Du skal nok til at finde dig et andet grafik-kort. Så vidt jeg lige kan se på Apples support website leverede Apple tre Power Mac G5 konfigurationer fra juni 2004:1,8 GHz, 2,0 GHz og 2,5 GHz. Den langsommeste blev som standart leveret med et NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra grafik-kort. De to andre kom med et ATI RADEON 9600 XT grafik-kort som standart. NVIDIA kortet har 64mb DDR SDRAM og ATI kortet har 128mb DDR SDRAM. Endelig leverede Apple også en special-konfiguration med et ATI RADEON 9800 XT grafik-kort med 256mb DDR SDRAM.
ATI Radeon 9600 XT kortet findes i to versioner. Den ene har to DVI udgange og står i ca. US$350,- Den anden har en DVI og en ADC udgang og er set til ca US$300,-
NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra har en ADC og en DVI udgang og kan findes til ca. US$180,-
Til dine to 19" skærme skulle jeg tro at ATI Radeon 9600 XT kortet i DVI/DVI versionen vil være det rigtige valg. Hvis du mener at du allerede har et ATI Radeon 9600 XT kort i din maskine, men at det blot er den version med ADC/DVI udgange, så kan du anskaffe en ADC til DVI adaptor (ca. US$28,-) og på den måde slutte begge skærmene til det kort du allerede har. Men jeg tror til gengæld ikke dette vil være en rigtig god strategi hvis du kun har et 64mb grafik-kort i maskinen.
God fornøjelse med dine nye skærme.