|
| Fjernbetjening SABA ca 1985 Fra : Oldboston | Vist : 515 gange 100 point Dato : 29-11-09 20:13 |
|
I sommerhuset har jeg et velfungerende SABA TV fra ca. 1985. Det fungerer fint også efter det analoge sluk, ved hjælp af en box fra Digiality. Det eneste upraktiske er, at man skal bruge to fjernbetjeninger: en fra SABA til at tænde og slukke TV med, og en anden fra Digiality til at vælge kanal og finindstille m. v. Og så selvfølgelig to andre fjernbetjeninger til DVD og VCR, som vi stadig bruger, da vi har en samling gamle danske film liggende på det medie.
Men: for 25 år siden var fjernbetjeningerne knap så avancerede som i dag. Bl. a. kører SABA fjernbetjening på et Duracell batteri 6 volt, type J , made in the USA. Der står også 7K67 på batteriet, og så at det duer til 2012. Det er svært at opdrive dette batteri i den del af landet, hvor jeg bor (en ikke brofast ø), så jeg køber to stks batterier ad gangen pr. postordre. Men det er som om, strømmen hurtigt bliver brugt op. Så skal jeg ud og finde ny batterier igen.
Derfor spørger jeg: 1) Findes der en universal-fjernbetjening, der mon kan bruges til et så gammelt SABA TV? Kan den evt. også bruges til Digiality-boxen og dvd- og vcr funktionerne, så jeg måske kan nøjes med en enkelt remote control?
2) Kan man skaffe opladelige batterier i den særprægede størrelse J-batterierne har (ca 35 + 48 + 6 mm).....eller kan man måske endda på sikker måde oplade dem, selv om det er alkalibe batterier?
Håber, nogen kan hjælpe.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|