Nu er der vel ingen programmer der kan kaldes 100% sikre, og Secunia's trusselsvurderinger viser da også blot om der er grund til bekymring eller ej.
Jeg bruger Secunia som et udmærket værktøj til at advisere mig om trusselsniveauet, men konkret har jeg da 2 usikre programmer kørende, som jeg bør opdatere eller afinstallere. Problemet er dog at disse programmer er de senest frigivne. Det tager jeg som tegn på at Secunias vurderinger er lidt for krakilske, men jeg er faktisk glad for at få en aktuel oversigt over alle opdaterede programmer.
Under "Håndteret trussel" skal man nok ikke hæfte sig for meget ved farvemarkeringerne, idet det angivne trusselsniveau gælder for programmerne, hvis de
ikke var opdateret - og der er ikke behov for at ofre dem megen opmærksomhed.
Jeg har nu ikke i sinde at smide Secunia PSI ud.