Ja, jeg har opsat ny inderbeklædning i min båd, ca. 2mm tykt hvidt skum (PVC eller PE?).
Blev anbefalet at bruge Rilacol vandbaseret kontaktlim, og har brugt det til det meste. Men jeg synes at det var svært at arbejde med, man skal vente til det er "nappetørt", er det tørrere så limer det ikke og er det vådere så limer det heller ikke og vandet kan ikke slippe væk gennem beklædningen. Så til det sidste stykke brugte jeg noget TEC7 fuge/klæbemasse, påført fra en patron og glattet ud med en fin tandspartel. Heri kan man så sætte beklædningen, og den kan flyttes rundt lidt i den våde masse og det ser ud til at hænge godt fast når det er hærdet. Jeg har så fået det problem et enkelt sted, at hvis klæbemassen ikke er glattet ordentligt ud, så er der buler i beklædningen. Jeg tror dog, at det kunne været undgået hvis jeg havde været omhyggeligere med at glatte ud ovenpå den opsatte beklædning.
I forhold til min gamle beklædning som indeholdt et skumplastlag, så kan ujævnheder i skrogets inderside ses temmelig tydeligt, meget tydeligere end man kan se det i den rå glasfiber. Løsningen her er selvfølgelig at slibe og spartle og slibe..........................Men det bliver let et helvede inde i en båd!
God arbejdslyst!
Hans-Henrik