Enig, men tilføjer et par argumenter:
Pianisterne ville elske det, fordi folkeafstemninger virker utroligt konserverende, og snart ville vi bo i et frilandsmuseum, vel at mærke UDEN statstilskud.
Med en befolkning, hvis motto er, er du i tvivl, så stem nej, og som samtidig ikke orker, elelr som regel har forudsætninger for at sætte sig ind i komplicerede lovforslag (og det er de allesammen), ville alt gå i stå. Fx ville vi aldrig have fået en Storebæltsbro, hvis den var kommet til folkeafstemning.
Vi måtte enten melde os ud af EU eller undtage de ca. 85% af lovene, der implementerer EU-regler (som vi jo er med til at udarbejde/stemme om i EU), fordi vi jo ikke kan være i en situation hvor folket stemmer imod de love, vi SKAL gennemføre som EU-land.
Vi har en ordning, hvor et mindretal (gider ikke checke, mener det er 1/3 af tingets medlemmer) kan forlange en lov skal gå til folkeafstemning. Det er sket en gang, i 1963 mener jeg, ved den såkaldte jordlovsafstemning, en vildt overdrevet og polemisk propaganda fra især de konservative fik væltet forslagene, få år senere gennemførte en regering med bl.a. de konservative helt tilsvarende regler, for de var pludselig helt nødvendige.
For mig at se skal folk stemme på politikere de har tillid til, og så stole på at de valgte varetager deres interesser, men mindretalsreglen er god for at forhindre at det går for vidt. Det har dog ikke hjulpet på den nuv. regerings magtfuldkommenhed om manglende interesse for at forhandle med andre end Pia, for alle er bange for at bruge våbnet, for når de nu selv er i regering.....