Hej DorteNielsen
Spændende med en tur til Californien. Vi (to voksne) var der sidste år. Jeg vil ikke kommentere noget ang. flyveturen da vi ikke fløj direkte til Californien.
Men jeg vil give dig lidt anden inspiration. Vi valgte IKKE at leje en autocamper, men en lækker bil og så kørte vi fra motel til motel. Vi følte os meget frie og det var slet ikke noget problem at finde motel overnatning. I snit lå vi på 400-700 pr. værelse. Hvis I ikke har været i USA før kan jeg oplyse at deres dobbeltsenge er enormt store - de kalder det King Size (Queen size lidt mindre, men stadig stor). Når man booker motelværelse, spørger de om man er fx. 2 personer og det siger man jo ja til, og så får man et værelse med 2 King Size beds. Og der er jo mere end rigeligt når man kun er to. Så man kan faktisk spare lidt penge ved at man siger at man skal have et dobbelt værelse med enkelt seng (single bed), så får man een stor dobbeltseng. Vi brugte meget Motel 6 og Motel 8. Begge disse motelkæder har nogle opslagsbøger man kan få (vist nok gratis), og når man kommer til en ny by, slår man op og ser om der er et Motel 6 i denne by (og beliggenheden er vist på et lille kort)
Men jeg kan høre at I har planer om at leje en autocamper, men jeg har hørt andre fortælle at man bliver træt af at køre med sit "sneglehus" på de lange strækninger og gennem byerne, det koster også meget i brændstof og man skal også betale på overnatningspladserne - de kaldes RV (Recreational Vehicle) som man skal anvende når man om natten holder hvil i sin autocamper. Vi er ikke 100% sikkre på at man SKAL anvende disse overnatningspladser, men det var vores indtryk da vi var i USA, idet vi aldrig så autocampere andre steder - og de er jo også ment som en sikker overnatning for campingfolket, idet der er betaling og servicemedarbejdere. Så på en måde kunne man ligeså godt have en lækker stor alm. personbil med plads til al bagagen og så føle sig mere fri og sove i en alm seng om natten. Vi følte os godt behandlet på motellerne, selvom det var den prisbillige slags. Nogle steder var der continental breakfast - andre steder kun en kop kaffe. Men på værelset var der lige præcis det man havde brug for, en stol, et bord, et tv, bad og toilet og seng. Nogle steder var der tilhørende swimmingpool, et sted endda gratis spabad.
Ang. Grand Canyon, så valgte vi at komme kørende (i vores personbil) fra Las Vegas og inden vi kom til Grand Canyon kommer man igennem en mindre by kaldet WILLIAMS. Den ligger på ROUTE 66 og der er 2 Motel 6 i denne by samt andre overnatningsmuligheder. Der ankom vi sidst på dagen og overnattede så der og kørte næste morgen friske afsted mod Grand Canyon. Vi valgte også at se Bryce Canyon som ligger "ikke langt" derfra - det var en meget meget stor oplevelse. Meget anderledes end Grand Canyon, vi taler faktisk nu mere om Bryce Canyon.
Lige en sidste ting. Man kan købe et helårskort til deres Nationalparker. Vurdér lige hvor mange parker i skal ind i. Det kan nemligt oftest godt betale sig at købe et årskort ved den første park tur, jeg mener kun det er ca. 5 parker man skal besøge før det er tjent ind. Men det kan i lige se på når i kører hen mod den første betalende park, der står alle priserne.
Vi købte et lækkert lamineret foldekort over West USA i Kbh. inden vi tog afsted - se
www.scanmaps.dk - det kostede ca. 100 kr. Det var vi rigtig glade for, så havde vi tegnet nogle punkter ind hjemmefra.
Rigtig god tur ønskes I fra
FrejaFlop
som oplevede at en sortbjørn kom gående mod mig i Sequia National Park. UHA - 20 meter.