Hej Kim
Som du allerede kan se af besvarelserne, så ligger der fysisk en mappe der hedder Outlook.pst. (Når drpjortr skriver Outlook1.pst er det fordi han selv har haft mappen flyttet på et tidspunkt)
Jeg forstår at ønsker at oprette en mappe for en speciel type mails. F.eks. mails vedr. Kandu.
Jeg gør selv sådan:
Går i filer - vælg Ny - Outlook_datafil og klik ok til første billede. I næste vindue vælger du hvor datafilen skal gemmes på harddisken og hvilket navn den skal have. Standard foreslås "private mapper1.pst (du har allerede en der hedder private mapper.pst), det skal du overskrive til et mere sigende navn f. eks. Kandu i dette tilfælde, men lad være med, at ændre på filtypen. Det vil så være kandu.pst du kan finde i stifinder.
I det næste vindue giver du mappen det navn, som skal være synligt i Outlook og det vil da være rimeligt også at navngive mappen Kandu.
Når du har klikket ok, så dukker den nye (Kandu) mappe op i dit venstre vindue, men bemærk at den ikke ligger under dine øvrige "private mapper", men ligger for sig selv helt ud mod venstre side.
Nu kan du trække dine kandu mails over denne mappe, men du kan også gøre det lidt mere avanceret.
Du kan stille curseren på mappen Kandu og højre-klikke og vælg "ny mappe" og kald den IND og klik engang mere på Kandu og lav en undermappe der hedder UD (nu bliver der ikke lige udgående mails til Kandu, men for eksemplets skyld har jeg taget det med). Så laver du en regel der checker indgående mails og angiver, at hvis navnet "Kandu" er i emnefeltet, så skal mailen lægges over i mappen IND under hovedmappen Kandu. (Hvis der var behov for det så kunne du gøre det samme for udgående post og lægge dem i undermappen UD. Så er din mail sorteret allerede ved ankomsten/afsendelse.
Med hensyn til placering af PST-filer, så har jeg af (dårlig) erfaring lært, at lægge dem på et helt andet sted end standardplaceringen. Der kan nemlig ske det ved en geninstallering af Outlook, at mappen Outlook.pst bliver overskrevet under reinstalleringen og så er det blevet til "luftpost" - pist væk!!
Jeg har valgt at lægge mine PST-filer på min externe hardisk, så mails ikke bliver berørt af en formatering af C:drevet. Hvis jeg f.eks. reinstallerer Outlook, så skal jeg blot fortælle Outlook, hvor datafilerne ligger og så kører det derudaf.