For et par dage siden stillede jeg spørgsmålet "Antivirus i Windows 10" og jeg accepterede et svar fra "o.v.n", som jeg syntes lød rigtigt godt. "o.v.n." skrev godt om Bitdefender og "malwarebytes antimalware":
http://www.bitdefender.com/solutions/free.html
https://www.malwarebytes.org/antimalware/
Først installerede jeg Malwarebytes og det virkede perfekt, og det fandt noget malware, som jeg valgte at slette - så langt så godt.
Derefter forsøgte jeg at installere bitdefender. Det lykkedes ikke. Der kom en meddelelse om en konflikt, og en knap hvor man kunne vælge at installere efter at det konfliktende program blev slettet. Den knap trykkede jeg på, men knappen og meddelelsen forsvandt uden at der skete yderligere.
Så gik jeg ind i indstillinger for det i Windows 10 indbyggede Windows Defender antivirusprogram og gjorde det inaktivt og forsøgte igen at installere bitdefender, men med samme negative resultat.
Så satte jeg Windows Defender til at foretage en fuld skanning. Der blev skannet 1810024 elementer på ca. fem timer. Tidligere tog det AVG Antivirus FREE ca. 50 minutter at skanne ca. 250000 filer (AVG Antivirus FREE forsvandt da jeg gratis opdaterede fra Windows 7 til Windows 10).
Så slukkede jeg for pc'en, men da jeg bootede igen fik jeg en overraskelse. Efter login skete følgende:
Skrivebordet blev erstattet med en pauseskærm
lyset blev dæmpet
fra højttaleren lød et klokkeklimt
der kom det lille vindue om jeg ville installere Bitfinder JA eller NEJ
Uanset om jeg klikker på JA eller NEJ bliver Bitfinder ikke installeret.
Ovenstående gentager sig efter hver boot!
Hvad kan jeg gøre?
Hilsen nyfigen