Nu findes der rigtigt mange slags 'læder', og hvis det skal have en 'tur' er det en gammel skrøne at der bare skal smøres olie eller læderfedt på!! Lad være - prøv i hvert fald først på et lille sted hvor det ikke kan ses!
Olie og læderfedt er vældigt godt til kernelæder typen, der bruges til sadler, seletøj og overlæderet på træsko - eller skosåler på f.eks. fine italienske sko.
Det der går galt, hvis det smøres på de bløde 'hanske læder' typer er at skindet nærmest falder sammen; det får et vådt udseende, og bliver fladt, tyndt, langt, stort og slasket. Det kan gå helt ud af facon.
Hvad skal man så gøre ???
Mild shampoo på opvredet klud eller svamp - og så skal der tøres og tøres - ikke noget med at skrubbe og skure - men forsigtigt.
Rigtigt meget skind kan til og med tåle at blive vasket i vaskemaskinen på ULD programmet og med shampoo eller uld-vaskemiddel - MEN ALDRIG SÆBEPULVER det indeholder enzymer der ødelægger fibrene bestandigt. Det svære kan være, hvis der er mange sømme, for, lynlåse, skuldervat og lommer - det er IKKE sikkert at det kan lide vand /vaskemaskine !!
Når læder/skind har været vådt mister det sin facon og kommer til at ligne det 'sted' det oprindeligt kom fra, så her er tricket at skindet FORSIKTIGT (ikke noget med at flå) trækkes og nuldres i facon under HELE tørre tiden. Specielt hen mod slutningen af tørreprocessen er det vigtigt at strække og nuldre.
Hvis det ikke trækkes og nuldres under HELE tørre-processen, og specielt hen mod slutningen hvor det er halv-tørt, men bare får lov til at tørrer op, så bliver det stift som pap. Men så skal der bare vand på igen og strække/nuldre indtil det igen tørrer. Tænk på vaskeskind eller ridebukser - det kan heller ikke vaskes 100000 gange, men det kan da vaskes med forsiktighed.
Hvis man har fået 'misfarvede' og slidte områder, kan det med fordel farves op med narvsværte, og hvis det er små områder 'males' op med en permanent tusch.
Hvis der absolut skal tilføres lidt fedme fordi overfladen virker tør med tilbøjelighed til at knække, så brug lidt voks-agtig-creme (f.eks. farveløs sko-creme) produkt, men smør tyndt på og prøv først på et lille og skjult sted.
Men altså det er på eget ansvar, og kræver nogen omhyggelighed