---

sin madmor, der er taget på kunstner koloni helt oppe i Thy.

Den var kun to år, da den først mødte min nye kone, nu er den næsten 10,
og hun har erobret den hjerte, eller nærmere dens mave,
ved at overtage fodringen, også med godbidder.

Vor lille puddelhund sidder nu hende ved døren og kigger efter Erna,
og det kan den fortsætte med længe, hun tog afsted i mandags og kommer først hjem søndag.

Hvad kan jeg gøre for at få den væk fra døren og adsprede den resten af ugen?

---

Du må trodse vejr og vind og gå tur med din hund.
Tag en lille pose tørfoder med, så hun ikke bliver tyk af sit savn.

Og så skal du lave fodersøg med hende: find et nogenlunde plant sted, græs f.eks og spred lidt af tørfoderet ud over pladsen. Og bagefter lader du Debbi snuse sig frem til foderet.
Hvis hun aldrig har prøvet det før, så start med 5 stykker tørfoder. Ros hende en masse, når hun finder noget helt selv.

Pudler har sanser som retrieverne. Snuden/lugtesansen er den vigtigste sans.

I sine velmagtsdage kunne min golden retriever, Silke, finde 50 når jeg lagde dem ud på en stor græsplæne. Det tog hende 10-15 minutter. Hun blev ved med at søge til alle var fundet.

Hvis Debbie plejer at lave sådan noget med din kone, så vil hun elske at lave det med dig også.
Og hvis tørfoderet er for kedeligt, så få fat i nogle prøveposer med tørfoder fra en dyreforretning eller fra en dyrlæge, så foderet ikke smager af helt det samme som hverdagsmaden..

Lad være med at ynke hende! Afled hende i stedet med aktiviteter, som hun synes er sjove.
Det er godt for dig også. For du savner jo også Erna... pas på at I ikke forstærker hinandens savn...

...og... det er onsdag i dag... der er ikke mere SÅ længe til søndag... Du og Debbie kan godt gå i byen og købe en god flaske rødvin til genforeningen..

---

Tak Birgitta,

Debbie elsker at lege med bolde, så det forsøger jeg først med,
hun har haft hård mave, så jeg er lidt forsigtig med lækker biskner,
hun får nu hovedsageligt overlevelses kugler...

Og vin har vi nok af her tæt ved grænsen.

---

Forleden besøgte jeg en kammerat som pt er sengeliggende en del af dagen, konen er på kort ferie andet sted i landet.
Jeg satte mig på den tomme side af dobbeltsengen og lænede mig op af enden, men parrets labrador som jeg altid er gode venner med hoppede op og gloede på mig og halen bevægede sig kun lidt.
Det var helt forkert i hundens tanker, men min kammerat sagde blot at det var i orden, hunden lagde sig straks med hovedet på mit lår og logrede kraftigt.

---

Det er så ikke min Debbie,
3 ting måtte hun lære, da vi flyttede ud til min nye kone:

Hun må ikke lege bold inde i stuen og
hun skal have tørret poter, før hun kommer ind udefra,
og hun må ikke komme op i sengene.

---

Det plejer at kunne kureres med gulerod, kogt eller rå.

Birgitta er kommet med mange gode råd/idéer, og hvis de ikke virker, så lader du bare hunden være. Det vigtigste er, at du ikke ynker den.
Det er nok lige som med spædbørn, hvis de kan mærke, at mor'en er urolig, så er barnet det også.

Min forrige hund, en hanhund, var ganske jammerlig når en tæve i opgangen var i løbetid, så ville han kun ligge ude bag hoveddøren. Og det fik han så lov til i de dage det stod på.

---

Gode traveture er osse godt for en træg mave. Det gælder både for hunde og mennesker.

Og er man lidt depri, så er det godt for både krop og sjæl..
Silke spiser gulerødder hver dag. Rå. Men de skal være økologiske. Ellers vil hun ikke have dem.

Silke må gerne ligge i sofaen, men hun kan ikke komme op i min seng, så hun ligger inde under den i stedet..

...hun har heller aldrig bedt om at komme op i min seng. Hun har været et huledyr fra første gang jeg så hende hos opdrætter.. Hun nød at trække sig tilbage under en trappe, når hun blev træt af legen med de andre hvalpe.

.....Så da hun flyttede ind hos mig, stod hulen klar til hende.
Og hun accepterede den straks

Jooooh... troldepige... jeg har også haft en elskovssyg hanhund, der sad ude i haven og tuuuuuudede når veninden var i løbetid.. Og han havde rigtig mange veninder....... En berner sennen, så der var lyd på...

Luffe, de er ret kloge, de retrievere. Både labradoren og golden, som jeg har.
Især når hunden bliver lidt ældre, så har den altså lært menneskesprog. Ikke bare kommandoer, men selve betydningen af, hvad der bliver sagt. Og en lab med en syg ejer er da ekstra oppe på mærkerne.
....men den klarer sig næsten altid med at være insisterende med kropssprog og blik...

...min røde dulle har dog aldrig været insisterende overfor mennesker, undtagen hvis de har godbidder i lommen. Hun er blid og kærlig overfor alle mennesker..

---

Det kan jeg da godt forstå, det vil jeg heller ikke.



Min gik heldigvis stille med det.

---

Tak for svaret Birgitta.

Tak for gode råd. Debbie har det bedre nu.

---

Det var hurtigt.
Godt du fik løst problemet.

---

Tak for accepten af mit svar!

Debbie har nok også indset nu, at mor ikke kommer om et øjeblik.

Men mor er ikke glemt! Der bliver jubel i det lille hjem, når det bliver søndag!

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.