/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Andet familie & relationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet familie & relationer
#NavnPoint
Nordsted1 3372
ans 2507
HelleBirg.. 1420
vil.du 996
dova 932
Teil 892
svendgive.. 781
katekismus 678
refi 590
10  clou 540
Må bonusmor tage til møder
Fra : jeb3
Vist : 2071 gange
100 point
Dato : 10-09-07 17:45

Min mand og hans eks, har 2 børn sammen.
De bor hos deres mor.
De har venskeligeheder begge to med indlæring, motorik mm, og drengen går på en heldags specialskole, uden at der er lavet en udredning på ham.

Moren indkalder konstant til møde i "statsamtet" det hedder det jo ikke nu, og vi venter bare på, hvonår min mand skal derud næste gang.

Han har bare den opfattelse, at møderne bliver til en gang mudderkastning istedeet for at det handler om børnenes tarv.

Jeg har derfor tilbudt, hvis det er lovligt, at jeg tager tørnen.
Jeg er nok bedre til at forholde mig subjektiv, og holde mig til emnet, nmlig børnene.

Jeg har det simpelthen skidt med at de står mellem deres mor og far på den måde, og at der ikke sker noget som helst, fordi de ikke kan tåle at se hinanden.

Er der nogen, der ved, om det er lovligt, at jeg deltager i møderne, også på børnene skoler?
Jeg har selv en dreng, der har været gennem specialskolermm. så jeg ved hvad det handler om, og jeg vil så gerne gøre noget for at de 2 unger skal komme til at fungere bedre.


 
 
Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 10-09-07 17:56

Du glemmer at oplyse om en meget vigtig detalje !!!!!

Er der fælles forældremyndighed ????

MVH

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-09-07 18:09

Når moderen indkalder til møder i statsforvaltningen, så er det jo nok NETOP fordi hun og din mand ikke kan finde ud af det selv. Jeg går ud fra, at det er noget med samvær og aftaler, --eller noget med penge-- at det går galt med...

Allerhelst skulle de jo finde ud af det i mindelighed...

Statsforvaltningen har også mulighed for at tilbyde børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Det kan DE bedre gøre fordi de er en uvildig part. DU kan jo ikke mægle i en konflikt mellem din mand og hans ex. hvis han ikke selv er til stede.

Hvis du ikke kan hjælpe dem i hverdagen med at mægle eller at lave og overholde aftaler, så har jeg svært ved at se, hvordan du skulle kunne hjælpe dem i statsforvaltningen..

Møderne på børnenes skoler er noget andet. Det synes jeg at din mand skal spørge om på skolen.
Men du kan ikke "frikøbe" ham, --han HAR nu engang to børn med en anden kvinde. Du er ikke deres mor, så aftaler og information fra skolen som du selvfølgelig også har brug for at få, det må almindeligvis gå gennem din mand --eller børnene.
Det er måske noget andet hvis moderen ikke er interesseret i at komme til skolens møder..

Men det er ikke noget du har "ret" til. Så det kommer an på, hvad personalet på skolen mener..

Næ, det er næppe vigtigt, om der er fælles forældremyndighed. For børnene bor hos deres mor. Så enten er det hende, der har forældremyndigheden, og så er "ny kones rettigheder" endnu længere ude.. Eller også HAR de fælles forældremyndighed, og det giver stadig ingen rettigheder til "ny kone".

Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-09-07 18:12

Et råd......lad være med at blande dig den mindste smule i ting der vedrører din mand og eksens samarbejde (eller mangel på samme) omkring børnene.

Det er deres sag og ingen andres, med hjælp fra de rette myndigheder.


Hvis det derimod drejede sig om problemer du og din mand og børnene imellem , når altså de er hos jer, er det en anden sag, som du og din mand må løse.


Citat
Han har bare den opfattelse, at møderne bliver til en gang mudderkastning istedeet for at det handler om børnenes tarv.



det er han vel også selv medvirkende til..........så dit job i den forbindelse må være, at prøve at overbevise ham om, at det er vigtigt, at han kan optræde så sagligt som muligt til de møder.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-07 18:56

De møder må jo have en årsag..... (det er vel ikke for at drikke kaffe)

Det er ikke noget hverken moderen eller faderen kan indkalde til.....

Så - HVAD er det de ikke er enige om....

Eller rettere - hvad er moderen utilfreds med siden hun klager sin nød....

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 10-09-07 21:14

Jeg synes faktisk det lyder som en ualmindelig god ide at du viser din kærlighed til børnene og tager fat.
Børn har brug for voksne og hvis de oplagte ikke er det, hvordan skal de så nogen sinde få det bedre?

Jeg tror dog ikke du kan møde op som stedfortræder for din mand.
Derimod kan du være den der tager initiativ til at få ordnet trådene. Prøv fx at få arangeret en konfliktløsning, så der kan komme ordnede forhold for de to stakkels børn. Der skal to til tango, så du kan jo også tale med din mand om hvad han kan gøre bedre for at undgå den skadelige situation for børnene.

Kommentar
Fra : Jonassen


Dato : 10-09-07 23:31

Man har vel krav på en bisidder??

Så vidt jeg ved skal det ikke nødvendigvis være en proffesionel. Men jeg vil nok give andre ret - der kommer nok ikke noget godt ud af at du "blander dig" (undskyld udtrykket - det er ikke grimt ment).

Din mand kunne måske have god gavn af at du deltog med det foremål at holde ham lidt tilbage når følelserne tager over i diskutionen og dermed holde dialogen positiv - men lad være med at være en aktiv deltager i diskutionen med Moderen.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-09-07 04:42

jeb3, du må gerne deltage som bisidder!

Når konen slæber sin elsker (som er årsag til skilsmissen/balladen) med på Statsforvaltningen, hvor elskeren er den, der fører ordet for hende, kan, kan du absolut også! (nogle, jeg kender...)

Selvfølgelig skal du hjælpe disse unger!

Varme tanker


Moster

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 11-09-07 07:10

De har fælles forældermyndighed.

Han vil meget gerne med til møder, også på skolerne, men det vil moren ikke. I starten oplyste hun intet om møder, tros børnene har det så svært. Da drengen kom på specialskole, fik vi det først af vede 2 dage før han skulle starte fra drengen selv. (børnene bliver 8 og 12 i år)
Så gik hun til amtet fordi hun ikke syntes min mand samarbejdede! Så hun ville have hele forældermyndigheden.
Her blev hun pålagt, at han SKULLE have ALLE oplysninger fra skole mm. Så tilrettelagde hun alle møder midt på dagen, hvor det er svært for min mand at tage fri (han kører lastbil over hele landet) HUn har nemmere ved at tage fri, da hun er i flexjob.

Min mand er udmærket klar over, at han har del i mudderkastningen. Derfor vil han også gerne løse problemet. Jeg har skubbet lidt på, og bedt dem sætte sig et neutralt sted for at tage en snak, men hun vil ikke. VI tænkte så det var nemmere, hvis jeg er med til møderne, jeg har ikke min "rygsæk" fuld af trælse ting fra deres ægteskab.
Jeg har tilbudt at snakke med hende, om bla måden hun behandler drengen, der jo går i specialklasse på, da jeg selv har erfaringen) Det ville hun gerne, men da det kom til stykket meldte hun afbud (er sket 4 gange nu).
Det sidste hun har fundet på, er at de 2 små ikke må være sammen med deres ældre halvbror (en hun har fra første ægteskab), fordi min mands dreng fylder så meget. (han fylder meget, men hun behøver vel ikke afskære dem fra deres bror (der iøvrigt selv gik på kommunen da han var 12, og bad om at komme hjem til sin far - hvad hank om). Oven i købet fortalte hun drengen, at det var hans skyld. Så nu har vi byttet weekend med hende.
Når vi afleverer dem (vi har en aftale om at vi ringer 1 time før vi kører, så er hun begyndt ikke at ikke at være hjemme. Så vi skal vente ½-1 time. Vi bor 1½ times kørsel væk, og da min mand ofte kører kl 3 søndag morgen, er det ret vigtigt vi komme hjem så han kan få sovet.
Min mand foreslog på sidste møde i amtet, at drengen blev udredt på en psyk.afd. Hvad hun belv pålagt, men der ikke er sket. (hans bedste bor på en døgninstitution, så tanken er nærliggende med de massive problemer han har).
Drengen døjer med at se, men hun tager ham ikke til øjenlæge. SÅ nu har min mand bestilt en tid i efterårsferien, og tager ham derned.
Hun pumper ungerne for oplysninger om havd der foregår hos os (beder børnene spørge om alt muligt, fx da vi solgte den campingvogn de havde købt sammen (han fik den, hun fik bilen). Der skulle hun lige vide, hvad overskuddet var på vognen. HVad hun ikke fik. Vi mener ikke hun skal bede børnene spørge om sådan noget.
I sommerferien havde moren kun ferie med dem 1 uge. Det var uge 33, hov, det var der de stertede i skolen, så de havde ingen ferie med mor.
Det havde hendes den ældste og hendes nye mands børn. De var på camping de 2 uger vi havde min mands børn.
Uanset hvad vi prøver, er det som at slå i en dyne.

Det var lidt af baggrunden.
De børn skal bare have hjæp. Det gør for ondt at se, 2 børn blive ødelagt på den måde. Det har jeg svært ved bare at se på.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 11-09-07 08:43

Sikke et liv - at i gidder....

Jeg tror faktisk ikke du er den rette til at mægle, du er selv alt for farvet af mistillid til moderen.
Hun lyder aldeles ubegavet, men reagerer nok ikke sådan uden at havde en eller andet følelse af svigt i fortiden. Det lyder jo som hævn der har formørket hendes syn på børnene.
Hvis i kunne få styr på tingene kan det være børnene slet ikke har problemer?
Som jeg hører det lyder det somom i også gør meget galt. Fx ved at tage barnet til synsprøve i smug, eller ved at vente i timer på at hun kommer hjem. Var det mig var jeg kørt med børnene de er da ikke tjænt med situationen.

Kontrol, kontrol, kontrol - det er den umodnes reaktion på frygt.
Endten ved at manipulere med andre, eller ved at sætte dem i bås som idioter.

Insister på proffesionel hjælp. Tag et lån og betal det ud af egen lomme, få så mange som muligt med og tænk KUN på børnene. Det danske system er ikke gearet til kontrolfreaks så hvis ikke i kan blive enige om konfliktløsning, så drop offerrollen på forhånd og betal for at få dig og manden i psykologbehandling, så i bedre kan tackle situationen.

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 11-09-07 09:19

Vi har bestilt en tid, men vi har fortalt moren det.
Kunne da ikke drømme om at gøre det i det skjulte.
Hun sagde bare ok, så slap hun. Ja det var ordene.

Jeg ville meget gerne have professionel hjælp, men jeg tror ikke på det, når ikke mor vil være med. Det er der de bor, og det er der deres dagligdag er, derfor er hun nødt til at være med.

Min mistillid til moren, ligger i, at hun ikke vil samarbejde. Mit ønske er at komme til det.
Jeg er absolut ikke ude på at gøre andet end det bedste for børnene. Jeg mener de voksnes problemer skal løses andetsteds, eller også må de bide det i sig.
De er 2 om at have fået de børn. Det var deres vag,. Det er ikke børnene der har valgt at få dem. Derfor SKAl det fungere.
Om de kan lide hinanden eller ej skal børnene ikke straffes for.
Kan de så ikke snakke sammen, tænker jeg, at så må andre prøve.

Men jeg ved ikke om det er muligt.
har lige fundet de nye regler, der er gældende fra 1. oktober. Jeg vil læse alle 111 sider, og se hvad der er af muligheder.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 11-09-07 09:27

min pointe er, start med jer selv.
I kan få hjælp til at takle hendes uvilje imod at samarbejde.
I kan ikke ændre hende, kun jeres syn på situationen.
I kan også få hjælp til at minimere skaderne på børnene, ved jeres væremåde.

rigtig meget ligger jo i tonefald og ordvalg - dette kan altid gøres bedre.
det værste i kan gøre er at skubbe problemet overpå hende. Lad være med at side fast i en offerrolle, du viser rigtig god vilje til at gøre noget ved det, men jeg tror din retning er forkert og nu ser jeg det jo helt udefra og jeg ser altså tydelige offertegn. Undskyld det lyder hårdt, men det er børnene først - altid!

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 11-09-07 09:37

Det er jo netop børnene vi lader komme først.
Og jeg kan garantere dig, der kommer aldrig et ondt ord om deres mor over vores læber når børnene hører på det.

Offer? Det er børnene, der er ofre her.
Selv de af morens ungdomsveninder, som vi også er venner med, siger det.
Hendes egen familie har droppet kontakten med hende. Selv hendes bror.



Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 11-09-07 10:08

jeg framelder tråden

held og lykke

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-07 10:09

Hvis det kvindemenneske er så forfærdelig som I åbenbart ALLE er enige om er tilfældet, så brug energien på at få omstødt forældremyndigheden - det kan da ikke være det store problem hvis det er SÅ galt....

I kommer ingen vegne på den anden måde - tiden går bare og snart er børnene voksne.....

Det er ALTID nemmere at se fejl i andre end i en selv.....

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 11-09-07 10:19

Refi.

Der findes ingen fejlfrie mennesker.
Alle har fejl.
Der findes heller ikke nogen brugsvejledning i at være forældre, der følger heller ikke nogen med, når vi får børnene.

Pointen var også bare at få besvaret, om det ville kunne lade sig gøre, at jeg overtog de møder.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-07 10:24

Citat
at jeg overtog de møder


Du kan ikke OVERTAGE noget - højst deltage....

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-09-07 10:36

Er der nogen, der føler sig personligt ramt af dette?

Så er det en god idé at melde ud af tråden, som du jomfruane

Men det skal ikke forhindre dig, jeb3, at gøre noget for dine bonusbørn.......

Bonus forældre er jo så absolut også en del af børnenes hverdag, og hvis du har et godt forhold til børnene, skal du da hjælpe dem.

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 11-09-07 11:14

Jeg har et dejligt forhold til mine bonusbørn.

Jeg er ofte den de snakker med, når de har det skidt med noget. Måske fordi jeg netop er bonusmor, og ligesom er "udenfor".

Og jeg har den holdning, at vælger man en mand/kone, der har ørn, så er det altså en pakkeløsning. Børnene følger med på både godt og ondt.
Der er ting vi ikke kan når hans børn er der, pga drengens problemer, men så laver vi noget andet.

Men jeg vil helt sikkert tage med som bisidder næste gang.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-07 11:30

Citat
Er der nogen, der føler sig personligt ramt af dette?

Så er det en god idé at melde ud af tråden, som du jomfruane


Ja - rygklappere er altid mest velsete....

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-09-07 14:58

Øj... Godt det ikke er mig...
Jeg får myrekryb og mindelser om skilsmisser og delebørn...

Ved du hvad, jeb. Prøv lige at kikke på Statsforvaltningens hjemmeside:

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=689

Der kan du se, at DE har mulighed for at indkalde til mægling mellem de berørte parter.

Forhåbentlig er det DET, der er ved at ske.

Du kan --som påpeget- ikke møde for din mand. Måske kan du komme med som bisidder. Måske ikke. Min veninde kunne end ikke have sin MOR med til et møde om forældremyndighed i statsforvaltningen, ---fordi barnets far modsatte sig det.
Så det KOMMER an på den enkelte situation. Når der er et møde, så kontakt dem der indkalder til mødet og spørg dem.
Og hvis et møde ligger på et dårligt tidspunkt for din mand, så må han da ringe til statsforvaltningen og forklare dem sagen? Så de tager hensyn til hans arbejde når de indkalder til møder. Jeg tror altså ikke, at "mor" alene kan planlægge møder efter forgodtbefindende..

Og ligesådan med skolen. Jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle være noget problem at din mand kan få sendt al information og alle indkaldelser til møder direkte fra skolen. Det er da reglen her i min kommune. Min veninde har endda fuld forældremyndighed, men skole og kommune sender alligevel al information til faderen også.

Børn kan slet ikke få for mange omsorgsfulde voksne i deres liv, -det er rigtigt. Men det gælder kun hvis de voksne kan finde ud af enten at have hvert sit ansvarsområder eller at være fælles om ansvarsområderne. Voksne, der skændes har de ikke brug for.
Det er ikke nogen fordel for børn at de aldrig SELV er midtpunktet fordi alle de voksne har så travlt med at finde ud af at fungere sammen.
Det bedste DU kan gøre, jeb, -er nok at holde dig ude af alt det "udenoms" og koncentrere dig om børnene selv, når de er hos jer. Hyg dig med dem. Lyt til dem. Det har nemlig brug for nogen de kan snakke med, om de der håbløse og tåbelige forældre.


Jeg synes, at de aftaler I har, lyder underlige.. Med at I skal ringe før I dukker op med børnene?????
Det må da være sådan, at man har en aftale om hvornår børnene skal afleveres. Og den tid overholder man da.
Hvis der så ikke er nogen hjemme, -ja så kører man da hjem igen. Og afventer at høre fra den anden part... Man venter da ikke i timevis. DET er da heller ikke særlig godt for børnene. Der kunne jo være kommet noget alvorligt i vejen.




Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 11-09-07 21:06

Uden at tage stilling til hvem der har ret og hvem der god og hvem der er ond så er realiteterne disse at til møder på Statsforvaltningen har din mand lov til at medbringe en bisidder og det kunne jo være dig. En bisidder er ikke en der repræsentere personen og har som udgangspunkt ikke ret til at ytre sig.

Hvad angår møder på barnets skole så er det forældremyndighedens indehaver (det vil i dit tilfælde sige din mand og hans ex) der sammen med skolen beslutter om du skal have lov til at deltage. Så først skal exen og din mand blive enige og så skal de blive enige med skolen.

Du taler om at du gerne vil forsøge at løse problemerne og det er al ære værd, min erfaring siger mig dog at det du skal forsøge på er at støtte din mand i at løse problemerne ellers ender det ikke godt. Ansvaret ligger jo i sidste ende jo også hos ham og hans ex.

Held og Lykke

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 26-10-07 22:43

Jeg har ikke læst hele debatten, så jeg vil muligvis gentage andre. Men nu prøver jeg alligevel.

Begge forældre skal indvillige i at du er med til samtalerne, så vidt jeg ved fra min situation som dog er 20 år gammel.

Jeg ved at der man indkalder begge forældrene som har forældremyndigheden til forældremøder i skole og institution, hvis altså den forælder barnet ikke bor hos beder om at blive indkaldt.
Men skole og institution har tavshedspligt og må ikke have en samtale med dig alene om barnet og situationen uden en skriftlig tilladelse fra begge forældre.

Hvis du har en god kommunikation med moderen er der vel ikke noget til hindre for at du kan overtage faderens samarbejde med moderen i en periode, på en eller anden måde. det lyder da som en god ide, men også en vanskelig opgave der kræver mere end bare gode intensioner.

mvh Rosalill

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 29-10-07 09:23

Hmm..

Vi har nu haft et godt møde med skolen (faren og jeg)
Moren havde bedt om, at de ikke sendte os beskeder, indkaldelser mm.
Det skulle HUN nok gøre.
Så nu får vi alle beskeder på mails fra skolen, og alle møder bliver indkaldt i samarbejde med begge, og så der blivr taget hensyn til begges arbejdstider (moren er i skåne/flexjob og bruger sin sygdom til at tage fri. Det kan min mand ikke, men skal have parkeret lastbilen et eller andet sted i landet, og sørge for transport fra fx københavn til jylland og tilbage til lastbilen igen) Det forlangte moren at han gjorde, men det er jo ikke realistisk.
Vi tager ham ikke til øjenlæge i smug.
Vi havde gjort opmærksom på problemet flere gange, og fandt så ud at, at skolelægen for 1½ år siden sagde det samme, men hun havde ikke fået bestilt en tid endnu. Derfor bestilte vi en, og sagde det til moren. Hun sagde bare fint, så slipper jeg.
Jeg har fået lov at være med som bisidder, trods voldsomme protester fra moren.
Vi har flere gange forsøgt at få udtalelser fra gamle skoler og psykolog, men hun har stoppet det hver gang, og fortæller så statsforvaltningen, at min mand ikke virker deltagende.

VI har nu givet hende en kopi af den nye lov, så hun kan forstå at det er børnene det kommer an på.
Svaret var bare, ja jeg kører sgu ingen steder med dem. Selvom de nye regler siger at mor go far begge er ansvarlige for at samværsweekender kan fungere, så hun skal sørge for den ene vej, både sørge for det og betale.
Resten at de nye regler har hun åbenbart ikke læst, det påstår hun i hvert til fælde.

jeg synes bare det er så frustrerende, nå det er børnene, der betaler prisen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-10-07 13:17

...Det lyder, som om det går fremad, trods alt.

Jo mere du og din mand kan bevare roen, -trods urimeligheder-- jo bedre er det for børnene. Det er IKKE! godt for børnene, hvis begge parter holder på "rettigheder", "love" og "regler". DET vil give konflikter.
Men kreative løsninger når den anden part er urimelig eller svigter, DET kan gavne børnene.

Husk også, at det er et forløb, der hele tiden vil ændre sig eftersom børnene jo ændrer sig. Derfor er faste regler ikke altid den bedste løsning. --Og moderen virker som en person med meget lille overskud.

Det er ikke overfor moderen, I skal holde på jeres ret og stille krav om lige ansvar. Det er nok snarere overfor skoler, statsforvaltningen, psykologer og andre autoriteter. Det er overfor DEM I skal forlange lige ret med hensyn til at blive hørt. Og ikke mindst med hensyn til information.
Du kan evt. skriftligt gøre opmærksom på problemerne, --formuleret i din mands navn, --hvis han selv har det svært med alle de konflikter der er i forholdet til hans ex.



Accepteret svar
Fra : Camillasmoster

Modtaget 100 point
Dato : 29-10-07 15:32

Dejligt at høre, at der er fremskridt i sagen, jeb3!

Fortsat pøj pøj!

Varme tanker
MosterHanne

Godkendelse af svar
Fra : jeb3


Dato : 01-11-07 11:48

Tak for dit pøj pøj

Vi har nu skrevet breve til alle instanser.

Jeg skrev dem, da min mand ikke er så god til at formulere sig skriftligt, og slet ikke til det ofte stive offentlige system.

Heri har vi beskrevet, at min mand selvfølgelig gerne vil have oplysninger om møder mm. Og at de skal sendes direkte til ham, fordi trods moren løfter om at gøre det, sker det ikke.
Vi har også udbedt os kopier af det materiale der ligger nu, da det jo er nemmere for os at hjælpe, hvis vi ved, hvad skolepsykolog, skoler mm siger.

Og tro mig. Børnene får ikke noget af vide fra os, om at der er samarbejdsproblemer. Tiden skal nok komme, hvor de finder ud af det, men så er det nu rart, at de kan sige: far blandede heldigvis ikke os ind i det.

Vi kæmper videre i det stille.
Men hvor er det dog synd for mange skilsmissebørn idag.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-11-07 14:50

Velbekomme jeb3!

På et tidspunkt, når børnene har nået en vis alder/udvikling, ville jeg nok indvie dem, så de ikke føler sig udelukket.

En god idé kan være, at tænke sig tilbage, da man selv havde samme alder, og mærke efter, om hvordan man ville have reageret dengang.

Tit tænker børn anderledes end forældrene - der er jo også en del år/erfaring mellem dem.

I kan jo til den tid evt. få en konstruktiv snak om tingene, netop fordi, i har kæmpet i det stille, og de ikke før har været belemret med det.

Og børn fornemmer jo SÅ meget - så frem med listesokkerne

Håber, du vil fortælle om, hvordan sagerne står..... vi andre kan lære meget af det, og jeg interesserer mig meget for "livet som barn" i dag.

Kan ikke siges for tit: Pøj pøj!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste