|
|
 | Er begravelsesceremoni krævet
Fra :  hvaderikkeibrug  | Vist : 695 gange
300 point
Dato : 25-09-07 18:44 |
|
Vi har lige været til en begravelse af en person, der ikke stod os nær, hvorfor vi ikke selv var følelsesmæssigt involveret. Men vi kunne jo ikke undgå at iagttage de pårørendes følelsesudbrud.
Da vi kom hjem, blev vi enige om, at en sådan udstilling af følelser ville vi ikke udsætte vore nærmeste for, så spørgsmålet er nu:
Kan man slippe for en såkaldt begravelse. Kan den efterladte ægtefælle blot sige farvel på hospitalet eller hvor det nu er - og så senere blot få udleveret urnen. Eller SKAL der afholdes en ceremoni i kirken (vi er begge medlem af folkekirken). Vi er begge godt oppe i årene, så spørgsmålet er ikke kun teoretisk. Alle vore børn bor i andre dele af landet. Er det nødvendigt at spørge dem, inden vi eventuelt laver en tilføjelse til vores testamente omkring begravelse?
Man ser i dødsannoncerne af og til, at der står "Bisættelsen har fundet sted" eller "Bisættelsen foregår i stilhed". I begge tilfælde har vi oplevet, at mange ikke-familiemedlemmer kommer alligevel. Vi bor i en lille by, hvor et dødsfald eller et begravelsestidspunkt ikke kan skjules, da nyheder af enhver art spredes med lynets hast.
Er der nogen, der kender reglerne for den sidste rejse?
| |
 | Kommentar
Fra : Teil  |
Dato : 25-09-07 18:46 |
|
Lad bedemanden ordne det hele mens du tar på ferie til Australien.
Ingen kræver din tilstedeværelse.
| |
 | Kommentar
Fra : miritdk |
Dato : 25-09-07 18:53 |
|
I kan i testamente eller lign give udtryk for at den sidste rejse foregår direkte fra hospitalet til krematoriet uden nogen form for kirkelig handling - I skal bare være opmærksomme på at efterladte kan omstøde dette ønske.
Hvorfor for i øvrigt ikke unde dem der er tilbage at få sagt det sidste farvel ?? Lige i den situation er det jo egentlig bedøvende ligemeget.
Hvis manden vil stå alene tilbage kan han sørge for det sker som planlagt - og omvendt hvis konen står alene tilbage, men den sidst efterladte kan ikke gøre ret meget overfor børns ønsker 
| |
|
Hvis man ikke ønsker at blive udsat for følelsesudbrud så kan man jo bare lade være med at møde frem.
At folk får lov til at vise deres følelser er vigtigt for at få bearbejdet en eventuel sorg på en hensigtsmæssig måde.
Men naturligvis er det ikke et lovkrav at holde en ceremoni men hvis man ikke selv holder den så er det jo ikke en garanti for at andre ikke holder den.
Har selv været til gravøl for en hvor konen ikke ønskede en ceremoni men hvor en stor vennekreds havde brug for at sige et sidste farvel og det gjorde vi så
| |
 | Kommentar
Fra : Bertlov  |
Dato : 25-09-07 18:59 |
|
 
Mener at det ikke er nødvendigt med en cermoni.
Men kan kun henvise til dette:
http://www.folkekirken.dk/hvad-goer-jeg-ved/doedsfald.html
Og så må I jo tage en snak med jeres efterkommere, så de ved hvad jeres ønske er!
Har flere gravere i omgangskredsen,
men mindes ikke nogen fortællinger om "afrejse" helt uden nogen ceremoni!
Men hvorfor dog ikke??
Spørg jeres egen præst eller graver!!
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 25-09-07 19:14 |
|
Det er ikke påkrævet at der skal være en ceremoni.
Du kan evt. fortælle din familie hvordan, du ønsker at komme herfra. Skrive det ned på et stykke papir, som du så giver til dem, du stoler på.
Du kan jo ikke være helt sikker på, at de opfylder dit sidste ønske, men mere kan du ikke gøre.
Der skal søges om at få urnen udleveret.
At skrive dit ønske i et testamente, det tror jeg ikke helt på. Du kan ikke være sikker på at testamentet bliver åbnet før du er "begravet"
Det er ikke nødvendigt at spørge familien til råds. Det er ene og alene noget du bestemmer, men som jeg tidligere skrev, så er det ikke til at vide, hvordan de efterladte vil reagere, når dagen er inde.
Det står heller ikke skrevet nogen steder, at der skal sættes en dødsannonce i avisen.
| |
 | Accepteret svar
Fra : jeb3 | 
Modtaget 310 point
Dato : 25-09-07 19:29 |
|
Det er IKKE påkrævet.
Da min morfar døde, sagde vi farvel på hospitalet.
Herfra blev han kremeret og kom i de ukendtes.
Flere var utilfredse, og jeg ved der blev holdt "mindeaftner" rundt omkring, men jeg følte det var vigtigt at følge min morfars ønsker.
Han var ikke en kirkemand, og havde ikke brug for kapellet.
Det må være den afdødes ønske man skal følge, ikke de pårørendes.
Det er for egoistisk.
Vi var der da han døde (eller nogle af os).
Vi slap for at få rykket op i det mange gange, ved bedemanden, præsten, i kapellet, ved urnenedsættelsen. Ved skrivning af taksigelser mm.
Alle de gange man får rykket op i det. Det er mere hårdt.
| |
 | Kommentar
Fra : Therese05 |
Dato : 25-09-07 19:38 |
|
Tror ikke der er egentlige krav til ceremoni. Men jeg siger som der tidligere er blevet sagt: Hvorfor ikke unde de efterladte dette sidste farvel. Jeg har selv lige mistet en, der stod mig meget nær og jeg må indrømme, at jeg under begravelsen følte, at det tog for kort tid - dette var min sidste stund med hende og jeg kunne næsten ikke bære at sige det endelige farvel. Under ceremonien følte jeg på ingen måde, at jeg blev udstillet - har faktisk ikke skænket det en tanke, at det kunne se sådan ud for andre, før jeg læste jeres spørgsmål.
Det har været utrolig vigtigt for mig og min bearbejdelse af sorgen over at have miste, at jeg har kunnet "få lov til" at græde og vise mine følelser.
Naturligvis kan jeg godt se jeres problem, men personligt tror jeg, det er vigtigt, at I får talt med jeres børn omkring jeres og deres ønsker og lytter inden I får det skrevet i testamente.
Hvis I ønsker, at begravelsen skal finde sted i stilhed og der kommer andre ikke-familiemedlemmer, må det jo betyde, at de har følt nær tilknytning til afdøde. Ellers er det - undskyld mit sprog - komplet respektløst! Tal med bedemanden om, hvordan I bedst muligt får udbredt jeres ønske og budskab i en dødsannonce.
| |
 | Kommentar
Fra : disken |
Dato : 25-09-07 21:12 |
|
Lad Bedemanden STÅ for det HYKLERI.
Der kræves ikke meget NU omdage, om opbevaring og
nedsænkning af urner___tag den med hjem, og smid vedkommende hvor
?? ønsker at tilbringe RESTEN af tilværelsen.
Husk dog at ?? fylde lidt ovnaske i urnen SÅ DEN FYLDER
Hader at skulle til en nedsættelse_ for en person eller
vedkommendes Familie; som MAN I BUND OG GRUND HADER.
Men kun MIN mening. HADER DET BARE.
Ellers bare bliv VÆK, det er ikke Militæret____ELLER.
Hvis man VAR SÅ ELSKET, så skulle de sgu hellere
komme MENS personen var i LIVE___
ALT ANDET ER RENT SELV-YNK ____ intet andet.
GØR SOM DET PASSER DIG/JER.
| |
|
Tak for svaret jeb3. Det var lige det, vi gerne ville vide. Vi har haft et fantastisk liv sammen og har guldbryllup til næste år. Og vi synes, en afsked skal være vores egen. Om andre vil holde gravøl er ok. Vi har ikke lyst til at melde os ud af folkekirken. Vi er ikke særlig religiøse, men synes at kirkerne er en del af vores kulturarv og vil gerne være med til at vedligeholde dem.
Vi håber på rigtig mange år sammen endnu og vil selvfølgelig tale disse ting igennem med vore børn, når lejlighed byder sig.
Men det er en stor trøst at vide, at man kan få lov at sørge i fred på sin egen måde.
Tak alle sammen.
| |
 | Kommentar
Fra : mulberry |
Dato : 26-09-07 07:54 |
|
Citat
Vi er ikke særlig religiøse, men synes at kirkerne er en del af vores kulturarv og vil gerne være med til at vedligeholde dem. |
Det gør du så også over den almindelige skat.
Kirkeskat går til de ansatte i kirken, og ikke vedligeholdelse. Jeg ved det fordi jeg selv havde samme argument indtil jeg fik den rette sammenhæng at vide.
| |
 | Kommentar
Fra : uldahl82 |
Dato : 08-10-08 21:05 |
|
Det er ikke påkrævet at der skal være en begravelsescermoni i forbindelse med dødsfald. Hvis man er medlem af folkekirken ( og det er man, med mindre man har meldt sig ud) så skal man selv eller ens nærmeste pårørende underskrive en erklæring, hvori man udtrykker at man ikke ønsker gejstlig medvirken ved sin bisættelse eller begravelse.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|