---

Min bror og hans kone har netop fået hund. En springer spaniel på 16-17 uger, som de hentede for 4 dage siden. I går aftes var de til middag her hos os sammen med deres 2 børn, og vi var spændte på at præsentere min gamle hanhund Axel (amerikansk bulldog) for den lille hvalp, som hedder Elvis(!).
Det gik fint med at mødes selvom lille Elvis var frygtsom og havde halen nede mellem benene den første tid, så jeg lod dem mødes ved havelågen, hvor Axel stod og logrede og peb og Elvis turde langsomt nærme sig havelågen og turde tilsidst komme ind i haven.
Der gik ikke mange minutter før Elvis var oplagt til leg og narrestreger, og min gamle Axel på 9½ lod sig rive med af ungdommens kådhed og legede med.
Axel kommer desværre ikke godt ud af det med andre hanhunde, men så længe de er hvalpe og endnu ikke er blevet kønsmodne, går det altid fint, så aftenen forløb fint og hyggeligt.
På et tidspunkt begynder lille Elvis dog at gnave i sin madras, så for at aflede opmærksomheden, får han en lille oksehudsstump, som han kan tygge på. Axel får ligeledes et tyggeben. De ligger i hver sin stue, og det går helt fint, lige indtil Axel går forbi Elvis' sidste lille benstump, så fatter Elvis fornyet interesse i den..... og knurrer ad Axel for at forsvare sit ben. Det finder Axel sig under ingen omstændigheder i og farer i hovedet på Elvis, som heldigvis forstår beskeden og lægger sig hen på sin madras og forholder sig i ro de næste par timer.
Jeg fjerner naturligvis alle gnaveben for ikke at give anledning til mere uro.
Elvis er ikke mere mærket af situationen end at han logrer og lægger sig på ryggen for at blive kælet af børnene, og Axel er ligeledes uberørt af situationen, så deres "mellemværende" er overstået. En naturlig reaktion fra en gammel hund, vil jeg mene: Han finder sig ikke i, at en lille frækkert skal komme i hans hjem og bestemme over kødbenene, så den lille blev sat på plads og rangordenen blev fastslået, hvis nogen kunne være i tvivl.
Senere på aftenen, hvor familien skulle til at gå, ligger Elvis og hygger sig på gulvet med ét af børnene, men idet Axel går forbi, knurrer Elvis ad ham.
Enten ignorerede Axel det bare, eller også hørte han det ikke, for han reagerede ikke på det, men jeg tog ham for en sikkerheds skyld i halsbåndet, så familien kom ud af døren i fred og ro.
Men mit spørgsmål er så: Er det mon begyndende dominans, den lille hvalp udviser ved først at udfordre på grund af et kødben og dernæst knurre bare fordi Axel gik forbi??
Jeg er tænker på, om han har knurret, fordi han lå med min nevø på 12 år og ikke ville have sin position truet, men det er godt nok meget dristigt af sådan en lille hund at udfordre en stor, fuldvoksen hanhund på 45 kg, og jeg ville mene, at Elvis burde kende sin plads. Eller hvad mener I?
Elvis er først blevet taget fra sin mor og søskende for 4 dage siden, så han er ikke blevet socialiseret i forhold til fremmede hunde, men har været med sine søskende og med mennesker, så han er selvfølgelig blevet præget, men måske ikke tilstrækkeligt?
Jeg kommer til at tænke på min egen hund, Axel, som jeg også først fik, da han var 14 uger, og han var ligesom Elvis meget frygtsom overfor alt, men viste sig hurtigt at være ekstremt dominant. Han blev flere gange som hvalp overfaldet og bidt af voksne hanhunde, og jeg er sikker på, at den manglende prægning og socialisering samt uheldige oplevelser med andre hanhunde, har været med til at gøre min hund så aggressiv overfor andre hanhunde, som han til min store sorg er.
Nu elsker jeg ham selvfølgelig højt og inderligt, men den næste hund skal ikke være en kamphund med kort lunte, det skal være en rar og omgængelig familiehund, som er nem at opdrage på, så den(og vi) kan få en lykkelig tilværelse.
Nu hører Elvis jo ikke til en aggressiv race, som min hund f.eks. gør, så der er måske ikke grund til så stor bekymring, men jeg vil alligevel mene, at min bror og hans kone er nødt til at sætte målrettet ind overfor hans adfærd og sørge for at socialisere ham rigtig meget.
Har I nogle gode råd eller kommentarer til ovenstående???

---

Selvfølgelig skal Elvis socialiseres, men ud fra din beskrivelse virker det som om, at de to hunde forstår hínanden helt fint.

Som jeg læser dit indlæg, har i gjordt det rigtige, nemlig ikke at blande jer for meget, men fjernet problemet "benet" fra Elvis, der er ingen grund til og udfordre skæbnen, med et ben.

Alle hunde vil forsvarer sin mad, især en lille hvalp der lige har været vandt til, at dens søskende måske stjal maden fra ham.

Selv en hanhund vil forsvarer sin mad over for en tæve, det er helt normalt.

Som du selv skriver, er din hund en kamphund, og endda en gammel dreng, så jeg ville nok være lidt betænklig ved og lade dem være sammen, når Elvis begynder og blive kønsmoden.... thjaaa allerede nu, da Elvis kunne tyde på og blive en bestemt herre.

---

Ja, det er nemlig også det, jeg tænker. Jeg har allerede nu sagt til min bror og svigerinde, at i går var første og sidste gang at de 2 "fætre" Axel og Elvis møder hinanden
Elvis vil automatisk blive socialiseret blandt andre hunde, og jeg ønsker under ingen omstændigheder at udfordre skæbnen ved at lade de 2 hunde være sammen igen. Elvis vil jo blive mere og mere kæk og fræk, og Axel vil næppe blive mere overbærende. Så sådan er dét bare, de må sende hinanden et postkort istedet

---

God idé og dejligt hensynfuldt af dig. Mange med din hunderace ville blive stiktosset.

---

Tror du det? Hvorfor dog?? Jeg elsker alle dyr, ikke kun min egen hund. Det sidste jeg ønsker i verden er, at Axel skal forvolde en anden hund skade.

---

Ja men sådan er det ikke ment, det ved jeg du har det sådan.

Det jeg mener er, at mange kamphundeejer ikke helt vil accepterer, at netop deres race har en korter lunte end andre hunde.

Jeg syntes du er meget fornufig, med hensyn til det hensyn du vil tage til Elvis og forberedt på at det kan gå galt.

---

Ja, jeg forstod godt at du mente kamphunde-ejere generelt, men jeg forstår bare ikke, at man som hundeejer ikke er sig sit ansvar bevidst. En kamphund HAR kort lunte, og det er ejerens ansvar at tage de nødvendige hensyn. Heldigvis har jeg mødt mange hensynsfulde ejere af kamphunde....men selvfølgelig også kamphunde-ejere, der ikke viser hensyn.

---

Kan det tænkes, at I mere eller mindre "har taget hvalpens parti"? i den første konflikt mellem de to hunde?
Det kan man jo næsten ikke lade være med, når der tale om to så forskellige hunde styrkemæssigt som der er her...

Men netop deres helt forskellige styrke gør, at de BURDE have fundet ud af at løse sagen selv.
Axel handlede helt korrekt ved at irettesætte en flabet hvalp. Og han skadede ham jo ikke fysisk, vel?

Tit opstår traumer hos en hund fordi dens mennesker gør for stort nummer ud af en skade eller en irettesættelse fra en anden hund. --Selv en hund, der er blevet alvorligt skadet er bedst tjent med ikke at blive ynket eller trøstet eller andet, der indikerer, at den BURDE have "vundet".

Axel og Elvis har fået en skramme i deres forhold. Men det er ikke uopretteligt. I skal bare gribe sagen helt anderledes an:
Når I skal være sammen med begge hundene, så skal samværet dreje sig om HUNDENE.
Mens I spiser eller andet, så skal hundene være hver for sig.
Hundesamværet kan så være noget med at gå tur, noget med træning (som en 4 mdrs. hvalp nok kunne bruge) eller andre ting, som indbefatter, at der et menneske med kontrol til hver af hundene.

Det der med hyggeligt socialt samvær for de voksne -mens børn og hunde leger, det kan I godt glemme ALT om de næste par år.

--En springer spaniel er jo ikke nogen særlig dominant hunderace, så det behøver ikke at få nogen betydning i forhold til andre hunde.
Men det er nok vigtigt at din bror snart kommer i gang med hundetræningen. Elvis har brug for en masse oplevelser med andre hunde. Både successer og nederlag.

Lige nu har den lille flabede hvalp fået en succes-oplevelse ved at knurre af en kæmpestor, aggressiv og farlig fremmed hund. ---DET skulle din bror gerne have pillet ud af ham igen..

---

Ja, min bror og hans kone var meget godt tilfredse med at Axel satte Elvis på plads. Han gjorde jo netop ikke Elvis noget, så selvom vi var opmærksomme på hundene, fik de jo sådanset løst problemet selv.
Det, der undrede os, var faktisk mest den sidste hændelse sent på aftenen, hvor Elvis helt umotiveret knurrer ad Axel, fordi han går forbi ham og min nevø Gabriel, der ligger på gulvet og hygger sig. Det var lidt dristigt af lille Elvis, synes vi nok, - især efter at være blevet "sat på plads" tidligere på aftenen.
Og som du siger, så er springer spaniel ikke nogen særlig dominant race, i modsætning til amerikansk bulldog, som kan være nogen sataner!
Hvis Axel og Elvis skal mødes igen, må det blive på neutral grund, hvor vi går en tur sammen i skoven

---

Det er jo nok NETOP fordi Axel på forhånd er udråbt til "skurken" at Elvis senere knurrer af ham.
Og især når der er børn til stede, så er det jo svært at undgå at BØRNENE opfører sig totalt upædagogisk -set med hunde-øjne..
Børnene har jo temmelig sikkert trøstet deres "stakkels lille hundehvalp.".

Det er derfor jeg mener, at jeres samvær skal foregå med en LEDER til hver af hundene. Og så skal børnene altså blande sig uden om imens..
Senere kan man tø lidt op, hvis den lille frække Elvis kommer godt ind i puberteten uden alvorlige skrammer fra Axel.
Men det ER også et spørgsmål om, hvor langt Ivil gå...

Det er nærmest NORMALT, at hanhunde prøver kræfter og nogle gange får eller giver skrammer...

Ved nærmere eftertanke tror jeg ikke, at Elvis knurrer på grund af dominans, men snarere på grund af angst..? --En angst hund vil lægge ørerne tilbage og sænke hovedet når den snerrer. En aggressiv hund vil "stritte" med ørerne og gøre sig stor.. Det kan være NOGET svært at se på en meget hængeøret hvalp..

Men Axel ved det sikkert. Hvordan reagerede HAN på Elvis' knurren i anden omgang??

---

Mit bud på, at Elvis knurrede 2 gang er, at der var han sammen med sin nye flok, børnene, og derfor følte en vis form for tryghed.

---

Ved du hvad Axelise - ikke for at være negativ - men du har egentlig nok selv svaret i det store og hele -

"Bløde" hunde omgåes ikke særlig godt med muskelhunde under normale omstændighedervel at mærke - og hvorfor tage chancen ???

Hvalpe uanset køn vil altid forsøge at nappe og gøre ved - sådan er naturen nu engang - men det kan have et meget ubehageligt udfald lige når det er en muskelhund der bliver "drillet" (been there - seen that.. lidt for ofte) - muskelhunde har det med at bide virkelig til - og det kan en lille hvalp ikke tåle.

At du udviser en ansvarlig måde i omgangen med andre hunde og mennesker sammen med din hund er et stort plus - desværre bare meget sjældent.

---

hej Axelise.
Efter min mening er den største fare i denne situation, at I blander i hvad de laver, hvis din hund ville skade den lille havde den gjort det. I den sidste situation har din hund med sikkerhed hørt den lille, men valgt at ignorerer det. Den lille prøver bare grænser. Ved at "skille dem nu" mindsker I chancerne for at de kan være sammen når den lille bliver voksen.
Hilsen Kim

---

Det lyder helt almindeligt med hundenes reaktion. De små hvalpe har usædvanlig lang snor hos en voksen hund, det betyder også, at de ofte er"meget" frække overfor den voksne hund. Det er alt sammen ok. Det har intet med dominans at gøre.

mvh
qfha

---

Hej Axelise.
I første omgang tænkte jeg Ih du godeste for et langt indlæg, hvem orker læse det?! Det gjorde jeg! - ...og ved du hvorfor? Det var knald godt skrevet!
Vedrørende dit spørgsmål, så lyder din egen løsning meget fornuftig. Dén har du klaret selv og jeg synes den er rigtig!
MVH Akle

---

Tak for svaret miritdk.
Ja, jeg tror at jeg vil lade det blive ved dette ene møde hundene imellem.
Jeg oplever jo ofte, hvordan det stritter på mange nok så bløde og venlige hunde bare ved synet af min hund, - kamphunde ser jo møg-provokerende ud for andre hunde.
Jeg vil ikke risikere noget, selvom jeg såmænd godt tror, at Elvis og Axel MED TIDEN ville kunne lære at omgås. Men den indsats det vil indebære, har jeg ikke tid og kræfter til, og jeg ser heller ikke nogen mening med det, for Axel lever nok max. 1 år endnu, og vi ser ikke min bror og svigerinde så tit, at det vil være nødvendigt for hundene at kunne omgås.

Tak iøvrigt for mange andre også fornuftige indlæg

---

.. næææhh for deres mennesker og bortset fra det - en kamphund er en der er opdrættet til kamp - det regner jeg så ikke med din er
(kan ikke fordrage udtrykket - og slet ikke det misbrug visse onde personer udsætter deres vovser for)

men velbekomme alligevel

btw hvor gammel er din axel ???

---

axel må være omkring 9½ efterhånden... men han har haft mange sygdomme de sidste år...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.