/ Forside/ Interesser / Fritid / Motorcykler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Test af BMW
Fra : RichardStrand
Vist : 2379 gange
100 point
Dato : 05-05-08 22:17

Hvor finder jeg en uvildig test af BMW F650?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 05-05-08 22:34

Hvilken model.....

MC Touring Club har testet dem og haft testen i deres blade.

F650 i nr. 5 1994
F650 GS i nr. 4 2000
F650ST i nr. 7 1997

http://www.mctouringclub.dk/

Man kan købe kopi af en test-artikel

Accepteret svar
Fra : Smokei

Modtaget 100 point
Dato : 06-05-08 11:46

BMW F650 Funduro og ST

I mere end 27 år havde BMW ikke en encylindret motorcykel i modelprogrammet; dette ændrede sig i 1993 hvor F650 blev født. Modellen har siden opnået enorm popularitet med over 53.000 solgte eksemplarer i løbet af de blot seks år den blev produceret.

BMW´s produktion af den encylindrede F650 begyndte i november 1993. For mange inkarnerede BMW–motorcyklister skabte denne nye model en del rynken på næsen, dels fordi den havde kædetræk fremfor kardantræk, som jo blev anvendt på de øvrige BMW modeller, og dels fordi modellen var drevet af en Rotax–produceret motor. Som om dette ikke var nok blev modellen også samlet på Aprilias fabrik i Noale, Italien, hvor Aprilias egen Pegaso i forvejen blev bygget. Aprilia Pegaso var udstyret med samme type motor fra Rotax som BMW F650, dog var der visse konstruktive forskelle i topstykket. Udover motoren, blev karburatoren samt forgaflen til F650 også leveret udefra, disse dele kom nemlig fra Japan.

Hovedtræk i udviklingen af BMW F650

Maj 1990: BMW begynder forhandlinger med Aprilia

December 1990: BMW overvejer en encylindret motorkonstruktion

Marts 1991: Forhandlinger indledes med østriske Bombardier–Rotax

Oktober 1991: Designskitser foreligger

November 1991: Der udføres test af stellet.

Marts 1992: Første prototype af den encylindrede Rotax foreligger.

Juli 1992: Testkørsel af en håndbygget F650 prototype

November 1993: Serieproduktionen iværksættes og BMW F650 præsenteres på IAA udstillingen i Frankfurt

Ud fra ovenstående må konkluderes at selve produktionskonceptet med brug af underleverandører samt montering hos Aprilia har været udslagsgivende for en forholdsvis lav salgspris på det færdige produkt. Salgsprisen har helt sikkert også medvirket til modellens enorme popularitet i det store udland (i lande uden afsindige afgiftssystemer!), hvor den flere steder har toppet salgslisterne som nummer 1. Desuden er den blevet en suveræn bestseller i BMW´s samlede modelrække.

Flere varianter
BMW F650 blev fremstillet i to varianter med tilnavnene Funduro og ST. Funduro er en sammensætning af ordene Funbike og Enduro hvormed BMW hentydede til maskinens anvendelighed ved kørsel på underlag af forskellig beskaffenhed. Funduroen blev leveret med høj vindskærm, afskærming af motor og forgaffelben, lidt længere fjedervandring end ST´eren samt 19 tommer forhjul og grovmønstrede dæk. ST står for Strada og denne variant blev udstyret med lavere vindskærm, 18 tommer forhjul og asfaltvenlige dæk. Det mindre forhjul og den kortere fjedervandring reducerede sædehøjden betydeligt, hvilket gjorde modellen mere attraktiv for mere kortbenede kørere.

Uanset hvilken F650 variant man vælger får man en motorcykel med en tophastighed tæt på 170 km/t og med korrekt gearskift en acceleration fra 0–100 på lidt over 6 sekunder. Dens tankvolumen på 17,5 liter giver en køredistance imellem pitstop på over 350 kilometer hvilket var rekordsættende for denne klasse i ´93.

Special Edition
I 1999 indstillede BMW produktionen af F650; dog kunne modellen købes en tid endnu og endda i en Special Edition i farverne Deep Black eller Ocean Green. Denne var fra fabrikken udstyret med topboks, varmehåndtag, høj vindskærm og stativ for sidetasker, så hvis modellen i forvejen solgte godt kan man nok regne med at jubilæumsudgaven gik som varmt brød på en råkold søndag morgen.

BMW eller ej?

Flere motorcykeleventyrere har benyttet F650 på deres vej rundt i verden. Dette samt maskinens forholdsvis enkle opbygning, alsidighed og holdbarhed gør med rette maskinen til en fuldblods rejseenduro. Om F650 er en ægte BMW eller ej kan nok diskuteres i uendelighed; faktum er ihvertfald at BMW hele tiden stod for hovedparten af udviklingsarbejdet samt den endelige kvalitetskontrol.

Vil du vide mere om en af BMW´s mest populære motorcykler til dato kan jeg anbefale hjemmesiden for The Chain Gang, der er en amerikansk/international sammenslutning af ejere af F650 Funduro/ST/GS/Dakar. Via deres linkside (bl.a.) kan man komme vidt omkring F650–modellen og dens anvendelse i resten af verden.

Kommentar
Fra : RichardStrand


Dato : 06-05-08 20:36

Hej Smokei

1000 tak for din fine beskrivelse, men siger du, at den slet ikke laves mere, og at den så ikke kan købes fra ny?
vh
Richard

Godkendelse af svar
Fra : RichardStrand


Dato : 06-05-08 20:37

Tak for svaret Smokei.

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 06-05-08 20:42

Selvtaik RichardStrand

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste