---

Vi har en datter på 2 ½ år - vores første barn.

Det går faktisk fint med hende - både i vuggestuen og herhjemme, hvis det altså ikke lige var fordi hun til tider og specielt ved sengetid er krop umulig.

F.eks. nægter hun fuldkommen at få nattøj på, og bliver hysterisk og vrider sig som en levende ål, så det er meget svært at give hende det på, det samme gælder med at give hende ren ble på.

Vi kan gøre 2 ting - når hun kommer ind på hendes værelse og vi vil give hende nattøj på starter showet - vi kan lade hende rase ud mens vi er i et andet rum og til sidst er hun så træt at hun har overgivet sig og det går rimeligt nemt med at få hende i tøjet bagefter. Men vi er lidt i tvivl om det er den rigtige løsning, for kan det give hende et indtryk af at hun bestemmer og måske anspore hende til at være stædig og hysterisk i andre situationer.

Eller vi kan tvinge hende i tøjet, hvor den ene holder hende og den anden giver hende tøjet på og bleen. Dette kan lade sig gøre, men det er hårdt, da hun er fuldkommen hysterist så, og slår med arme, sparker med ben, vrider sig osv. Når hun har fået ble på og er kommet i nattøjet er hun stadigvæk hysterisk og så ender det igen med at hun skal rase af alene på værelset indtil hun bliver træt af det.

Findes der en tredje løsning ? Eller er en af de 2 veje vi går den rigtige ?

Generelt er hun stædig - er der nogle der i forlængelse af vores spørgsmål har nogle guldkorn til stædige børn hører vi gerne til det ?

På forhånd tak for svar.

---

Hvorfor taget hun sådan på vej?? Er det fordi hun ikke vil i seng, eller er hun måske overtræt, når i når til sengetid??

Måske i skulle give hende nattøjet på lidt før, og derefter give hende en go'nat historie, så det blev lidt hyggeligt inden sengetid??

Men ellers så synes jeg i takler det fint nok, med at i forlader rummet imens hun raser ud, det er bestemt ikke det samme som at i overgiver jer, det gør i jo netop ikke, overgivelse er at hun ikke kommer i nattøjet

Lad hende selv tage nattøjet på, måske i stuen, giv hende derefter en histore imens hun ligger i sengen og slapper af

I skal ikke give efter, for først der er det hende der bestemmer over jer,,, og kan hun bestemme over jer, så tror hun også hun kan bestemme over andre, og det går altså ikke ude i det virkelige liv

Pøj pøj

---

Bortset fra det, så er det helt almindeligt at børn i 2-års alderen, også kaldet trodsalderen, prøver grænser af --- og det gør de lige til de flytter hjemmefra (næsten)

---

Kkan kun tilslutte mig Nordsted1. Gør hende natteklar lidt tidligere og gør hende opmærksom på at hun IKKE skal i seng lige nu.

Sover hun til middag? Hvis ikke ville det være en god ide at prøve det.

---

Jeg mener helt klart der findes en tredie vej.
Når børn er hysteriske og umulige, skyldes det som regel at de ikke føler sig forstået og anerkendt på sine behov.
Hun føler sikkert selv hun har gjort meget for at blive forstået, men det er jo ikke så nemt med den 2 1/2 åredes relativt begrænsede kommunikationsfærdigheder, og det resulterer for mange børn i den alder ofte i frustration og stædighed. Og stædighed er i min forståelse en stor fordel for hendes fortsatte udvikling, særligt når hun møder voksne der vil forstå hende og anerkende hendes behov.
Børn vil som udgangspunkt gerne det bedste, og der er ingen grund til at frygte at hun udvikler sig forkert, hvis i vedholdende og konsekvent forsøger at forstå hvad det er hun gerne vil fortælle jer og hvis i anerkender hendes stædighed som den drivkraft der skal til for at erobre livet og lære alt det som man skal for at kunne klare sig i det moderne samfund. Det er slet ikke så nemt for hende selv om hun har kærlige forældre og en god vuggestue.
Jeg håber og er sikker på at I snart vil opleve jeres barn forandre sig, når hun erobrer nye kommunikationsfærdigheder, men indtil da må i hjælpe hende så godt som i overhovedet kan.
Jeg har selv 4 nu voksne børn og 3 børnebørn. Jeg kender godt jeres frustration og usikkerhed.

---

Log på www.baby.dk , opret en profil i gruppen juni 2007 (??) og tal med ligesindede dvs forældre til 2½ årige piger. De taler stort set ikke om andet derinde, og jeg ved positivt at det vrimler med guldkorn.

Hilsen en far til en 2½ årig dreng

---

lige en ide. gør det sjovt for hende at komme i seng, vend den om og sig til hende at hun ikke må få nattøj på, vend det hele om, og .husk at det er de voksne der bestemmer, og bliver hun hys. så lad hende blive det, gerne igen, og igen. og når der ingen reaktion er fra jer. så stopper det. det er ikke ondt. i sku bare ha gjordt det fra dag 1.

mvh
far til 3

---

AK ja, det er den gode gamle, og den klarede vi for mange år siden, med et skrald i røven, det er måske også nødvendigt i morgen, men så er det også slut, så ved barnet, at det er de gamle der bestemmer.
Da' jeg var barn, for mange år siden, da' så de gamle bare op på uret, ( Kl. 20:00 ) så kunne vi godt sige god nat, for der var bare ikke noget at gøre, sulten tørstig osv, der var INTET der hjalp.

Hej

---

Fint Jenspeter0504. Jeg holder på, at du har en fornuftig holdning til børne - "opdragelse", men du har jo også en del erfaring.

Det er muligt at Sandvad261 også har noget erfaring, men det med " det gode gamle og gennemprøvede" er ret tit den forkerte vej at gå.

Det begrunder jeg bl.a. med egen erfaring med både børn, unge og voksne, samt børnebørn
og for nylig et oldebarn, og når jeg samtidig ser på samfundsudviklingen, er der meget
der tyder på, at der er noget galt med det (gode gamle), "kæft, trit og retning" samt med
at "lade stå til", og giv efter for alle børnenes ønsker.

Så din "nytænkning" Jenspeter, som jeg har praksiseret efter et kursus og nærmere studium af dette, som jeg begyndte på for ca. 40 år siden.

Så "Palmen", jeg går ud fra at du kan bruge noget af dette, med et godt resultat.

mvh.

DkwM327

---

Hva' sagde han da?? Jeg kan ikke se nogen 3. udvej, med mindre indlægget skal forståes således, at man skal vente til barnet kan tale

---

Hej Olesen-50.

Jeg har lært, at kommunikation består af mange ting, hvoraf selve det talte ord - så vidt
jeg husker udgør ca. 7 %, resten er blandt andet kropssprog, mimik og tonation, så der er rig lejlighed til at kommunikere med omtalte barn.

Du kender sikkert også til at man kan kommunikere med hunde, katte, heste, kør osv. osv.

Jeg går ud fra, du forstår hvad jeg mener, ellers må du nok nærlæse Jenspeter0504-svaret en gang mere.

Jeg har desværre dårligt tid til at gå ind i en længere diskution i øjeblikket, så jeg håber dette er tilfredsstillende.

mvh.
DkwM327

---

Tak for svaret Nordsted1.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.