|
| Kommentar Fra : Malik |
Dato : 02-01-09 01:26 |
|
Læs lige denne artikel på WEB http://ekstrabladet.dk/nationen/article978361.ece
eller denne link http://www.dyrefondet.dk/Oplysning%20om/lovgivning.htm?print=yes
Det er desværre et stigende problem, som skal løses her og nu! Hvis der ikke bestemmes straf ved Lov, er jeg meget nervøs for at tingene escalerer.
Jeg kan ikke acceptere at man behandler sine kæledyr dårligt. Jeg ville ikke tøve med at gøre noget, jeg vil ikke sige hvad her på Kandu, men jeg ville udøve en form for magt, hvis jeg hørt det samme som dig. Dyrene er mine Venner og de skal behandles ordentligt. Har odrættet dværgschnauzere og også selv bestemt hvem der kunne købe. Jeg har set for få dage siden nogle hunde fra Grækenland som var blevet vanrøgtet men har fået nye ejere og er blevet næsten som nye egen.
Mvh. Malik
| |
| Kommentar Fra : granner01 |
Dato : 02-01-09 03:20 |
|
Vi skal have en ordentlig dyreværnslov og det er for dårligt af politikerne at vi ikke har det. Og vi har heller ikke noget specielt dyrepoliti. Det ville klæde vores demokrati hvis der også var ordnede forhold for vores dyr.
Jeg synes det er for dårligt at der ikke er gjort noget endnu. Men der er brug for at det bliver gjort nu.
| |
| Accepteret svar Fra : skagensnero | Modtaget 100 point Dato : 02-01-09 11:28 |
|
Bestyrelsen i Dansk Hvid Schæferhundeklub har om 3 uger et møde med SF´s ordfører omkring en revision af hundeloven, hvor vi vil tage en snak om de tanker DHSK har gjort sig.
Vi mener der er behov for justeringer i den nuværende hundelov, omkring følgende overskifter:
Registrering af hunde bør ændres fra 4 mdr. til 8 uger, så det er sælgeren der er ansvarlig for regiustrering. Hvis politiet møder en hund der ikke er registreret skal de kunne køre til dyrlægen og registrere hunden for ejeres regning.
Politiet skal have det fornødne udstyr til elektronisk scanning af mærkningerne på dyr.
Der skal være et centralt register, der følger hunden, hvor hunde registreres hvis de har lidt skade på andre dyr eller mennesker.
Det bør være lettere at udstede pålæg om at bære mundkurv eller at hunden føres i snor.
Det bør være lettere at fjerne en hund fra ejeren hvis hunden begår skader på andre, eller hvis hunden ikke passes.
Reglerne for kenneldrift bør gælde alle opdrættere.
Straffen for at stjæle dyr skal sættes op, da det ikke er rimeligt dyr betragtes som en "ting", ligesom bøden til ejere hvis hunde bider andre bør hæves fra de nuværende ca. 600 kr., samtidig med der bør udstedes påbud om at en hund skal bære mundkurv / være i snor, hvis den har bidt dyr eller mennesker.
Det var nogle af de ønsker vi i Dansk Hvid Schæferhuneklub gerne vil gøre en indsats for at få en dialog omkring i forbindelse med en revision af hundeloven.
Et hundepoliti taler mange for, men et nyt politi løser ikke problemerne for vore hunde, det er vigtigt at lovgivningen også giver politiet rammerne for, at gøre noget ved de sager der er over hele landet.
Idag ses at specialafdelingerne i politiet nedlægges og at kræfterne samles på de enkelte politistationer, så derfor kan det ikke forventes der er opbakning til oprettelse af et dyrepoliti i de kommende år, så derfor finder vi i DHSK det vigtigere at kræfterne samles om en revision af hundeloven, så lovgivningen bliver strammet.
I må alle have et godt nytår
| |
|
@skagensnero
Citat Registrering af hunde bør ændres fra 4 mdr. til 8 uger |
Lige det punkt er jeg ikke enig i!!
Men ellers vil jeg støtte dig op om alt det andet.
Personligt syntes jeg det er synd for mindre hunde racer at de skal chippes/registreres så tidlig. Det samme siger dyrlægen.
Og når jeg siger det er synd for hunden, så mener jeg dyrplageri. Jeg ved godt at det er et hurtigt prik, men stadig, der skal sgu også være noget at stikke i.
Ja, det skal bestemt være strafbart at mishandle dyr, de er også levende væsener.
| |
|
Hej
Det med de 4 uger er for at det bliver opdrætteren der får ansvaret for at hunden registreres, alt for mange hunde (ca. 20% er idag ikke registreret i Dansk Hunderegister - selv om de skal være det), og så er det umuligt at finde ejeren hvis uheldet er ude på den ene eller anden måde.
De 8 uger skal også gælde ved import af hunde, så det bliver den der importerer hunden der skal foretage registreringen, det giver større mulighed for at holde øje med hvad der kommer over grænsen fra udlandet også.
De fleste hunde sælges når de er 8 uger og er da vaccineret hos dyrlægen, så derfor kunne det være fornuftigt at hunden samtidig registreres, så det er også årsagen til tanken om at ændre de 4 måneder til 8 uger.
Skulle der være helt små racer, hvor dyrlægerne er enige om der er et problem, kunne disse racer nævnes i loven først skal chipses / mærkes, senere.
Man skal også huske at små hunde i alderen 8 uger til 4 måneder kan forsvinde ved at de stjæles eller løber hjemmefra, så af hensyn til hunden er det en fordel at en registrering sker så tidligt som muligt.
Men ellers tak for din kommentar. Ændring af hundeloven var jo oppe allerede i februar 2008 hvor Lene Espersen var minister, og siden da er der ikke sket noget, så det er en proces hvor vi nok må væbne os med tålmodighed, og selv små skridt fremad er jo bedre end ingenting.
Mange nytårshilsner til jer alle
| |
|
Citat Skulle der være helt små racer, hvor dyrlægerne er enige om der er et problem, kunne disse racer nævnes i loven først skal chipses / mærkes, senere. |
Ja, det er da en mulighed jeg peronligt ville finde rimelig.
Citat Man skal også huske at små hunde i alderen 8 uger til 4 måneder kan forsvinde ved at de stjæles eller løber hjemmefra, så af hensyn til hunden er det en fordel at en registrering sker så tidligt som muligt. |
Enig. Men det er vel ejers ansvar at passe på hunden. En hvalp skal jo under de fleste omstændigheder ikke løbe for frit.
Tyveri af dyr bør selvfølgeligt også straffes, men jeg kender ikke reglerne på området.
Jeg har selv dansk/svendsk gårdhund, dyrlægen mente ikke det var rimeligt at chippe ham før han var de 4 måneder. Det bliver jo ikke bedre med de endnu mindre racer.
Men sig mig så, hvordan forholder man sig til denne situation:
En gård ejer har en meget vel opdragettæve hund, den ved hvor langt den må gå, og løber aldrig hjemmefra.
En anden gårdejer har en strejfer (han), ikke samme race, den har nu to gange været skyld i at først nævnte hund har fået hvalpe. Det er tydeligt at se hvem faderen er og hunden (ham der strejfer) er tit blevet jaget væk fra ejendommen.
Ejeren af han hunden gør ikke noget for at holde hunden hjemme. Hvad gør man?
Det er også til irritation for mig, da den skider på min græsplæne, hopper op af min bil osv...
Håber det er ok at jeg spørger
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 02-01-09 14:21 |
|
Næsten helt enig med Skagensnero og DHSK.
Hvis der skulle være problemer med at en chi-baby er for lille til at chippe, så må værktøjet laves om. I disse mikro-tider skulle man sagtens kunne chippe selv en museunge.
ELLER chipningen kunne være lovpligtig inden hvalpen forlader opdrætter. Så må opdrætter bare beholde hvalpene lidt længere til de kan blive chippet.
----------Men jeg har rigtig svært ved at forliges med, at det kun er vores kæledyr, der skal beskyttes mod mishandling og unødige smerter og et dårligt liv.
Jeg tænker først og fremmest på de 20 millioner grise, som produceresherhjemme og sendes til udlandet, ---så vi kan tjene penge til dansk velfærd...
At vores "ufatteligt gode" tider skal være nært forbundet med mange millioner dyrs ufattelige lidelser.
---Grise er ikke voldsomt forskellige fra hunde med hensyn til intelligens og psyke....
---Jeg tænker osse på, hvad det er for nogle iskolde og kyniske mennesker der sidder i Etisk Råd, som har tilladt/accepteret den udvikling, der er sket med landbrugsdyrene.
| |
| Kommentar Fra : Malik |
Dato : 02-01-09 14:23 |
|
Hej Allesammen!
Det var sgu´da helt fantastisk at vi aå mange kan blive enige. Hvorfor F..... kan de kære politikere så ikke finde en ordning??? Jeg synes de skulle få fingrene ud ......... Det kan da ikke gå for hurtigt. Jeg synes der er så mange gode respons på dette emne som ble startet af bb1 at jeg vil lytte til alle Jeres svar også.
Mvh. Malik
| |
| Kommentar Fra : bb1 |
Dato : 02-01-09 14:39 |
|
Nu vi er lidt inde på det.
Glædeligt at DHSK har taget et initertiv - hvor er de store special forbund?
Jeg mener ikke special forbundene under DKK, nogle af dem ved jeg har den ordtning,at sælger også indsender papirene til Dansk Hunderegister efter at hvalpene er mærkede, men altså inden de udleveres til køber.
Hvorfor skal hundehvalpene lige chippes vi andre har i årevis brugt øretatovering?
En af løsninger på dette punkt er altså også, at "Samfundet" får sine egne indførte love/bekendtgørelser til at fungere noget bedre, ansæt et par pensionister i Viborg eller købt en ny PC til dem der er der eller allerbedst lad dem få myndighed til, at skride ind.
| |
|
Hej Birika
Jeg er da enig i at alle dyr fortjener at blive behandlet godt, hvad enten det er kæledyr eller alle andre former for dyr, og håber da også at landets mange organisationer hver især prøver at påvirke tingene bedst muligt, så der bliver politisk bevågenhed på de steder hvor der måtte være behov for forbedringer.
Men desværre er mange regler jo også reguleret af regler fra andre lande, så det er jo desværre ikke kun et nationalt problem at lave regler, men også noget som EU osv. har en andel i.
Tak for bemærkningerne til tankerne fra DHSK, skulle der være nogle der har nogle flere guldkorn vi kan tage med på "tinge", så send mig gerne en mail på fcs@dhsk.dk, så vi kan få en samtale der er så kvalificeret som muligt med politikerne.
Og lige til sidst selvfølgelig er det ejerens ansvar at hunde hvalpe ikke "løber væk", men selv i den bedste familie kan der jo ske en kikser som ingen hverken ønsker eller drømmer om.
Omkring tyveri mistede vi selv 2 hvalpe som en interesseret hvalpekøber stjal, alt imens opdrætter lige var inde for at hente forældrenes stambøger som "hvalpekøberen" gerne ville se inden de besluttede sig til om de ville købe en hvalp. Da opdrætter vendte tilbage var 2 hvalpe og "køberen" væk fra stuen, og selv om sagen blev anmeldt til politiet ville man ikke rejse en sag for brud på straffeloven, da det var simpelt tyveri og vi var derfor henvist til et civilt søgssmål. Den slags er svært for alle at forstå, og jeg tror da også det er en utilsigtet vurdering af loven, som man ikke havde politisk da man lavede loven. Så derfor har vi taget det emne op også i vores snak.
| |
|
hej bb1
Om man vælger chips eller øretatovering er ikke afgørende for mig, det er jo nok lidt af en smagssag om man vælger den ene eller anden form, og det er bestemt helt OK, så det er ikke ment som om vi har taget stilling til om man vælger den ene eller anden metode.
Tak for din kommentar og godt nytår
| |
|
bb1
Tak, du kan bare sende din pm til fcs@dhsk.dk, jeg skal nok vende tilbage til dig med hvordan vores samtale går.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 02-01-09 15:17 |
|
"Birika"??? Er det MIG??
.....Der er altså ingen EU-regler, der TVINGER os til at producere 20 millioner grise om året. DET er simpel grådighed... Hvis vi stopper -eller skærer ned på den produktion, så mister vi en kæmpe indtægt.
---Hvis vi lægger om til udelukkende økologisk svineproduktion, så ville selv det halve, altså 10 millioner økologiske grise, --være en tredobling af den nuværende produktion af økogrise, som jeg mener er på omkring 5 millioner.
---Vi vil stadig miste en del, men produktionen kunne måske gøres etisk forsvarlig.... Måske..
Nåmen min egen Silke er øretatoveret. Så det bruges da endnu..
Og hvis ørerne er for små, så kan man bruge lysketatovering.
---Men hvis chipningen af meget små hvalpe kun er betænkelig på grund af en evt. smerte, så kunne man vel bruge "tryllecreme" (Emla) først, som man gør på børn, der skal stikkes af en eller anden årsag. Man lader jo ikke bare være med at stikke fordi det gør ondt..
--Emla skal påføres en times tid før stikket. Men det kan opdrætter selv anskaffe og påføre.
| |
|
Hej Birgitta
Det var da mig der kom til at lave en fejl 40 på tasterne, men det kan jo ske.
Du har da ret i at EU ikke tvinger landmændene til at være grådige, men man kan jo også se sådan på det at der kunne laves regler der ikke tillod den slags grisefabrikker, og her kunne både EU og Folketinget jo hver især gå ind og sikre både nationale og de fælles regler bedre.
Økologiske dyr er bestemt af det bedre, men alle ord kan jo desværre misbruges, og det sker jo selv indenfor økologisk drift både af grøntsager og dyrehold, så det alene løser ikke problemerne for hverken dyrene eller naturen osv.
Det vigtigste er fornuftige rammer samt at alle viser anstændighed og fornuft i forhold til livet.
| |
|
bb1 om sognefogden
Jeg var lige inde og kikke lidt på begrebet sognefoged, og blev overrasket, jeg troede egentlig også det begreb var afskaffet i forbindelse med kommunalreformen i 1970, men det viser sig at sognefogden stadig findes på flere små øer hvor politiet vil have svært ved at nå frem, og at der stadig findes omkring 17 af disse stillinger her i landet.
Så det kan være årsagen til at loven om mark- og vejfred, ikke er ændret på det punkt.
Ak ja hvad kan en hundesnak og tanker om hundelov da ikke føre med sig af ny viden, kan man vel næsten spørge sig selv, jeg må da indrømme meget åbent at jeg blev overrasket over, at der stadig var den slags job her hjemme.
Nå men du må have en god dag
| |
| Godkendelse af svar Fra : bb1 |
Dato : 03-01-09 02:39 |
|
Tak for svaret skagensnero.
I følge Jyske Vestkysten viser det sig, at hundene var stjålet, de er nu genforenet med deres ejer!
Avisen skriver intet om hvor hundene er stjålet/ optaget, så de kan jo teoretisk have været på jagt.
Vi har her haft en posetiv debat og den takker jeg for.
| |
|
bb1
Tak for at du fulgte op og gav os "afslutningen" på hundenes oplevelse, håber både hunde og ejer er lykkelige over at være genforenet, og at hundene ikke har taget ulykken for "tungt", så de hurtigt kommer over den for alle forfærdelige oplevelse det må være for både hunde og ejeren at den slags ting sker igen og igen.
Tak for at du valgte at give de 100 point for mit, svar selv om der jo også var rigtig mange andre gode bemærkninger og kommentarer på tråden, og de 100 point skal "nok blive brugt når vi om 3 uger mødes på Christiansborg" for at tale revision af dyreloven.
I skal alle have tak for jeres indlæg her på tråden og fortsat godt nytår fra os 3 i Hvidovre
| |
|
Jeg siger også tak for en god debat
Men, hvis jeg må have lov til at spørge dig, skagensnero, en revision af dyreloven, tager det desværre ikke lang tid at få sådan noget gennemført?
Ingen kritik! Jeg tror bare det er et stort arbejde.
| |
|
Hej
Jeg tror Folketingets medlemmer de næste måneder bruger tiden på, at sikre deres lokale folk i kommunalbestyrelserne et godt valg i efteråret, og finanskrisen er helt sikkert også i fokus, så jeg tror da også der går et Folketingsvalg - eller mere - inden der sker noget med hundeloven.
Men alligevel syntes jeg det er fint at komme med saglige og konstruktive indlæg til de folkevalgte, så når tiden er moden til det, at de så vægter dyrelovgivningen når de skal prioritere hvor kræfterne bruges.
Så jo tålmodighed er helt sikkert nødvendigt, men det er da også OK for egentlig tror jeg vi alle er glade for at vi ikke har valgt en livsstil som medlem af Folketinget, for de har jo også mange andre vigtige ting at tage vare på, så derfor går tingene nok også mere langsomt end vi syntes om.
Mange hilsner
Frank
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|