Hej Bauchmann
Jeg har stået/står i samme situation og har gjort det i rigtig mange år, så vidt jeg husker begyndte snakken om amputation, for mit vedkommende, helt tilbage til sidst i 70erne.
Grunden til at jeg ikke har taget skridtet (endnu?) er dén som Refi så flot skriver IKKE er det der skal afholde dig fra at sige ja til en amputation!! (Hvordan du kan udtale dig om dette Refi, UDEN selv at være i situationen - er mig seriøst en GÅDE!)...Grunden er nemlig at jeg frygter at blive en af dem der må lide med fantomsmerter resten af livet. Og JA Refi - der ER faktisk MANGE som desværre aldrig slipper for disse smerter.
Jeg har talt fantomsmerter med både eksperterne og amputerede patienter, gennem alle årene og konklussionen af den viden jeg har indhentet dér, er at - det er IKKE alle som kommer af med disse fantomsmerter - der er mange som må leve med dem, livet ud.
Jeg har et smertelindringsapparat (et strømapparat som hedder TNS) - dette apparat har vist sig at være særdeles effektivt i behandlingen af fantomsmerter - nogle er endda blevet smertefri, med godt nyt liv til følge.
Jeg kan ikke tale på dine vegne - kun på mine egne.
HVIS jeg skulle amputeres, ville det være på grund af kroniske smerter (24/7) - "intet andet". Dette vil sige at jeg kan risikere at 'komme fra asken til ilden' - hvis jeg bliver en af dem som ikke slipper af med fantomsmerterne.
Dette er grunden - og den ENESTE grund, til at jeg hidtil har fravalgt amputationen.
Jeg vil tilføje at jeg ville sige JA TAK til amputationen, HVIS jeg skulle amputeres af en af følgende årsager:
- kræft
- blodprop
- koldbrand
- eller lignende - altså hvis der var fare for mit liv og en amputation ville kunne mindske/minimere denne fare.
Jeg ville til enhver tid foretrække et liv som amputeret fremfor et liv med en af de ovennævnte tilstande. Jeg har set mange amputerede leve gode liv, lægerne er blevet fantastisk dygtige på rigtig mange områder.
Gør som jeg har gjort gennem årene - hvis du møder en amputeret på din vej, så stop vedkommende og spørg om du må stille ham/hende nogle spørgsmål FORDI du selv står foran beslutningen om amputation! Jeg har altid fået søde svar, uanset om svarene har været positive eller negative - alle har været søde og venlige til at dele ud af deres erfaringer.
Rigtig meget held og lykke i din beslutning Bauchmann. Det er svært - helt utroligt svært, det ved jeg men lad noget tid gå og lad tankerne flyve omkring emnet, så tror jeg at du, på et tidspunkt, vil være nået frem til den beslutning som er den rigtigste og klogeste for dig og dit fremtidige liv!
,Mmange varme tanker fra Dorthe.