Den smarteste løsning vil være at installere en driver på din Mac som gør det muligt at både læse og skrive på en NTFS formateret disk. Den nødvendige software kan downloades gratis.
Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at installere en driver på din Windows PC som gør det muligt at både læse og skrive på en Mac (HFS+) formateret disk, men det koster penge.
Endelig kan du selvfølgelig også bare vælge at formatere disken i FAT32 som begge systemer både kan læse og skrive, men så kommer du til at skulle leve med dette noget forældede formats indbyggede begrænsninger, som f.eks. maksimal arkivstørrelse på 4GB, så det vil jeg ikke anbefale.
Hvis du vælger den smarte gratis løsning skal du bruge to små stumper software:
MacFUSE fra Google
http://code.google.com/p/macfuse/downloads/detail?name=MacFUSE-2.0.3,2.dmg
og NTFS-3G fra Tuxera
http://sourceforge.net/projects/catacombae/files/NTFS-3G%20for%20Mac%20OS%20X/2010.10.2/
Du skal installere MacFUSE først, da det er en forudsætning for at kunne installere NTFS-3G.