Hvis der var én facitliste for økonomisk ansvarlighed, ville vi nok efterhånden have erkendt det, og så ville der kun være ét parti.
For resten, hvordan er det lige gået i alle ét-parti-stater?
Virkeligheden er bare, at livsværdier, levestandard og økonomi er nok uafhængige størrelser, og dog viklet ind i hinanden i en uløselig labyrint.
At nogen har svært ved, at indse, at økonomien må have en hvis modstandskraft, for at realisere de to andre, er en grøft.
At andre ikke kan se, at livet er trist i et bur, selv om det er af guld, er en anden grøft.
Da vi har forskellige livsværdier, vil vi også have forskellige krav til økonomisk råderum. Derfor er det vigtigste, at vi giver hinanden frihed under ansvar.