Når bare man har det godt
Jeg så den grønne skov, og jeg gik ind i´n.
Der mødte jeg det flinke lille pindsvin.
Jeg hørte først en dyb og dæmpet snøften,
så pusled´ det i bladene i grøften.
Så så jeg fyren klart mod græssets grønhed
og sa´: "Hr. Pindsvin, De er ingen skønhed!"
Den svared´ roligt med en venlig grynten:
"Hvad rolle spiller faktisk også pynten?"
Når bare man har det godt,
ja, bare man har det godt,
gør det så no´et, man ikke er smuk?
Jeg ved, et pindsvin godt kan være prikken
og lege nålepude og bli´ stikken,
men fyren her var venlig hele tiden;
hvorfor han var så glad, forstod jeg siden.
Hr. Pindsvin kaldte i en munter tone...
Fra solbærbusken svarede hans kone,
og fire børn kom frem fra deres gemmer;
de sang i kor med rene, klare stemmer:
Når bare man har det godt,
ja, bare man har det godt,
gør det så no´et, man ikke er smuk?
Jeg ved, der´ men´sker, der kan gå og sukke,
fordi de ikke syn´s, de selv er smukke -
en smule grimhed spiller ingen rolle,
når bare ikke hjerterne er kolde.
To øjne, der er levende og varme,
kan gi´ en grimrian en masse charme.
Det hjælper ikke spor med suk og snøften,
nej, syng dig glad som pindsvinet i grøften:
Når bare man har det godt,
ja, bare man har det godt,
hva´ gør det så, man ikke er smuk?
Når bare man har det godt,
ja, bare man har det godt,
gør det så no´et, man ikke er smuk?