Floppydrevet er faktisk som en mini harddisk med udskifteligee medier (disketter). Floppydrevet blev opfundet i 1967 af en IBM medarbejder. De første floppydrev brugte 8" medier (20 cm). I 1974 kom der så det 5 1/4" Floppydrev med tilhørende medier som blev standard ved PC'en. 5 1/4" disken blev kaldt for mini-floppy
hvilket vi nok syns er lidt sjovt, for der er jo ikke meget mini over dem.
Den fysiske opbygning af et floppydrev minder meget om en harddisks, her har man altså en magnetisk skive som rotere (disketten) og så har man to læse/skrive hoveder, et på hver side af disken. Læs/skrive hovedet flyttes som på harddisken af en motor som kaldes for aktuatoren. Der er også på et floppydrev et printkort, men til forskel fra Harddisken er der ikke en controller på dette print, for ved floppydrev sidder controleren der styre drevet nede på motherboardet, og da alle floppydisketter jo er ens og bliver formateret og styret på samme måde er der ingen grund til at der skal sidde en specifik controller og translatør som der gør på en harddisk. På floppy disken bruger man et lille strømstik fra computerens PSU. Yderligere er der også en forskel på det kabel som benyttes til at overføre dataene fra floppydrevet til motherboardet, stikket er nemlig smallere end det vi bruger til harddiske. Med stikket til floppydrevet skal man være opmærksom på at kablet til det ene floppydrev-stik (der kan sidde 2 floppydrev på et kable) er snoet, og det er dette stik man skal bruge til sit A drev.
En floppydisk rotere med 300 rpm, og det er jo meget lavere end en harddisk, så det siger sig selv at det er MEGET langsommere at læse fra en floppydisk end det er at læse fra harddisken, faktisk kan man kun læse på en floppydisk med maks 1 Mbit (på 2.88 MB extra-high densíty diskene). Desuden kan der også kun ligge 1,44 MB (normalt).