Retten til barselsdagpenge er som hovedregel betinget af,
at forældrene har indtægter, der
er skattepligtige i Danmark og har bopæl samt opholder sig i Danmark.Er orloven påbegyndt i forbindelse med, at man har dansk bopæl og opholder sig i Danmark,
kan der dog udbetales dagpenge ved barsel/adoption til lønmodtagere, som tager ophold i
udlandet efter starten af orlov. Dette gælder såvel for ophold i EØS-landene som i det øvrige
udland.
Herudover skal man opfylde beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1. Beskæftigelseskravet
skal være opfyldt senest på tidspunktet for fødslen/modtagelsen af barnet.
Eneste undtagelse herfra er dimittender, der kan få barselsdagpenge fra det (senere) tidspunkt,
hvor de opnår dagpengeret efter dagpengeloven.