/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Undervisning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Hvorfor hedder det "halvfjerds"
Fra : ks9000
Vist : 2505 gange
600 point
Dato : 16-03-03 19:35

Vores talsystem virker på een måde lidt underligt.

Vi siger:
- halvtreds (50)
- tres (60)
- halvfjerds (70)*
- firs (80)
- halvfems (90)

Der synes at være en sammenhæng mellem 50 og 60, men ikke mellem 70 og 80, og helt galt går det ned 90.

I de andre nordiske lande, er logikken mere tydelig.

Jeg tror selv, at den skal søges i vores gamle møntfod eller vægt, hvor der blev brugt de gamle betegnelser som dusin, snes m.v.

Men har nogen den rigtige forklaring?

//Knud



 
 
Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 19:42

Ordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er forkortelser for halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. Endelsen -sindstyve der består af sinde og tyve, hvilket betyder gange og tyve. Der er altså tale om sneseberegning, hvor et tal ganges med tyve.

Halv kommer af en talord der betegner grundtallet minus en halv, f.eks. halvanden og halvtredje, som betyder 1½ og 2½.

Halvtredsindstyve dannes derfor af halvtredje, sinde og tyve og betyder altså 2½ gange 20.

Tresindstyve dannes af tre, sinde og tyve og betyder 3 gange 20.

Halvfjerdsindstyve dannes af halvfjerde, sinde og tyve og betyder 3½ gange 20.

Firsindstyve dannes af fire, sinde og tyve og betyder 4 gange 20.

Halvfemsindstyve dannes af halvfemte, sinde og tyve og betyder 4½ gange 20.

Og så er der lige fyrre, dette tal udregnes nemlig ikke efter ovenstående system. Fyrretyve kommer faktisk fra det gamle danske ord fyritiughu, der betyder 4 tiere.

kilde: http://www.netprofessor.dk/artikler.asp?id=1415

Accepteret svar
Fra : Uffe29

Modtaget 610 point
Dato : 16-03-03 19:43

Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange 20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

Kilde: Dansk sprognævn http://www.dsn.dk/oss_faq.htm

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 20:14

Håber det var svar nok

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 16-03-03 20:55

ks9000.

Skynd dig nu at svare uffe - Han er ved at skide i bukserne, af angst for ikke at få de hundrede point, der er på højkant.

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 21:38

Føj hvor er du "svær" at blive klog på ram2, det er nu jeg begynder at kunne forstå briani og hans syn på din person, men nok om det.....vil du genere mig så tag dog og opret en ny tråd

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 16-03-03 21:53

Det er da fint for briani, så er der da een der kan forstå ham.

Synes du ikke selv det virker lidt anstrengt, når du inden for 32 minutter 3 gange gør opmærksom på din eksistens, i forbindelse med ks9000' spørgsmål.

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 22:19

Bare lige for at gøre dig glad så vil jeg da lige svare på dit spørgsmål ram2. Du har højst sandsynligt set mig svare i andre spørgsmål efter 32 minutter, at det var sådan et indlæg "Håber det var svar nok" er jeg da ked af at kunne ødelægge din aften så meget at du skal komme med sådan et yderst underlig kommentar. Jeg kom ind på denne side igen for at se om der var postet noget.....det var der ikke, så søgte jeg efter yderligere links/svar men fandt intet som der ikke allerede stod....!!!!

Jeg kunne selvfølgelig have valgt at lukke vinduet, men det gjorde jeg ikke, jeg skrev en meget meget dum kommentar, og jeg undskylder ærbødigst min kommentar.....og i det hele taget min eksistens...undskyld undskyld og undskyld

Håber din aften er blevet bedre nu....min er ikke, ks9000's er sgu sikkert heller ikke

PS. undskyldningen er kun ment i sjov....jeg mener det ikke. Godaften til dig, og sov godt når du kommer i seng

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 16-03-03 22:25

Ja ja uffe - min aften har du på ingen måde ændret på, og jeg vil overse resten af dit indlæg bortset fra 2 afsnit.

Ram2

Kommentar
Fra : ks9000


Dato : 17-03-03 17:17

Ram2:
Dine kommentarer kan jeg ikke bruge til noget.

Uffe29:
Et godt og præcis svar - som jeg egentlig godt kendte, da jeg læste det.
Har derfor forhøjet mine point.

//Knud

Godkendelse af svar
Fra : ks9000


Dato : 17-03-03 17:18


                        

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 17-03-03 17:54

ks9000 - så lad være at bruge dem - det er mig ligegyldigt

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 17-03-03 18:14

*LOL*
Tak for pointene ks9000



Kommentar
Fra : ks9000


Dato : 17-03-03 19:10

ram2:
Kan du bidrage med noget konstuktivt, er du naturligvis meget velkommen til at deltage.
Men ellers synes jeg, at du bare skal se undrende til, når voksne mennesker snakker, og så suge den viden til dig, som du kan få - du har sandelig brug for den kære ven.
//Knud

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste