forstår hvad de snakker om. Når det er sagt skal det også siges at det er meget svært for ældre at bebeholde normale afføringsvaner. Dels sidder de mere stille end yngre, dels spiser og ikke mindst drikker mange ældre for lidt og de har ofte tendens til at foretrække mad som uden fibre såsom franskbrød mv så det er sin sag at holde gang i sagerne. Men man kan få midler som er gode til at forebygge forstoppelse og som heller ikke giver diare så skub bare på. Som du kan regne ud er manuel udgravning heller ikke nogen fest for dem der gør det så de ser sikkert også gerne andre udveje/alternativer.
Mark

---

Jeg kan IKKE diskutere det forløbne med plejepersonalet, for de opfatter alt, hvad jeg siger som en kritik. Problemet er også, at der er så meget skiftende personale, så det er umuligt at komme til at tale med den, der har taget sig af min mor i en konkret situation. Og den sygeplejerske, der har ansvaret er meget "lukket". D.v.s. hun afviser på forhånd, at der kan ske fejl, og kommer med påstande som så indlysende er urigtige for at beskytte plejepersonalet.
Min mor får en gang imellem besøg af en dame fra kommunen, som snakker med hende om, hvordan hun har det og om, hvordan hendes hverdag fungerer. Jeg havde skrevet noget ned til denne dame, om hvor mange problemer, der er fordi min mor kun har 1 fast hjemmehjælper. Det betyder nemlig, at der er ét rend af skiftende vikarer, når min mors dejlige hjemmehjælper har nogle dage fri. Som eksempel beskrev jeg, hvad der lige var foregået omkring påske. For et par dage siden modtog jeg så et brev fra områdelederen i hjemmeplejen. Hun skriver, at hun absolut ikke kan se, at der er sket nogen fejl i forbindelse med min mor. Og så vedlægger hun kopier af døgnrapporter plus udtalelser fra den ledende sygeplejerske vedrørende en bestemt dag. Den pågældende døgnrapport chokerer mig, fordi der end ikke er nævnt noget om behandlingen i den kontaktbog, der ligger hos min mor. Jeg synes da også, at der må være grænser for, hvilke behandlinger en sygeplejerske må iværksætte uden lægeordination. Og nogle af udtalelserne fra sygeplejersken er direkte urigtige og har kun til formål at sætte mig i et dårligt lys.

Det gør knusende ondt at se min gamle mor blive behandlet forkert og ikke at kunne gøre noget. Men jeg frygter, at hvis jeg piller yderligere ved sagen, så kan det gå ud over min mor.

Rita, min mor bliver dehydreret fordi hun glemmer at drikke. Hun får ikke vanddrivende medicin, men hun er meget tynd og har en dårlig appetit.
dr. Mark: Må sygeplejersker give stesolid eller lign. uden lægeordination????

Gode råd til hvad jeg kan gøre....jatak.

---

om spørgsmålet til Dr.mark - NEJ DET MÅ DE IKKE. lægemidlerne er på recept og der skal være en god begrundelse for at give det!! dog er nogle sygeplejersker "udstyret" med tilladelse og passende uddannelse til at kunne dosere medicin.

---

Hvis "manuel udgravning" kræver beroligende/afslappende medicin, så må en sygeplejerske da ikke foretage den uden lægeordination...
-Det er MIG, der doserer min mors medicin og kontakt til læge. Der var for mange fejl i hjemmeplejens håndtering.....

---

Jeg kan nu forstå på sammenhængen at din mor bor hjemme og det er hjemmeplejen og hjemmesygeplejen vi snakker om - jeg troede det var på et plejehjem. Det lyder da uheldigt med de skiftende hjælpere men det er vist mere reglen end undtagelsen så det må man jo lære at leve med på den bedste måde. Det er også klart at sygeplejerskerne ikke kan give din mor noget uden ordination, og manuel udgravning kræver ikke beroligende medicin i sig selv, men hvis det var en større omgang under indlæggelse eller på plejehjem ville man nok give det men det er en anden sag.

Hvor er din mors egen læge henne i det her - han/hun må da kunne inddrages hvis der er noget det ikke fungerer optimalt og hvis der er dehydrering, afføringsproblemer, dårlig appetit mv. Måske skal hendes medicin reguleres lidt og måske kan hendes læge arrangere et fællesmøde mellem Dig og evt. andre pårørende, hjemmeplejen og lægen. Her kunne man få snakket lidt ud om tingene. Det er selvfølgelig altid en fordel hvis man kan undgå at bruge for meget tid på ting der er sket men holde focus i en positiv ånd mhp at forbedre forholdene og se fremad.
Mark

---

Jeg kan nu forstå på sammenhængen at din mor bor hjemme og det er hjemmeplejen og hjemmesygeplejen vi snakker om - jeg troede det var på et plejehjem. Det lyder da uheldigt med de skiftende hjælpere men det er vist mere reglen end undtagelsen så det må man jo lære at leve med på den bedste måde. Det er også klart at sygeplejerskerne ikke kan give din mor noget uden ordination, og manuel udgravning kræver ikke beroligende medicin i sig selv, men hvis det var en større omgang under indlæggelse eller på plejehjem ville man nok give det men det er en anden sag.

Hvor er din mors egen læge henne i det her - han/hun må da kunne inddrages hvis der er noget det ikke fungerer optimalt og hvis der er dehydrering, afføringsproblemer, dårlig appetit mv. Måske skal hendes medicin reguleres lidt og måske kan hendes læge arrangere et fællesmøde mellem Dig og evt. andre pårørende, hjemmeplejen og lægen. Her kunne man få snakket lidt ud om tingene. Det er selvfølgelig altid en fordel hvis man kan undgå at bruge for meget tid på ting der er sket men holde focus i en positiv ånd mhp at forbedre forholdene og se fremad.
Mark

---

Hej Birgitta.

Hvis der ikke foreligger en læge ordination på beroligende medicin må dette ikke anvendes til hende.
Jeg vil foreslå dig at få en snak med din mor, om hun vil tale med lægen sammen med dig ( Hvis hun ikke er dement ).Husk at bestille ekstra tid .
Omkring de symtomer hun har og omkring hjemmeplejen. ( Her er det vigtigt at huske at det er hende der er i kontakt med sosu.hj.eren ) Men det er også vigtigt at fortælle om deres behandling af din mor. Her er det vigtigt at du har tænkt det nøje igennem. ( Når denne samtale er færdig, skal du nemlig stadig kunne se dig selv i øjnene og være glad for at du kunne gøre en forskel ).
Jeg forstår godt at det smerter dig at være vidne til, men hvis det kan / vil hjælpe dig
må du skrive til mig privat på adr. rita_nielsen@hotmail.com
Mange varme tanker til dig og din mor.
Rita.

---

Hej Rita. Det er pænt af dig, at jeg må maile direkte til dig. Tak for det. Men ideen med kandu er jo også,-som jeg ser det- at man måske kan lære noget om andres erfaringer. Hvis nogen kikker på denne tråd og får lyst til at følge sagen, så er det jo ærgerligt, hvis den pludselig fortsætter i privat regi. Men måske hvis jeg får andre lignende problemer?
Min mor er noget dement, -er ikke klar over det selv. Vil absolut IKKE nogensinde på plejehjem! Hun er knogleskør, storryger, næsten blind, inkontinent så hun bruger ble hele tiden. Og hun kan kun bevæge sig ganske lidt rund i lejligheden ved hjælp af rollator. Hun er ikke i stand til at tage til lægen, så han skal bestilles til et besøg... Hun er 89 år, så det er også et spørgsmål om bare at få alting til at gå bedst muligt i den (forhåbentlig) korte tid, hun har tilbage. Konflikter og konfrontationer kan hun slet ikke klare. Hun orker ikke at deltage aktivt for at forbedre sin situation, vil helst have at jeg -og hjælperne- gætter, hvad hun har brug for . Jeg er selv hjerneskadet, -husker dårligt og har begrænset energi. Jeg besøger hende fast én gang ugentlig og ringer til hende min. én gang mellem hvert besøg. Hun har forkodet telefon med store taster, så hun kan når som helst ringe til mig, men det gør hun aldrig. Jeg kan altså kun være hos hende 4-5 timer om ugen. Resten af tiden er hun overladt til hjemmeplejens nåde og barmhjertighed. I perioder går al vores tid med hendes utryghed og beklagelser over hjemmeplejen. Jeg er helt rundtosset, når jeg kommer hjem..
-På grund af min hjerneskade har jeg en fast kommunal hjemmevejleder. Hun hjalp mig i en periode med problemerne omkring min mor, men på et tidspunkt hvor det var endnu værre, har hun vistnok fået en irettesættelse oppefra, fordi hun kom med (velbegrundet) kritik af hjemmeplejen, så nu må jeg klare det så godt som muligt selv..
-Jeg synes, at det er næsten ligegyldigt hvad jeg gør, så bliver det opfattet negativt og kan forværre situationen. Det er også svært at gøre ret meget fordi jeg ved så lidt om, hvad der foregår. Min mor taler meget men siger meget lidt...

---

Hej Birgitta.

Jeg fik pludselig åndenød. Jeg troede det var min mor du skrev om, men alderen og det med demens passede ikke helt.
Jeg kan godt se at det bliver en svær nød at knække, når hendes energi og fysik ligger på et minimum. Når hun har det svært med konflikter, er det også vigtigt at undgå dem, når hun er i nærheden.
I skal ikke acceptere at i skal gætte hendes ønsker. Med mindre at i ser det som den allerbedste løsning.
Et eller andet sted tror jeg ikke hun bliver mange dage gammel på et plejehjem, hvis hun blev anbragt der mod hendes vilje.
Selv velbegrundet kritik er ofte svær at sluge, og især når det kommer fra egne rækker , sviger det endnu mere, kommunerne er hurtige til at give mundkurv på i stedet for at undersøge om der noget om kritikken. Det havde da gavnet alle parter hvis de havde brugt den konstruktivt.
Jeg kan godt se at din situation ikke er den aller bedste, til noget der er så krævende , som det at skulle slås for din mor, men jeg syntes det er flot at du lægger så meget energi i at hjælpe hende. Det med at få ringet glemmer vor gamle, eller er det for dyrt,
de vil jo helst spare.
Det kræver jo rigelig mængde af energi at holde din egen situation kørende og det er endnu mere vigtigt at du husker at tage hensyn til dig selv.
Jeg mente heller ikke at denne tråd skulle stoppes her, da det er meget vigtigt at få tilfælde som denne frem i lyset. Men der kunne måske være andet, du ville bruge min mail adr. til, og du er stadig velkommen på den.

Knus fra mig.
Rita

---

Hej, Rita. Tak for knus og varme ord.
Næh, jeg kan nok ikke gøre så meget mere end jeg gør. Det er netop for at tvinge mig selv til at tage hensyn til mig selv, at jeg kun besøger min mor én gang om ugen, selv om vi bor i samme kommune. Hvis hun har brug for det, så kan jeg være hos hende ret hurtigt. Men hun ringer aldrig, og hjemmeplejen kontakter mig selvfølgelig heller ikke selv om hun skulle falde eller blive syg. Her i sidste omgang trykkede hun på nødknappen fordi hendes rollator var gået i baglås. Der kom ikke nogen, så hun måtte kalde igen. Da de endelig kom, hang hun uden bevidsthed hen over sin rollator og de hjalp hende over i en stol, hvor hun kom til sig selv igen. Først 2 dage senere bliver der tilkaldt læge p.g.a.smerter i brystkassen. Jeg får selvfølgelig stadig ingen besked. Lægen kommer, kikker på min mor, skriver noget i kontaktbogen og går igen. Hjemmehjælpen har påskeferie, og der er åbenbart ingen af vikarerne, der føler, at det er deres ansvar at sørge for, at min mor får de pamoler, som lægen har ordineret. De næste dage får min mor det dårligere. Da jeg kommer på besøg om onsdagen har man lige ringet 112. Der er en meget nervøs ung sygeplejerske til stede, og min mor er uklar og raller. Jeg får hende lidt op og sidde, og får hende til at drikke en hel masse vand. Inden Falck kommer er min mor helt klar igen, -Falck vil nødig tage hende med, men den unge sygeplejerske insisterer. Og 4 timer senere er vi selvfølgelig hjemme igen med påbud om, at hun skal drikke mere. Jeg ber lægen på skadestuen om at ringe til hjemmeplejen, for jeg har ikke lyst til at fortælle dem, hvad de skal gøre. Men det har han vist ikke gjort. Og nu tror lederen gudhjælpemig, at det er MIG, der har insisteret på, at få min mor med hjem igen, og at hun egentlig skulle have været indlagt....
-Det hårdeste er nok at være alene om problemerne. Min mor orker ikke nye mennesker, så besøgsven el.lign er udelukket. Og den smule familie, der er tilbage holder sig langt væk.

---

Hej igen. Birgitta.

Jeg tror at det ligger dybt i det gamle plejepersonale, at de ikke ønsker at have et godt samarbejde med dig , og det får den / de nye også at vide, hvilket jeg ser som meget fortvivlende, da det jo ikke kun rammer dig.
Jeg har siddet i en lignende situation med min mor, Det der har været årsagen til at jeg har fået noget igennem i vores kommunale hjemmepleje, var at jeg truede med et åbent brev med diverse datoer for manglerne i plejen og rengøringen, i vores avis. Det var ikke lige det der stod øverst på deres ønskeseddel.
Der blev ved samme lejlighed aftalt et møde hos min mor,ved dette møde var der mor , visitator, sosuhj. og jeg.
Jeg fremkom med at jeg var aldeles utilfreds med den måde de behandlede min mor, og at min mor og jeg ønskede et ordenlig samarbejde med hjemmehjælpen, da vi kun i samlet flok kunne løfte den byrde tilfredstillende uden at stå i nakken af hverandre. Jeg spurgte direkte om de syntes at vi / jeg var krævende , med meget lille stemme blev der sagt ja, jeg bad om begrundelse for det ja. Det var fordi jeg havde modsat mig at de låste sig ind i mors lejlighed uden at ringe på, og ydermere var den nøgle kun blevet afleveret i tilfælde af at hun brugte tilkaldsnummeret. Og deraf Ikke var beregnet til sosuhj til at låse sig ind med. Da jeg var af den mening, at de fratog mor det ansvar hvem der skulle lukkes ind i hendes hjem. Mor havde også på et tidspunkt haft brug for hjælp til personlig hygiejne,
den hjælper der skulle hjælpe hende, kom sæbe på en klud og tørrede hende på ryggen hvorefter hun greb håndklædet og tørrede hende, da mor påtalte at hun skulle tørres efter med rent vand p.g.a. hudproblemer , var beskeden - det havde hun ikke tid til. Tre timer senere da jeg ankom, var eksemet godt igang. Da hun havde haft en blodprop, skulle de være der til at tage imod hende og vurdere hvor meget hjælp hun skulle have. VI så ingen de første dage, før jeg ringede. Situationen var den samme da hun blev galdeopereret.
Men det føromtalte møde virkede. Idag kan jeg se nogle positive ting og har et rimeligt samarbejde med dem.
På et tidspunkt havde vi brug for en kørestol, så min mor kunne komme lidt ud selv om hun var afkræftet, jeg kontaktede en ergoterapeut, hun kom over og vi havde en god snak. Da hun skulle gå sagde hun - jeg kan ikke forstå at de har skrevet at du er kvæulant, sagde hun henvendt til min mor.For det er da længe siden jeg har hygget mig så meget. Dette fortæller hvordan vi har danset med vores dansepartner--Hjemmehjælpen/hjemmeplejen.

Det at hjemmeplejen ikke kontakter dig når der sker noget, ligger i deres ansættelsespapir. De har tavshedspligt også overfor de pårørende, med mindre der ligger noget på skrift inden sygdom .Det eneste de må orienterer om er dødsfald.
( Dette er årsagen til at jeg er i kontakt med min mor to gange dagligt ).Men hun er nu flink til at ringe hvis der sker noget.
Jeg vil foreslå at du skriver med en sprittusch på forsiden ( jeg mener udenpå, med en skrift der er svær at skjule ) af denne kontaktbog at du skal kontaktes når der sker væsentlige ændringer i hendes dagligdag, så kunne der jo ske at en tog kontakt til dig hvis det skulle ske igen.
Det er urimelig at hun skal vente så længe på at blive tilset af en læge. Hvis hun selv skal tage den medicin du lægger op, er det årsagen til at de ikke blander sig i medicingivningen ej heller når den er lægeordineret.
Hvis der bliver en næste gang, at hun skal udskrives på denne måde, beder du personalet om at få på skrift hvorfor hun skal udskrives, sørg for at få alt på skrift omkring din mor, så er det meget lettere at dokumenterer / huske.
Især med sådan en leder. Hun ved jo lige så vel som vi andre at , jo før hjem , jo bedre og billiger for amtet.
Ja selvfølgelig! For det er SKU hårdt at stå på sidelinien uden at være medindraget, selvom du pukler for det. ( undskyld jeg bander , men jeg bliver gal når jeg læser ovenstående )
To ideer.
Køb en kinabog og noter når du har været der og hvad i har talt om . ( er god at have som huskehjælper )
Hvis hun kan lide snacks, saltstænger, chips, peanuts, popcorn, flæskesvær. så er det noget der giver en naturlig tørst.

Selvom dette var en af de længere beretninger håber jeg at du kan få noget ud af det jeg har skrevet.

Knus og mange gode tanker til dig.
Hilsen Rita.

---

Sese, jeg har også prøvet det med møder med diverse folk fra kommune og hjemmepleje. Dels gik der 1½ år fra vi bad om mødet til vi fik det. Og dels er det en meget stor belastning især for min mor. Og jeg kan da heller ikke selv klare sådan et møde uden at jeg har min hjemmevejleder med, for jeg kan ikke holde styr på hvad der bliver sagt når vi er mere end to personer sammen. Men vi fik da nogle forbedringer igennem: min mor fik én fast hjemmehjælp, -der blev strammet op omkring rengøringen og der blev gjort hovedrent. Og vi fik indført, at sygeplejersken skulle ringe et par dage inden hun kom, -ca. 1 gang om måneden, -så vi kunne nå at forberede os, hvis der var nogen problemer.
Puha, det lyder ikke rart med den personlige hygiejne hos din mor. Jeg ved ikke, hvordan det foregår hos min mor, men hun har da haft eksem på ryggen som lægen måtte give hende en salve til. Måske skulle han have skrevet hende en recept på nogle grundige badei stedet for. Jeg synes også, at det er noget ulækkert, at man vasker alt hendes tøj ved 40 grader, -uden at sortere det. For et par uger siden var der en vikar, der havde vasket sengetøjet sammen med min mors håndstrikkede heluldne trøje... piv... Det er jo sådan noget, der sker, når det er én, der fylder vasketøjskurven, en anden, der putter det i maskinen og en tredie, der hiver det ud og hænger det op. Min mor kan ikke strikke mere, så det er rigtig ærgerligt. Hun kommer til at savne den trøje til vinter. -hvis hun lever så længe...
Hendes kontaktbog er et kladdehæfte, som ligger opslået på den side, vi er nået til. Så det nytter ikke meget, at skrive noget på omslaget...
Den med kinabogen lyder meget god og fornuftig. Jeg har tænkt på, at jeg burde notere ned, men jeg har ikke fået gjort det. Nu vil jeg se at komme i gang.
-Før i tiden...Bare for et års tid siden kunne min mor småspise af kager og chokolade. Men det har hun slet ikke lyst til mere. Hun spiser kun til måltiderne. Og ikke ret meget. -F.eks.kun halvdelen af kødet og lidt af grøntsagerne til den færdigmiddag, hun får midt på dagen. Efterretten gemmer hun så til eftermiddagsmad. Og så har hun ikke lyst til at spise mere før ved 9-10 tiden om aftenen. Og dér kan der altså ikke lige komme nogen og lave mad til hende. Så det kan godt blive lidt tilfældigt, hvad hun orker at lave. -Jeg har fået lægen til at give hende en recept på nogle proteindrikke, så det får hun nu hver dag. Jeg håber, det hjælper hende.
Nå, men jeg var vistnok bange for, at det er mig, der er for krævende og skrap, men når I kan finde på, at forlange, at folk skal ringe på inden de går ind i din mors hjem, så er jeg da en ren engel ved siden af... Men okay, min mor lader som regel sin dør være ulåst når hun ved, der skal komme nogen (og det skal der jo næsten hele tiden), og så går folk jo lige ind. Hun kan også kun med besvær gå ud og lukke op... Og hun kan jo alligevel ikke se, om folk er det, de giver sig ud for at være.....
Narh, nu vil jeg hen og se tv-avis. Der er jo andet i verden end gamle mødre.....Forhåbentlig osse for dig, Rita.
Hilsen Birgitta.

---

Ja så er jeg her igen!

Først skal det lige siges at min mor er ikke så dårlig mere. For 1½ år siden troede vi ikke på, hun at hun nåede at oplevede julen med to børnebørn.
Men jeg har genoptrænet hende meget intensivt, sørget for mad hvor hovedingrediensen var piskefløde. ( Jeg må indrømme at jeg var glad for at jeg var sygemeldt i ca. 1 år for ellers ved jeg ikke hvordan jeg skulle have klaret det. Årsagen var dårligt hjerte).
Men det med din mors ryg, det kunne jo godt være at lidt mere omhyggelig afskylning/afvaskning ville minimerer det eksem.
Vasketøjet har den sosuhj.der kommer for at vaske pligt til at sorterer, hvad med hendes hvidvask? Eksempelvis hendes hvide tøj.
Har de da slet ingen hjerne.( NÅE nej. Det er jo ikke den de får betaling for at bruge )
Den trøje kunne/ skulle have været erstattet.
Ligger der ikke en sundhedsbog fra kommunen, som skal følge din mor på sygehuset, ved lægebesøg, og speciallægebesøg og som de omtalte faggrupper skal skrive i ?
Har du overvejet at ansøge din kommune (via hjælpemiddelcentralen) om at få stillet en diktafon til rådighed,så du stille og roligt kan sidde derhjemme og aflytte den samtale du har overværet eller har haft med flere personer? Båndene der skal bruges dertil skal du selv købe i TDC butikken eller anden telebutik, Da det er en mini mini udgave af et kasettebånd. Derfor specialbutikken.
Hvor det glæder mig at du nu kan se, at du IKKE er krævende. Jeg håber at dine vinger passer dig. * SMILER *
Min mors døre står også ulåste om dagen, men det er ikke ens betydende med at de bare skal gå ind. De kommer som gæster på lige fod med alle andre der kommer i hendes hjem.
For mig handler det om almindelig respekt at ringe på og vente til der bliver sagt - Kom ind - Hvis det ikke sker efter to gange, må de låse sig ind.

Min personlige mening er, at så længe et andet menneske ikke er umyndigjort, også uanset hvor dårlig eller blind vedkommende er, så er privatlivet ukrænkeligt.
Jeg kunne ikke drømme om at gå ind uden at ringe/banke på hos min mor, for jeg ville under ingen omstændigheder have at folk bare gik ind her hos os.

Nu er tv-avisen startet , så må jeg hellere se den.
Joh... Der er tre børnebørn.

På genskriv i morgen.
Hygge og god dag i morgen.
Hilsen Rita

---

Tænk engang at man kan være så glad for et dårligt hjerte..... Men jeg forstår dig godt. -Jeg håber bare, at du er rask igen nu.
Jeg ville også ønske, at jeg kunne hjælpe min mor med mere praktiske ting, for det er tiltrængt. Men min mor snakker, -hele tiden- og indimellem er der ting, som jeg SKAL lytte til. Jeg kan ikke lave andet, når jeg er hos hende. Mens hun går på toilettet, så ordner jeg lige hendes piller, og mens hun spiser sin varme mad, så skærer jeg hendes yndlingsbrød ud og vasker op efter vores formiddagskaffe.
Jeg er fuldstændig enig med dig Rita, med hensyn til almindelig respekt.
Men jeg tør da slet ikke, at påtale andet end helt livsnødvendige forhold, som f. eks. så SKAL de orientere sig om, hvad lægen sagde -og følge op på det- især, når de selv har foranlediget lægebesøg eller har sendt min mor på skadestuen!!
Og hvordan kan man erstatte en helulden trøje, som hun selv har strikket engang? Man kan jo ikke bare gå ned og købe en ny...
Det var efter at min hjemmevejleder påtalte, at der var lort både udvendigt og indvendigt på toilet og håndvask, -på gulvet og på døren og håndtaget, -at hun pludselig ikke mere ville have noget med kritik af hjemmeplejen at gøre. Vi taler ikke om det, men jeg er ret sikker på, at hun har fået en kraftig "næse" for sin forargelse og blandsomhed...
Nå men de forhold er blevet rettet efter at det lykkedes os at tilkæmpe os én fast hjemmehjælper.

Jammen Rita, du er fuld af gode ideer! Jeg HAR da sådan en rigtig glimrende lille diktafon, som jeg bruger, hvis jeg have vigtige beskeder hos lægen, f.eks.
MenMenMen... Man skal jo bede om lov til at have den kørende, og de gange, jeg har gjort det -især overfor kvindelige kommunalt ansatte, så ser de MEGET mopsede ud og siger, at det er de bestemt ikke meget for! De tror gudhjælpemig, at jeg optager deres søde stemmer som en eller anden form for bevis imod dem... Jeg er nok ikke så god til at "insistere", -jeg kommer til at føle mig som en rappenskralde, og det er jeg ikke så vild med. Det fik jeg nok af i de 22 år, jeg var gift.....!!
Jeg har selv 2 børnebørn som jeg ikke ser ret meget til...
Min mor har 9 børnebørn, 7 oldebørn og 1 tipoldebørn (som jeg kender til...) men hun ser højst et enkelt barnebarn med børn til jul og ellers ikke. Vi har ikke den store familiefølelse og sammenhold i familien...
Men jeg har heldigvis nogle rigtig søde naboer, der agerer "datter/barnebarns-erstatning" for mig. Vi har nogle solide fælles interesser. Det har man jo ikke nødvendigvis med sine børn...
Nå, men slut for i dag, jeg skal lige en tur rundt på kandu inden TV-avisen...
Det er da ret hyggeligt, det her, ikk'.?
Hilsen Birgitta

---

Hejsa Birgitta.
Øhhhhh. Skal vi ik' tale om noget andet.
Den genoptræning jeg skrev om i går, handlede også om at få hende til at lave noget derhjemme, så hun blev istand til at kunne klare selv , tørre støv af ,vaske strømper ,selv smørre mad, lave kaffe, vaske sig selv,mm.
Der er også tid til hygge, kortspil ( hun snyder ) ludo ( her vil hun også gerne snyde ), imens vi får kaffe lægger jeg tabletterne op i hendes dosette, det gør at hun kan følge med i hvilke tabletter hun får.
Kan du ikke bruge din diktafon hos din mor? så er du da fri for at være lutter øre hele tiden,og så kan du være mere opmærksom på hende, i stedet for at du bruger alt dit krudt på hvad hun siger.Jeg håber hendes toiletbesøg er af længere varighed ellers bliver du da stresset. Jeg syntes det er meget uanstændigt sådan som i blev/ bliver behandlet.
Jeg tror ikke, det kun er blevet til en næse. Jeg er temmelig sikker på at hun har fået lovning på en fyreseddel hvis hun igen kom med kritik af hjemmehjælpen/plejen .Her er det igen at den kære ytringsfrihed (ikke) gælder for folk der er ansat ved kommune, amt, stat. Vi så det jo med den skoleinspektør der blev fyret på gråt papir, fordi han forsvarede sig i medierne.
Det med en fast sosuhj.er en god ting for din mor, men det halter da meget når der er afløser på.
Det med trøjen, Det er fuldstændig korrekt, men det var da ikke for meget at kommunens forsikring betalte for garn og en til at strikke en lignende trøje, for selv om den ikke dur mere kan man jo godt strikke mønsteret efter den.
TAK jeg bliver helt smigeret. Det kan skyldes, at du ikke har informeret de personer om hvorfor det er vigtigt for dig at benytte diktafonen.Det skal de respektere.
Det med at føle sig som den rappenskralde. Tegn rappenskralden på et stykke papir, når du så er træt af at se på hende , så smid papiret i skraldespanden sammen med din følelse af at være en sådan.
Du kan nemlig ikke bruge den følelse til noget som helst andet, end at blive trådt på. Og det skal du ikke finde dig i.
Vi har to dejlige piger, to skønne svigersønner, og krudtugler ( børnebørn) har vi tre af ( alle er drenge i alderen 3 år, 2 år og 1 år. ) Jeg var så heldig at få lov til, at måtte overvære alle tre fødsler, det var oplevelser i særklasse. Min mor har 6 børnebørn og tre børnebørn.
Det var ikke megen omgang med familien, men det er rart at vide, at du har nogle gode/ søde naboer.
Hvis muligheden er der, kan du jo bruge, naboen i de svære sager med kommunen, hvis de har insigt i hvad der har foregået gennem tiden.
Jo så afgjort. lad os blive ved med det.
Ja så blev det vist sengetid igen.
Rigtig god søndag. Hilsen Rita.

---

Nårh, det må da være 3 oldebørn, din mor har...
Men øh jeg tror nok, at du har fået givet mig krudt nok til at forsvare mig lidt overfor kommunen. Og overfor hjemmeplejen. Så må de opfatte mig som en rappenskralde hvis det er det, de vil! I første omgang var jeg temmelig slået ud over, at det jeg havde skrevet til den kommunale "omsorgsbesøger" var blevet opfattet så negativt af hjemmeplejen. Men nu har jeg rullet ærmerne op og er gået i gang med at tilbagevise de urigtige påstande, hjemmeplejen er kommet med om situationen og ikke mindst om mig! Og det bliver vist et skrappere brev end jeg har skrevet længe ( Okay, Okay... jeg modererer det nok nogle gange inden det ryger af sted...det er jo en af fordelene ved en computer). Det er meget skægt, at "koge lidt over". Jeg har det i hvert fald helt fint med det.
Angående diktafonen, så kan min mor heller ikke lide at tale til sådan en maskine. Hun snakker jo til MIG, og jeg skal hele tiden give respons. En del af problemet er nok også, at jeg er for god til at forstå og tage hensyn til, hvordan andre føler. Jeg forstår da godt dem, der ikke kan lide at tale til en båndoptager. Det kunne jeg heller ikke selv lide, da jeg var ung. Og man har altså ret til at sige nej, så det nytter ikke noget at diskutere med folk hvis de har "optagerskræk".
Hvor gammel er din mor? hun er vel ikke så voldsom gammel når man satser på, at hun skal kunne klare sig selv..
Nåååh, jeg skal lige en hurtig smut henover kandu inden TV-avisen.... Vi skrives ved. Hilsen Birgitta

---

Hej Birgitta.

Jeg prøver lige en tredje gang, og håber kommentaren kommer til tråden, da det har drillet, de andre to gange.
Jeg er noget overrasket over at det kunne lade sig gøre at ændre din holdning til at være en rappenskralde, men det glæder mig usigeligt meget.
Det er jo ikke alt du skal finde dig i.
Jeg skulle lige have vores yngste datter til at se om mit seneste indlæg var lagt herud ,
ved samme lejlighed læse hun indlæggene.
Hun var også temmelig fortørnet over den behandling du/i havde fået.Som jeg så pænt udtrykte det .... hvis jeg havde været i Birgitta's situation var det bestemt ikke nødvendigt at farve mig rødhåret, det var jeg blevet af hidsighed.
Det læste kan ofte opfattes som humøret er til. Hvis humøret er negativt opfattes kritikken mere negativt en den var ment, og den vil ikke blive brugt konstruktivt, men det er jo ikke dit ansvar.
Jo! vi kan hurtigt blive enige om at pc'eren er et vidunderligt redskab til at skrive breve på ,Det er bare at rette uden det store spild af papir.
Det er også vigtigt at du giver dig selv lov til at koge over, Det er jo en god stressregulator vi her har indbygget. Det med at rette og skrive om, gør også at brevets indhold, bliver på et plan hvor ingen af parterne taber ansigt, og det må siges at være en vigtig detalje.
Vedr: Diktafonen. Min personlige mening er, at det er mangel på respekt for din situation. Selvom jeg heller ikke bryder mig sønderligt om sådan en, ville jeg til enhver tid respekterer brugen af diktafon i en lignende situation.
Brugen af diktafonen hos din mor var også mere tænkt som et hjælpemiddel , så i mere afslappet kunne føre en samtale uden at du skulle sidde anspændt og tænke får jeg nu det hele med.( alt der er vigtigt )
Min mor er 81 år og jo der skulle have stået oldebørn.
På genskriv.
Hilsen Rita.

P.S. Jeg skriver lige et citat af Birthe Kirk senere idag.

---

Birgitta. Her har du en lille godnat historie.

Overskriften er: Du viser vejen- til, hvordan Du bliver behandlet.

- Hvor godt behandler Du Dig selv?
-Er Du bedre end andre i forholdet til Dig?

De færreste tænker over, at de selv i høj grad er årsagen til måden, hvorpå andre behandler dem.
Som regel tror vi, at vi får det dårligt, fordi omgivelserne behandler os dårligt.Vi tror, at hvis bare ens partner, børn, chefen,kollegerne og ens medmennesker i det hele taget ville skikke sig ordenligt - og tage rimelige hensyn , ville det hele se meget bedre ud.
Men måske kunne det være lærerigt,angående hvad der var årsag og virkning, at vende problemet om og stille sig selv følgende spørgsmål:
Hvor godt behandler Du Dig selv? - Er Du bedre end de andre i forholdet til Dig?
Du er måske ked af, at andre ikke viser hensyn? Men viser Du hensyn til Dig? - Eller forlanger Du istedet af Dig selv,at Du gør det,som Du har lært er rigtigt, og som du tror, at andre forventer af Dig? - I såfald viser Du ikke hensyn til Dig, men lever i stedet andres liv - eller det liv, Du tror de ønsker, Du skal leve. Og det er hensynsløst og ukærligt. Og Du er måske netop ked af det - eller trist - fordi Du ikke føler Dig elsket eller respekteret af dem der står Dig nær. - Men er Du selv i stand til det? - Hvis f.eks.10 mennesker på stribe kommer og gi'r Dig deres kærlighedserklæring - eller anderkendelse - vil Du så tro, at de er rigtig kloge? eller vil Du være tilbøjelig til at tro på nr.11 der siger " vorherrebevare"!? - Var de 10 første fjollede og utroværdige?
Det virker ikke, om så alverdens mennesker giver Dig deres kærlighedserklæring, hvis Du ikke er enig med dem - og syntes som dem. - Er Du enig med nr 11 bliver nr 11 DIN VIRKLIGHED.
Sætter Du ingen grænser op - eller respekterer Du ikke Dine egne grænser, så er der heller ingen grænser for andre at respektere - Du viser vejen!
Hvis ikke Du kan sætte pris på Dig, kan omgivelserne heller ikke gøre det - Du viser vejen!
Er Du hensynsløs over for Dig selv, vil andre være hensynsløs overfor Dig - Du viser vejen!
Er Din selvkritiske sans tårnhøj, vil andre være kritiske overfor Dig, blot der er den mindste slinger i valsen - Du viser jo vejen!
Skuffes Du let over Dig selv, vil andre skuffes over Dig - Du viser vejen!
Er du selvopofrende,selvudslettende, vil andre udnytte Dig, ofre Dig, vade henover Dig - Du selv viser dem vejen!
Så konsulter Din underbevidsthed og find ud af, om Du nu også i tanke, ord, og gerning åbent og synligt følger og viser de veje, Du ønsker, at andreskal følge i forholdet til Dig. - Der er ingen grund til at tro, at andre vil følge den vej, Du ikke selv gider gå.
Vis den vej Du ønsker. Dvs. behandl Dig selv med den kærlighed,respekt,anderkendelse,hensyn - eller hvad du nu måtte ønske fra omgivelserne og Dine nærmeste.
Du viser i den måde, Du behandler Dig selv på, hvor værdifuld Du syntes, Du er.
Og så kommer det pudsige eller paradoksale: Når Du selv mestrer dette med kærligheden, anderkendelsen m.m., behøver Du det ikke længere fra omgivelserne.Men først da får Du det fra omgivelserne. For først da vil Du være enig med de 10 frem for nr.11.
Det er, som der står i den hellige skrift: " Den, der har meget, skal blive givet mere. Og den, der kun har lidt, skal selv dette lidt tages fra ham".
Denne sætning har givet anledning til megen misforståelse og forargelse - men det kan da egentlig ikke være mere simpel og ligetil - vel?

Det var så Citatet Af Birthe Kirk.

I starten kunne jeg ikke fordrage det , men jeg opdagede hurtigt at jeg måske var en lille del af det. Da jeg fik rettet op på det, syntes jeg det er et godt citat.

Håber du kan lide det. Hilsen Rita

---

Hms, det var godtnok en længere smøre...... Noget af det er da rigtig nok.... mmmmm, jeg går nu ikke og tilrettelægger mine ord, tegn og gerninger efter hvad jeg ønsker fra andre... Jeg taler og handler efter, hvad jeg selv synes er rigtigt. Jeg ville aldrig kunne nænne at svigte min mor, -uanset hvor besværlig, jeg synes hun er. Men ellers lever jeg i meget høj grad efter hvad JEG synes og hvad JEG har lyst til. At tilrettelægge mit liv efter hvad jeg ønsker fra andre er nok imod min natur.
Det er så sandt, at den smule, man har skal fratages én. Så er det jo heldigt, at der er andre områder end familien, hvor jeg har, -ikke bare meget, men til overflod. Min hverdag er så rig og så givende og udfordrende så jeg end ikke ønsker at holde ferie.

NEJ. Jeg sidder her og skriver og visker ud igen så papiret bliver helt slidt!! Og den første TV-avis er røget! Jeg VIL altså se den kl 19! -så jeg må hellere fortsætte en anden gang... Hej, Hej..

---

Hej Birgitta

Hvor er din besvarelse blevet af omkring det første indlæg???
Det andet indlæg var ikke ment som om du skulle svigte din mor , det er da uønskeligt,
Jeg bad dig heller ikke om at veje hvert ord eller gerning du foretager dig.
Men jeg havde gavn af den i forbindelse med mit arbejde, hvor jeg havde utroligt svært ved ordet NEJ. Jeg havde meget svært ved at sige nej i forbindelse,at der blev spurgt om overarbejde.
Det var somend ikke andet.
Rigtig god aften. Rita

---

Rita

Hvilken bog er Irene Christensen citatet fra? Det er godt jeg kunne godt tænke at henvise til det til mine terapi klienter og på min hjemmeside
Mvh
Dr.Mark

---

Hej Dr.Mark.

Citatet er ikke fra en bog af Irene Christensen. Men af Birthe Kirk " Lommefilosofi for optimister"

Jeg ved ikke om du husker hende fra " Eleva2eren".

Hilsen Rita.

---

Hej, igen Rita!
Jeg havde problemer med overhovedet at komme på nettet i går eftermiddags, (og igen i dag, forøvrigt..) så da det endelig lykkedes så blev jeg godtnok noget stresset over at se dit lange brev.. I dag har jeg lidt mere tid og ro, og jeg er lige kommet hjem fra en pragtfuld tur i skoven, hvor vi har fundet skovjordbær, røde hindbær, bløde stikkelsbær og masser af tissemyrer. Hundene har svømmet i søerne, og jeg har været oppe og skændes med nogle unge fyre, der tror, de ejer det hele, bare fordi de har ferie og tilfældigvis vil fiske dér hvor vores hunde plejer at svømme! Så, det har været en ganske vidunderlig tur som kun bliver endnu dejligere af at følges med lille Mikkel på 6 år og hans mor.
Og så er jeg klar til at kikke mere seriøst på dit citat.
Umiddelbart vil jeg sige, at jeg har været tilbøjelig til først at sige "nej" hvis nogen beder mig om noget. Så kan jeg altid senere, -hvis jeg beslutter mig for, at det er noget, jeg kan klare og jeg gerne vil, - lave det om til et "ja". -Og det hænger sammen med mit handicap, som gør, at jeg kun liiiige kan klare min egen hverdag, hvis jeg tilrettelægger alt nøje. Jeg tager meget nødig imod hjælp fra andre, fordi jeg så kommer til at skylde en gentjeneste, -og det kan let vælte min hverdag. Så hellere købe sig til assistance.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan andre mennesker behandler mig, jeg tænker ikke så meget over det. At jeg næsten ikke har kontakt med min familie ud over min mor, er i høj grad fordi jeg ikke orker. Jeg er aldrig sammen med nogen om aftenen. der er jeg simpelthen for træt! Men yngre mennesker har jo deres at passe om dagen, og så bliver det et spørgsmål om at prioritere, hvad man vil lave i den sparsomme tid, hvor man har fri. Og mine børn er altså heller ikke opofrende eller selvudslettende o.s.v. Resultatet bliver jo, at vi hver især prioriterer vores fælles familie lavt. For mig er min mor en undtagelse. Jeg tager mig af hende, -ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg ikke nænner andet. Hun har overlevet sin mand, 3 af sine 5 børn, og 3 af sine 4 søskende. Og hun har alverdens alderdomsskavanker nu.
Det der med Kærligheden..... mmmmm.. Jeg synes nu nok, at det væsentligste for mig det er at føle kærligheden, altså at elske... Det, om andre elsker mig, eller holder af mig, det går jeg ikke så højt op i.
Og jeg elsker mine børn, så jeg er glad for, at de begge har et rigt liv, selv om det betyder, at vi ikke ses ret meget. Jeg går vitterligt ikke og venter på at høre fra dem. Jeg føler også kærlighed og omsorg for de fleste andre mennesker jeg kender. Mere kan jeg ikke forlange her i livet.
Hovsa, nu så jeg lige, at du havde skrevet 2 indlæg inden mit i går.. Du har åbenbart også problemer med at komme "på" .. sådan er det jo altså bare en gang imellem. --Jeg kan sagtens koge over og finde rappenskralden frem selv om jeg er leverpostejsfarvet i toppen. -Da jeg var yngre blev jeg bare frygtelig ked af det og irriteret over min hidsighed. Med alderen er jeg blevet god til at hive temperamentet frem efter behov. Hils datteren. Er hun hjemmeboende eller kom hun lige flyvende forbi?
Problemet med humør og hjemmepleje er jo nok, at de ansatte er stressede og har dårlige arbejdsforhold. Og de forsøger at leve op til nogle umulige krav. I stedet for at vende sig opad mod ledelsen og sige, at kravene er urimelige, så vender de sig mod mig og fornægter alle fejltagelser...
Helt mystisk har jeg talt med min mor om den døgnrapport, hvor min mor skulle have fået tømt tarmen ved "manuel udgravning" og hun siger, at det er aldrig forekommet, -hverken den dag eller nogen anden... Hun har slet ikke tendens til forstoppelse, snarere tværtimod????????? Gad vide, hvor den mystiske udgravning har fundet sted, og hvad man mon har gravet efter....... SÅ---TV-avis, Jeg håber, indlægget bare smutter på plads med det samme.....

---

Tak for svaret lillespir. -Der dukker nok ikke flere forbi, der vil blande sig i diskussionen, så vi kan lige så godt lukke spørgsmålet. Jeg skal vænne mig af med at lave dyre spørgsmål. Jeg glemmer, at når de sættes til salg, så er de også dyre. Det gider jeg ikke. Bare man dog ville sløjfe det pointsystem...
                        

---

Hej Birgitta.
Jeg forstår godt din reaktion, jeg tænkte godtnok på det da jeg havde sendt det, men jeg krydsede finger og håbede at det ikke ville gå så galt.
Hvor lød det hyggeligt/dejligt med sådan en tur, men bestemt ikke med de fyre, jeg kunne fornemme duften af de friske bær.Har du hunde eller er det nogle du låner?.
Har du også en Mikkel, Det har vi også, han fylder 3 år idag.
Jeg forstår godt at du helst vil klare dagen uden at få hjælp uden betaling,men det må da også være svært altid skal tænke i penge før du skal bruge hjælp.Jeg tror at det er fordi de unge skal knokle endnu mere fordi der er sat så mange store forventninger til den generation. Hvorimod vores generation mere lå op ad de gamle familiemønstre.
Det du gør for din mor, har vel egentlig noget at gøre med at plejen af hende skraber bunden, og at de har svigtet i oplægningen af hendes medicin?.
Det må have været hårdt at miste mand,et par børn og og 3 søskende for for hende , men det må have været lige så hårdt for dig, selvom i ikke har de tætteste familiebånd.Et eller andet sted betyder de jo noget alligevel.
Hvis jeg ikke ringer skal børnene nok gøre det, men det er bestemt ikke fordi vi altid er lige enig. Og ellers skriver vi over MSN. Vi i vores familie har nogle gode og tætte familiebånd, men jeg tror at det er fordi vi har oplevet mange og livstruende sygdomme.Det kan måske være årsagen.
Fordi hårfarven er brun er det jo ikke ensbetydende med at vi er fromme som lam.
Nej! De er ikke hjemmeboende mere, De er begge godt gift på andet år.
Den ældste har et barn ( hjertebarn ). Den yngste har to børn.Og det var hende der havde været forbi denne tråd.
Det er jo også noget lettere at overfuse, nogle der uforskyldt er havnet i deres klør,i stedet for at afleverer kritikken til rette vedkommende.
NEJ! Nu må de altså stoppe. De roder da rundt i deres sager, det er virklig utilgiveligt.
Men jeg er glad for at de lavede den bommert i din mors døgnrapport, for ellers havde jeg jo ikke fået lejlighed til at skrive med dig.Og det ville jeg ikke have været foruden da det både har været lærerigt og inspirerende.

Grunden til at jeg svarede som jeg gjorde, omkring mit hjerte er fordi jeg er gået mod strømmen,
Min første indlæggelse var i april 98, efter mange og grundige undersøgelser skulle jeg i medicinsk behandling, 4 forskellige tabletter, stigende til det dobbelte.
Det reslulterede i at jeg følte mig som en gammel bil hvor bremserne hang, jeg var meget træt, orkede kun mit arbejde. Så længe jeg havde det.
Min sidste indlæggelse var i april 2002, og det var en slem omgang, med daglig flydende nitroglyserin, direkte i årene, da de igen satte mine tabletter op , tænkte jeg... Nej f...... nej, det her fører ikke til noget godt.
Stille og rogligt havde jeg en fornuftig samtale med min læge, og fortalte ham at jeg ville trappe ud af al den medicin. Da han lignede et nej, sagde jeg til ham at det blev med eller uden ham. Aftalen blev at jeg omgående kontaktede ham hvis jeg fik gener.
Men stik mod alle odds har jeg det rigtig godt, har kun haft ganske få anfald som er blevet slået ned med nitrospray.
Jeg havde overvejet at dette måske kunne blive min død, men jeg kunne heller ikke leve som jeg havde gjort indtil da.
Mange kærlige hilsner og tanker . Rita
P.S
Håber vi stadig kan skrives ved.

---

Birgitta.
Tak fordi du valgte mit svar.
Jeg er enig med dig, jeg ville også gerne undvære det pointsystem, da om muligt giver nogle bedre svar.
Hilsen Rita

---

Hej igen Rita. Uha, med dit hjerte. Jeg har hørt om andre, der er forfærdeligt syge, så længe de går til undersøgelse og behandling for hjertesygdomme. Og som får det meget bedre når de bliver "sluppet" af behandlingssystemet. Uanset om man har en alvorlig eller en mindre alvorlig hjertelidelse, så kan man nok ikke undgå at føle sig endnu mere syg og livstruet, når de dygtige og seriøse læger også fokuserer på lidelsen. Der skal et rigtig godt helbred til at overleve i behandlersystemet! Men det er godtnok modigt af dig at sige nejtak til de fine behandlingstilbud. Jeg ved ikke, om jeg havde turdet det.
Jeg har gudskelov aldrig fejlet andet alvorligt end den atrofi af hjernen, som jeg fik konstateret for ca. 10 år siden. De første år, hvor jeg var igennem alskens skanninger og andre undersøgelser, da frygtede jeg, at det var en tidlig Alzheimer, jeg havde reddet mig. Og de "dygtige" læger kunne ikke berolige mig. De kunne intet sige, om hvad det var, hvor det kom fra, hvordan det ville udvikle sig eller om hvorvidt det var en slags alzheimer... Men jeg klarer da mig selv helt fint endnu, lige bortset fra et par timers hjælp ugentligt af min hjemmevejleder..
Tillykke med Mikkels fødselsdag. "Min" Mikkel er decemberbarn. Hans familie har 2 hunde, 1 kat, 2 kaniner, 2dværgpapegøjer og et ubestemt antal fisk. Hans mor er jævnaldrende med min datter og Mikkel er et år ældre end mit ældste barnebarn. Jeg har selv en enkelt hund, en ung golden retrieverpige, som hedder Silke. Det er via hundeturene, vi har lært hinanden at kende.
Når du skriver, at dit ældste barnebarn er "hjertebarn", så håber jeg da, at du mener, at hun står dit hjerte særlig nær.... -Du mener da forhåbentlig ikke et "hjertesvagt" barn?
Mine forældre var bedre til at samle familien... Eller var de... Jeg har aldrig kendt min fars familie...
Jeg havde 3 storesøstre, og jeg tror, de elskede mig meget, især fordi de havde en lillebror, der døde et års tid før jeg blev født. Men da de efterhånden blev voksne fik de mange problemer hver især, og de så sig ikke tilbage, de levede deres eget liv... Efterhånden mistede vi helt kontakten. Og nu er der altså kun én tilbage..

---

Hejsa Birgitta.

Sådan er det ofte, når behandlersystemet ruller ærmerne op.
Jeg er glad for at jeg er født med et "jeg accepterer ikke alt" gen.

Det har da også været noget af nogle prøvelser for dig og din familie, at stå den usikkerhed og ventetid igennem som scanningerne og div. undersøgelser må have budt på. Det må virkelig have været et sandt mareridt.
Jeg syntes det er helt fantastisk, at du ikke modtager mere hjælp.

Tak skal du have, han havde en rigtig god dag, med masser af flotte gaver.
Er "din" Mikkel et julebarn? Han vokser da op med masser af husdyr, men det siges jo også at det skulle have en positiv effekt på børn, og at de lære ansvar hurtiger end andre børn. Det ved jeg så ikke om det passer.
Det er vores ældste datter der har en dreng der er hjertebarn.
Beklager dybt. Men det betyder han har dårlig hjerte, han fik en ballonudvidelse da han var knap 2 døgn gammel. På nuværende tidspunkt lever han efter bedste evne, men skal have en ny hjerteklap på et eller andet tidspunkt. For håbenligt om rigtig mange år.
Ja så kan jeg godt forstå at det blev svært at knytte familiebånd, når det gik på den måde, som du beskriver ovenfor. Og fordi du ikke har energien/ overskud til at være nogen steder eller have gæster om aftenen.

Vi har en hund navnet er Bessie, hun er en rundkørsel, af flere forskellige terrier, af alder er hun ca. 7 år. En kat kaldet pussi, en bestemt dame der ved hvad hun vil. Hun er 6 år.
Nu må jeg slutte, det er sengetid for jeg skal tidlig op i morgen.

God nat.
Du må have en rigtig god dag i morgen. På genskriv
Hilsen Rita

---

Nåhr, jeg nåede ikke computeren i går... -det kommer jeg tilbage til.
Hvor gammel er dit hjertebarnebarn? Det må være helt urimeligt hårdt for unge mennesker at ens førstefødte har sådan et handicap. Men det er jo nok ét af det områder, hvor lægevidenskaben er nået rigtig langt. Hjerteforskning, især m.h.t. helt små børn, er vist et højstatusområde. Så han har forhåbentlig gode chancer for at få et normalt liv. Hvad er hans hjertefejl kommet af? Ved man det?
Nej, "min " Mikkel er ikke julebarn, han er født i starten af december. Men min datter er faktisk født juleaften, - endda på dr. Juhl´s fødeklinik..... Hun har altid været, og er stadig -fornærmet over, at hun ikke kunne holde sin fødselsdag d. 24. Jeg synes nu ikke, at hun er blevet snydt, men hun har nok været ret jaloux på sin lillebror. Han har et medfødt handicap, som hedder Aspergers syndrom, som er en slags autisme. Han blev først diagnostiseret da han var 14, men han har hele barndommen været meget angst og med tendens til at lukke sig inde i sig selv, så han har krævet ekstra opmærksomhed.
Nåmen jeg talte med min mors læge i går. Han var noget bekymret, for hendes blodprocent, der ellers altid har ligget på 9, var ret pludselig faldet til 6,8. Så jeg købte jernpiller og cyklede ud til hende med dem. Hendes hjemmehjælper havde fridag, og vikaren, der skal hjælpe min mor med morgenmad, var lige gået, da jeg kom kl. 11.30. Så min mor har siddet og ventet på sin morgenkaffe og ostemad fra hun stod op kl. 7 og til kl. 11. -Og så kommer den varme mad kl. 12.30, så der har hun selvfølgelig ikke allerede appetit igen. Og vikaren havde åbenbart travlt, for hun havde hverken vasket op eller redt seng (som jo altså kan være både våd og snavset!). Hun havde ikke kunnet finde ud af kaffemaskinen, så kaffen var løbet over. Og så havde hun ikke slukket for kaffemaskinen. -Også en stor fejl, da min mor jo er næsten blind og ikke selv kan se den lille røde lampe. Vi har netop derfor anskaffet en kaffemaskine med termokande, så maskinen ikke skal stå tændt. Og det var selvfølgelig en vikar, som ikke havde været der før. -Jeg er altså noget harm. -og foruroliget. For den faste hjemmehjælp har snart ferie i 3 uger..... -Men det var derfor, jeg ikke nåede at kikke mail i går.
Næh, Mikkel er ikke specielt ansvarsbevidst. Det er mere hans mor og far, der er vilde med dyr. Mikkel kan man vist godt kalde et lille "bimmerbarn" -født for tidligt, med komplikationer under fødslen. Da jeg lærte han at kende, for 3 år siden, da sagde han ikke et ord. Nu sludrer han som et vandfald, men han er stadig svær at forstå for fremmede. Han venter et år med at komme i skole, selv om han fylder 7 i år.
Det lyder hyggeligt med Bessie og Pussi. Det er altså rart, når hund og kat kan have glæde af hinanden. Silke har også "glæde" af katte, men hun indhenter dem aldrig.......
Håber da, at du snart har ferie...
Hilsen Birgitta

---

Han er to år, Jo! det var hårdt for de unge, men de tacklede det helt fantastisk.Men det har da sat meget dybe spor hos datteren. Den ballonudvidelse var for at forhindre at han døde,men på et eller andet tidspunkt skal han igennem en operation mere. Den måde der bedst beskriver ham er følgende - Hvis en ukendt ser ham , vil de ikke tro at han er syg. Vi håber også at forskningen når at blive endnu bedre inden det bliver hans tur.
Sikke dog et sammentræf, alt er da gået op i jul for dig, det år. Det var da også en begrundelse for at være fornærmet, jeg kunne heller ikke forestille mig, at der blev skåret ned på gæster og gaver af den grund.
De har da været ufattelig længe om at få fundet diagnosen på din søns sygdom, Det måtte have været en svær opgave at håndtere, inden i vidste hvad der var galt. Jeg har en veninde der også har et barn med Aspergers, så der har jeg set hvor hårdt det kan være, og hvilken kamp hun og sønnen har været igennem.
Det var da et noget af et dyk den havde taget, er du så heldig, at hun vil tage jerntabletterne?
Det var sent at få morgenmad/kaffe, hun kan jo dårligt få morgenmaden ned, før middagen skal spises,. Der nu ikke noget at sige til at mange ældre bliver tyndere og tyndere og ikke at forglemme underernærede, for hvem har madlyst så kort tid efter morgenmaden.- Gad vide om afløseren selv har det.
Jeg ryster stadig på hovedet af det du har skrevet. Jeg syntes at det er uanstændigt at forlade din mor på sådan en måde, hun kunne da sagtens nå at vaske op , få tørret op efter sig og ordne sengen så den er klar til hendes middagshvil hvis hun får sådan en, alt imens din mor spiste. Hun skal sikre sig at maskinen er slukket inden hun går derfra. Jeg kan i den grad, godt følge dig i at være urolig for din mor i den kommende ferie, for hvordan kommer det til at gå, med det de har præsteret indtil nu.GYS. GYS.
Ang. skriveriet er alt forladt, det andet var også meget mere vigtig.
Han lyder til at være en rigtig gæv gut, selvom han ikke har haft den alderbedste start på livet. Men hvis det kan hjælpe ham til et bedre sprog er det da guld værd at vente, med at komme i skole, det kan måske også forebygge mobning, da børn er meget hårde med at drille en der har en skavank af den ene eller anden art.
Jeg er også sikker på at kattene vil sætte pris på at være de hurtigste, for jeg tror ikke at Silke "elsker dem".
Nej! Ingen ferie i år, da jeg er langtidssygemeldt, p.g.a. slidgigt i ve. knæ. Efter en kikkertoperation i Januar 03.
Har jeg en del flere smerter/hævelser end før jeg blev kikke i, Ligesom jeg ikke kan strække benet helt ud, men de kan ikke finde årsagen, Nu prøves der med ispakninger, fysioterapi og varmtvandsbassin.Så det håber jeg, vil hjælpe.

Jeg må hellere finde et sted der er mere behageligt end den kontorstol jeg sidder på.
Så jeg håber at du/i må få en rigtig god weekend, med masser af dejlig solskin.
Hilsen Rita.

---

Jah, jeg er meget spændt på, om min mor stadig tager jerntabletterne når jeg ringer til hende i morgen...... Hun holdt op med at tage proteindrikkene fordi hun mente, de gav hende forstoppelse.. Så jeg har lagt magnesiatabletter ned sammen med jerntabletterne i hendes doseringsæsker så det samme ikke sker igen..
Jeg er lige kommet hjem fra en af de der prægtige ture med Mikkel og hans mor og alle vores hunde.. Jeg får virkelig problemerne på afstand undervejs. -Og den lille seje Mikkel har været med på turene siden jeg lærte ham at kende for ca. 3 år siden. I starten i klapvogn, senere på trehjuler, og nu traver han troligt i timevis. Vores ture tager tit 2-3 timer eller længere. Her er der altså virkelig tale om fælles interesser.
Gid jeg havde det sådan med min datter. Jeg rendte ind i min svigersøn nede i byen i dag. Han fortalte mig, at de venter deres 3. barn i midten af december! Jeg synes nu godtnok, det er ved at være lidt meget med 3 børn under skolealderen, når de begge har fuldtidsjob. Men de tjener godt begge to, og så man kan jo betale sig fra en del af besværet.. (he,he, det kunne være skægt, hvis hun nedkommer juleaften.... )
Nå, så du kender til aspergers, -det er der ellers ikke så mange der gør. Hvor gammel er venindens søn? -Der er jo det pokkers, at man ikke rigtig har botilbud og jobmuligheder for voksne aspergere endnu. Så det er lidt tilfældigt, hvad de ryger ud i, og hvilken hjælp, de får. Min søn har lige taget 10. klasse i år som 27-årig. Men med rigtig pæne karakterer. Jeg venter spændt på, hvad han går i gang med til efteråret. Jeg er ret stolt af, at han klarer sig så godt trods sit handicap.
Hvad søren, hvordan tør du lade nogen kikke ind i dit knæ? --nah, jeg ved godt, den slags tillader man ikke bare for sjov.. Du er da også uheldig, at du både skal slås med hjerte og med slidgigt.. Jeg kender en, der også har været turen igennem med kikkert, fys. og varmtvandsbassin, men hun er ikke helt på toppen endnu. Det er vist noget, der tager tid..
Ja, man får ondt i r.... af at sidde for længe på en kontorstol foran pc-dyret. Jeg sidder selv på en højrygget egetræslænestol med ret faste hynder med fjedre i. Den har jeg sat hjul under. Den er blevet passende i højden af det, og så er den lidt mere mobil, som en kontorstol. Det er altså også ret rart at kunne læne sig tilbage og slappe lidt af indimellem.
Silke KAN altså godt lide katte. Det er jo bare det, hun vil fortælle dem. men de venter sjældent for at høre, hvad hun har at sige. Mikkels kat kan hun godt hilse på og snuse til (men den har jo altså også oplevet 4 hvalpe på en gang, så den gider ikke at flytte sig for Silke)
Nå men jeg skal lige rundt på kandu og se, om der er noget spændende nyt. Du må have det godt, og se at få knæet til at fungere igen..
Hilsen Birgitta

---

Aller først tak for et godt grin, jeg fik mavepine af det.Undskyld ! Det var ikke meningen at jeg ville grine, men jeg kunne lige se dig, for mig, sidde der i din stol med et kæmpe smil på læberne, vride dine hænder af bare fryd, fordi at hun skulle have den samme oplevelse som du havde med hende. Jeg syntes det er en mærkelig måde at få sådan en nyhed, det mindste de kunne gøre var da at ringe.

Det var da træls med din mor, jeg håber da at hun begynder at drikke de proteindrik igen, for de giver da lidt på sidebenene, og en smule appetit.Eller må du igang med henkogt frugt eller grød med vaniliecrem. det kan også give vægtøgning.

Kasper er 10 år. Han har fået mange forskellige tilbud, men når han har været i et af dem max et halvt år finder kommunen en undskyldning for at flytte ham til et andet og de siger et bedre tilbud, men det er ikke anderledes end det tidliger.
Tillykke med hans flotte præstationer, det er sjældent at man hører om at det går godt, for mennesker med denne sygdom, jeg er også spændt på at høre det efterfølgende. Jeg tager hatten af for ham , at han i den grad har lyst og energi til at tage en så stor udfordring op er helt enestående. Du er i din gode ret til at være stolt af ham , det fortjener du så sandelig, for han har en vilje der vil noget.

Ja ! det er en længere proses at komme i orden igen oven på sådan en omgang, men havde de henvist mig til fys. fra starten som de skulle, havde jeg været igang igen inden for tre måneder, men sådan skulle det ikke gå.

Nu må i da ikke slide den lille Mikkel helt ned,med alt det i får travet. Det ender jo med at han skal til at have sko på hænderne.
Hvilken kat vil pænt vente, hvis det er fordi Silke komme springende.Jeg tror kun det er den der kender hende.
Jeg må nok sige at det er noget af en stol du har der, Skal vi ikke bytte??

Kan du have en rigtig god og hyggelig solskinsøndag.
Mange lune hilsner. Rita.

---

Jeg ved godt den her tråd er både besvarret og lukket..Men jeg kan ikke lade være med at kommetere det mor har skrevet med familie-båndet...
Jeg er næsten altid blevet kaldt "mors-pige" af veninderne, fordi vi har haft et tættere bånd end nogen af de andre i klassen, jeg har altid kunnet komme til hende for at få hjælp, den hjælp man ser mange andre piger mangler idag.

Jeg var kommet ud i noget lort rent ud sagt, og har ikke altid været den søde lille pige som mor og far gerne så mig som, og da jeg havde trukket den for langt, blev jeg prikket på skulderen af mor, og fik den besked at enten begynder jeg at tage mig MEGET sammen, eller så er det slut med familien.

Men hva, de skulle jo ikke tro at de skulle komme let om ved det hele, når nu min store søster var den "pæne-pige" så var jeg den der hellere ville rende rundt i buxer og svine mig til. Og gud nåde trøste den der kom med et eller andet dårligt omkring min storesøster, de skulle da bare holde, hvilket nok allerede dengang fik mig til at tænke på min søster som en jeg skulle passe på. (Selv om vi ikke altid har været de bedste venner, ikk os søsser...Ved du kigger med,)

Men det jeg vil sige er, at på baggrund af vores familiebånd, har jeg trods alt oplevet en del af den grumme side af dagens DK , og havde jeg ikke haft mor dengang, havde jeg nok ikke været gift og haft mine 2 guldklumper af drenge. Og mor hende kan man stadig regne med... Hun er der altid.. Og far han er også kommet til, ham vil vi nu heller ikke undvære... Så alt i alt.. Jeg vil mene at der er mange familier der kunne lære noget af vores familie, ikke at jeg skal sige at vi er fejlfrie, for det er der IKKE nogen der er..

Knus fra
Anni

---

Hej, Anni. næh, tråden bliver aldrig hermetisk lukket. Og når der er nok, der har købt svaret, så forbliver den vist åben for alle andre...
Mennøøh. Det der med familiefølelse er vist desværre ikke noget, man kan lære. Ellers måtte du meget gerne lige lave et kursus. Hos os handler det nok meget om individuelt overskud. Mine ældre søskende har alle været psykisk syge. De to ældste er nu døde, men da de levede var de meget svære at have kontakt med (den ene var narkoman, den anden maniodep. og alkoholiker.) Jeg har selv en hjerneskade, så der er noget galt i "knoppen" på os allesammen. Og så er der ikke så forfærdelig meget mere familie tilbage for min mor... joo, en gammel søster med voldsom slidgigt og et par nylige blodpropper, men de to gamle piger bor for langt fra hinanden til at de kan ses. -når man er ved at fylde 90, så kan det jo ikke være anderledes end at der bliver tyndet kraftigt ud i rækkerne omkring én.
Hvis man ikke har overskud til at se andre end sig selv og sine egne problemer, så kommer man kun til andre, hvis man ønsker hjælp.
-Og det handicap som mine børn har, handler netop om at kunne "se" andre. -Så de vil altid bruge et eventuelt overskud på dem selv.

Og Rita, ja, min mor lever stadig. Nu er vi ved at kæmpe os vej gennem hendes faste hjemmehjælpers 3 ugers sommerferie. Min mor er helt rundtosset af stress og bekymring, og hun lægger vægt på den mindste lille detalje, nok også fordi hun jo er næsten blind og husker dårligt. Hun siger de samme ting om og om igen, -i øjeblikket er det mest beklagelser over hendes faste hjemmehjælper, som jo altså ikke kan forsvare sig, for hun er lige gået på ferie. -Før ferien snakkede min mor ikke om at der skulle være nogen problemer med hende, tværtimod.......... Hun snakker hele tiden, og hvis jeg siger hende imod, så råber hun op om at jeg afbryder hende, eller hun begynder at snakke om, at "Hvad skal hun gøre, hun har jo ikke nogen, der vil bakke hende op.....". Jeg har næsten ikke sovet i nat fordi jeg skulle besøge hende i dag, så mit hovede er ligesom vat indeni. -Det kan altså ikke rigtigt blive kvalitetstid med hende i øjeblikket...
-og hun fylder 90 d. 16 september. Det vil hun overhovedet ikke snakke om. Hun vil bare være i fred. -Et eller andet sted er hun nok skuffet over, så lidt omsorg hun får fra sine børnebørn. De to ældste har hun haft boende i årevis, når deres mødre har været for dårlige til at have dem. Men de børnebørn er jo langt henne i deres voksenliv nu, og ingen af dem er -forståeligt nok,- blevet særlig "hele" mennesker. De har hver deres problemer, -de gentager til dels deres mødres problemer...

---

Hej Birgitta.

Jeg beklager meget at jeg først får svaret nu. Men bedre sent end aldrig.
Det lyder ikke rart at skal kæmpe så hårdt, for en hjælp din mor har krav på, men jeg forstår godt at din mor er stresset over de skiftende hjemmehjælpere. Jeg håber inderligt at det snart er overstået, så hun / du igen kan finde lidt ro i dagligdagen.
Gad vide om hun stadig ser dig, som den lille pige du var engang...?
Siden hun råber, at du afbryder hende.
Du må have det utroligt svært med at skulle besøge hende og ikke vide hvad hun kan finde på at gøre eller sige.... Nej det forstår sig, at det ikke er/ bliver kvalitetstid, men du må jo vide med dig selv at, du har forsørsøgt at give hende det bedste du har..... Bedre er der ingen der kan gøre det, og det er vigtigt at huske.
Et eller andet sted kan jeg godt forstå hendes følelser. Men der er da heller ikke rart for hende at se sceneriet er i fuld sving med at kopierer det hun har kæmpet i mod, i 2 måske 3 årtier tilbage.
Jeg håber alligevel at hun får en god fødselsdag, og i begge får en dejlig og hyggelig dag sammen med forhåbenlig flere der ønsker at fejre hendes store dag.

De varmeste hilsner
Rita

---

Tak for din forståelse, Rita. -En af fordelene ved dether kandu-halløj, er jo netop, at man ikke behøver at føle sig forpligtet til at svare. Og da slet ikke nu og her. Vi har vel et "liv" ved siden af.
Men jeg ved ikke, hvad min mor ser mig som..... hun kommer indimellem til at kalde mig "Nette" som er kort for navnet på min storesøster, der har været død i over 20 år. Jeg tror egentlig ikke, hun ser mig. Hun lever mere og mere helt i sig selv og bruger mig til at tænke højt overfor. Når man har en dårlig hukommelse, så er det allersværest at holde styr på tanker, og det der forbliver tanker. Lidt lettere bliver det, når man fortæller om sine tanker. Mange ældre "snakker højt med sig selv" af den årsag. Og endnu en bid lettere bliver det, hvis man kan skrive sine tanker ned, -det gør jeg selv meget. -Også her på kandu. Men min mor kan ikke skrive mere. Og af en eller anden grund snakker hun ikke med sig selv. Så hun har ikke ret meget stemme mere heller...
Jeg overvejer at ringe til min søn og bede ham komme forbi mormor med en blomst på hendes fødselsdag... men ellers kan jeg vist ikke gøre så meget, når jeg ikke har kontakt med nogen. -Men han er nok begyndt i skole igen, så det er ikke sikkert, han har tid..Nå, men ligepludselig er dagen overstået, og jeg kan tænke på andre ting.... Det er nu praktisk, at tiden går, -uanset om man ønsker det eller ej.
Hav en god sensommer....(er den ikke skøn!!)

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.