|
| Finsk velfærdsmodel Fra : vagnr | Vist : 595 gange 200 point Dato : 19-03-16 06:37 |
|
Hej
Jeg har lige læst denne artikel om Finland, der vil gå i gang med borgerløn, 6000 kr/mdl til alle voksne, ingen andre ydelser, og ikke noget offentligt bureaukrati om ydelser til borgere osv.
Som der står, ingen skal blande sig i om borgeren bruger alle sine penge på vodka, så der er frit slag på alle hylder!
http://city-journal.org/html/finnish-model-14302.html
Det minder meget om tankerne bag "Oprør fra Midten" fra slutningen af 70'erne, men det er vist 1. gang et land vil prøve det i praksis.
Beløbet her skulle sikkert være noget højere, vores prisniveau ligger ca 25% over Finlands, så lad os sige 7500 kr/mdl pr. voksen.
Hvad tror I der sker, hvis vi gør det, vil vi lægge os i selen, eller i hængekøjen, er det et Columbusæg, eller et vindæg?
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 19-03-16 07:21 |
|
Den arbejdende og formuende del af befolkningen vil da glæde sig svært over at få 7.500 kr. mdr. oven i hatten. Mange arbejdsløse lever for mindre. Jeg læste lige at et måltid på Geranium koster op til 6.000 kr., men man kan jo også være fedtet og nøjes med en forårsmenu til 3.900 kr. Herligt at Hr. og Fr. Danmark nu kan få råd til eet godt måltid om måneden, hvis noget lignende blev indført her
I mine øjne er det hat og briller, som jeg har meget svært ved at se hvad skulle gavne? ..udover at berige de som i forvejen har til dagen og vejen. Den handicappede med stort medicinforbrug, arbejdsløse med børn, folkepensionister og mange andre vil lide ubodelig skade.
'Fidusen' ved en sådan borgerløn er jo, at man så ikke kan modtage andre offentlige tilskud.
</MOLOKYLE>
| |
|
Citat Den handicappede med stort medicinforbrug, arbejdsløse med børn, folkepensionister og mange andre vil lide ubodelig skade. |
Lige præcis.
I DK koster en 3-værelses lejlighed nemt over 6.000 kr., så en arbejdsløs eller syg enlig forælder vil ikke have råd til mad når huslejen er betalt.
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 19-03-16 09:49 |
|
Det er jo ret beset en omvendt Robin Hood. Man tager fra de 'fattige' og giver til de 'rige':
Ældrecheck, medicintilskud, transportrabat, licensnedsættelse, hjemmehjælp, boligtilskud osv. vil gå fra folkepensionisterne og direkte ned i velbjergede folks lommer.
Drømmen om nedlæggelse af offentlige hospitaler og lægehjælp kan så virkeliggøres til fordel for det private erhvervsliv og sundhedsforsikringer. Om man vil bruge penge en forsikring, en ny hofte, en tur til Himmelbjerget eller en kasse pilsnere ...er jo borgerens eget valg
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 19-03-16 19:47 |
|
Citat It’s still not known.. |
Nej vel? Men hvordan tror du f.eks. at LA vil fortolke en sådan 'ordning'?
Fysisk og psykisk handicappede bliver 'muligvis' undtaget.
Hvad med 'raske' borgere?
Skal de så selv betale for lægehjælp?
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 19-03-16 19:58 |
|
Alene det at blive diagnostiseret som syg er i dagens Danmark er en evig kamp.
Resurseforløb ...som kan trække ud i årevis på kontanthjælp med senge-praktik osv.
Mon ikke der er en rest af erhvervsevne tilbage med kun een arm? ..eller et ben?
Hovedet fejler jo sikkert ikke noget ...med eksemplets magt kan man jo fremhæve:
https://da.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 19-03-16 21:46 |
|
Citat Resurseforløb ...som kan trække ud i årevis på kontanthjælp med senge-praktik osv. |
Folk kommer ikke i et ressourceforløb eller revalidering hvis kommunen vurderer at der ikke er en arbejdsevne, men alligevel opfinder de andre typer arbejdsprøvninger .........og trækker derfor helt bevidst tiden ud, også for at hindre at disse to typer forløb ender med en førtidspension.
Der manglede ikke optimisme da reformen startede i 2013 for at få folk væk fra kontanthjælp, men det er totalt mislykket, rent bortset fra at mange er blevet tilkendt de såkaldte miniflexjobs, hvis de da ellers kan finde de jobs da de absolut ikke hænger på træerne, hvis flexjobbere er ledige mere end et halvt år går de ned i ydelse.
Og de syge som kan lidt, men endnu ikke er kommet under et forløb er desuden dem som nu skal finde jobs på 225 timer for ikke at miste ydelser, de er på kontanthjælp, og regeringen har nedsat refusionen til kommunerne til 20%, derfor bliver kommunerne som altid mangler penge nødsaget til at jage med de syge, det er slemt nok i forvejen.
Morale: Bliv IKKE syg i Danmark !!
| |
| Accepteret svar Fra : molokyle | Modtaget 200 point Dato : 20-03-16 08:16 |
|
Hvis der skal være kød på en model ala borgerløn, så skal den ikke gives solidarisk til alle borgere. Kun til de med behov. Det vil sige at der kunne laves een grundydelse til alle uden for arbejdsmarkedet:
Arbejdsløse (..både nuværende dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere)
Syge (..fysisk og psykisk handicappede, samt folk på sygedagpenge)
Pensionister (..herunder førtidspensionister og efterlønnere)
Studerende (..på de højere læreranstalter og arbejdsmarkedsuddannelserne)
Et sådant entydigt beløb kunne gives til alle de nævnte grupper. F.eks. 8.000 kr pr. mdr. brutto.
De forskellige grupper skulle så have mulighed for at få visse tilskud derudover. Det kunne være gruppen af syge som fik pleje, medicin og hjælpemiddel tilskud. Gruppen af arbejdsløse som kunne få boligtilskud, tandpleje og børnebidrag, men selvfølgelig med pligt til at tage anvist lønarbejde (.. IKKE tvangsarbejde udført for borgerlønnen, som f.eks. praktikker, nyttejob og 225 timers reglen er det idag.). Gruppen af pensionister som kunne få transportrabatter og hjemmehjælp. De studerende; boligtilskud og undervisningsmaterialer (..herunder computer/internet og bøger).
Nogle tilskud skulle selvfølgelig gå på tværs af grupperne, byggende på en social og lægelig vurdering.
Så ville der være reson i en borgerløn og det vil være en reel afskaffelse af fattigdom.
Det ville være dødstødet til A-kasse modellen, men den er jo allerede næsten afviklet under SRSF regeringens arbejdsmarkedsreformivrighed. (..langt ord, som jeg hermed vil tage æren for at have opfundet). Fagforeningernes tidligere gennemslagskraft er sat ud af spil. De magtede ikke engang under trepartsforhandlingerne at sige nej til lønninger som ligger langt under hvad man kan opretholde et eksistensgrundlag i Danmark for.
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 20-03-16 08:25 |
|
LuffeA -> Københavns Kommune har fundet løsningen med at tilbyde borgerne 225 timers arbejde. Det behøver de slet ikke besvære sig med at tænke på:
I loven om nytteindsats (nyttejob) er der intet krav om genaktivering efter endt forløb. Der står til gengæld heller ingen steder at man IKKE må genaktivere borgerne. Derfor henviser man nu ALLE kontanthjælpsmodtagere til nytteindsats: 13 uger, 25 timer om ugen (325 timer ialt). Det er ustøttet arbejde ..i modsætning til løntilskudsjob, som man må formode udfases? (...selvom jeg må stille mig tvivlende over for, om det nu også bliver tilfældet).
</MOLOKYLE>
| |
| Godkendelse af svar Fra : vagnr |
Dato : 15-04-16 06:32 |
|
Tak for svaret molokyle.
Kandu har vist været nede et stk tid, her til morgen vælter gamle spm ind, så nu må jeg hellere lukke!
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|