/ Forside/ Teknologi / Internet / Sikkerhed / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sikkerhed
#NavnPoint
stl_s 37026
arlet 26827
miritdk 20260
o.v.n. 12167
als 8951
refi 8694
tedd 8272
BjarneD 7338
Klaudi 7257
10  molokyle 6481
10 gode råd til at begrænse spam
Jernladyen har modtaget 10 point for dette tip
Fra : Jernladyen
Vist : 426 gange

Dato : 21-10-04 16:01

Fra Forbrug.dk

Supplér din faste e-mail-adresse med en let udskiftelig e-mail-adresse
Det er en god ide at have én e-mail-adresse til al den personlige korrespondance og én til brug i nyhedsgrupper, chat-rum, deltagelse i konkurrencer m.v. Spammere indsamler ofte deres adresser gennem sidstnævnte, og ved at have flere e-mail-adresser kan du nemmere udskifte din ene e-mail adresse til en ny, efterhånden som du modtager for meget spam.

Vælg en speciel e-mail-adresse som fx mickey.mou2@andeby.dk
Selvom du ikke giver din e-mail-adresse til andre, kan du godt risikere at modtage spam alligevel. Spammere sender ofte spam til en lang række "almindelige" adresser i håbet om, at nogle af dem rammer plet. "Almindelige" adresser indeholder typisk navne eller ord, der kan slås op i ordbøger foran @ - fx alice@test.dk eller kanin@test.dk. Jo mere speciel din e-mail-adresse er, jo større chance er der for, at du slipper for spam. Brug fx dit fornavn og de 3 første bogstaver i efternavnet samt et tal: mickey.mou2@andeby.dk. Din faste e-mail-adresse kan således med fordel udformes lidt speciel, men dog stadig være let at huske - også for dine venner og familie.

Læs hjemmesidens persondatapolitik, inden du afgiver din egen eller andres e-mail-adresser til en hjemmeside
Hvis du fx vil oprettes som bruger på en hjemmeside eller vil deltage i konkurrencer, skal du tit afgive din e-mail-adresse til virksomheden bag hjemmesiden. Hvis du afgiver din egen eller andres e-mail-adresser på en sådan hjemmeside, siger du måske uden at vide det ja til fremover at modtage reklamer, eller du siger måske oven i købet ja til, at virksomheden/personen bag hjemmesiden må sælge e-mail-adressen videre til andre. Vær også opmærksom, når du videregiver andres e-mail-adresser. Læs derfor persondatapolitikken på hjemmesiden først. Hvis der slet ikke er en sådan politik, så lad være med at afgive e-mail-adressen.

Når du selv lægger din egen eller andres e-mail-adresser på en hjemmeside, kan du gøre den ulæselig for spamafsendere
I nogle tilfælde vil du måske gerne have, at andre brugere af hjemmesiden skal kunne komme i kontakt med dig. Det kan være i forbindelse med hjemmesider, der indeholder diskussionsgrupper eller chat-rooms. Ifølge en norsk undersøgelse er der ca. 100 % risiko for, at du vil modtage spam, hvis du afgiver din e-mail-adresse her. Det betyder ikke, at du skal afholde dig fra at gøre det, for der er en metode til alligevel at undgå spam.

Du kan maskére din e-mail-adresse, hvis den ligger offentligt tilgængeligt. De programmer, som indsamler e-mail-adresser fra hjemmesider, får derved sværere ved at identificere den som en e-mail-adresse og dermed udnytte den til at sende spam.

Eksempel: mickey.mou2@andeby.dk bliver til mickey-punktum-mou2-snabela-andeby-punktum-dk eller mickey.mou2@SLETDETTEandeby.dk.
Hvis du er webmaster, kan du klikke her for at få råd om, hvordan du maskerer e-mail-adresser på din hjemmeside.


Du kan opdatere og sikre din computer i kampen mod spam
Det er et kendt fænomen, at spamafsendere kan tage kontrol over almindelige menneskers computere og bruge dem til at afsende spam. Dette kan du undgå ved at sikre dig, at din computer er forsvarligt sikret. Sikringen kan bl.a. foretages ved hjælp af en firewall, anti-virusløsninger samt ikke mindst ved at huske at opdatere computerens software. Med mobiltelefoner skal du være varsom med, hvad du downloader og installerer.

Lad være med at åbne spam-mails – slet dem med det samme

Undgå at åbne spam-mails og at bruge ”indholdsrude”-funktionen. Spam-mails indeholder typisk et grafikelement, der skal hentes fra en server. På denne måde kan spam-afsendere se, om en mail bliver åbnet, og derfor om en e-mail-konto er aktiv. Hvis du kan se, at en mail er spam, kan du med fordel bare slette den permanent uden at åbne den. ”Indholdsrude”-funktionen i Outlook bør derfor også slås fra, idet den automatisk åbner e-mailen.


Lad være med at besvare spam-mails
Spam-afsendere er ofte ude efter at få bevist, at den e-mail-adresse, de sender til, faktisk eksisterer. Derfor bør du overveje følgende:

Undgå at benytte ”afbestil”/”unsubscribe”-funktionen i de e-mails du modtager, medmindre du er sikker på, at den kommer fra en seriøs afsender.
Undgå at besvare de e-mails, som er spam.
Undgå at sende spam-mails videre til venner og bekendte uanset indhold.
Hvis du køber det, som spam-mails vil have dig til, er du med til at understøtte udbredelsen af spam-mails.

Du må aldrig afgive følsomme informationer i relation til e-mails

Der findes en særlig type ondsindede spam-mails, der har til formål at skaffe vigtige oplysninger fra dig såsom kreditkortnumre, pinkoder, dit personnummer mv. Fænomenet kaldes ”phishing”. Vær derfor opmærksom på, hvordan fx din bank eller offentlige institutioner udformer e-mails. Spammere kan forsøge at kopiere ”offentligt udseende” e-mails for at narre kunden. Det kan også blot være en spam-mail med et link, der leder hen til en hjemmeside, der nøjagtigt ligner din banks hjemmeside.

Derfor må du aldrig udlevere disse oplysninger i forbindelse med e-mails. I det hele taget skal du aldrig bruge almindelig e-mails til følsomme oplysninger. Læs mere om Datatilsynets hjemmeside'>Transmission af personoplysninger over Internet på Datatilsynets hjemmeside.

Brug et spamfilter
Mange internetudbydere tilbyder et filter, hvormed du kan frasortere spam, inden det havner i din postkasse. Desuden findes der forskellige anti-spam programmer på markedet. Der findes både gratis- og betalingsprodukter. Med spamfiltre skal man dog være opmærksom på, at der er en risiko for, at filtrene sorterer for meget eller for lidt. Derfor bør man også checke, om filteret er opsat rigtigt, og en gang i mellem se efter, om der er blevet filtreret en vigtig mail fra.

Klag over spam
Indberet den spam, du modtager, til Forbrugerombudsmanden på adressen spam@fs.dk. Hvis spam-mailen er dansk, skal den sendes til adressen spamdk@fs.dk.




 
 
Bedømmelse

Fra : claraogsigne


Dato : 21-10-04 16:20



Bedømmelse

Fra : 3773


Dato : 21-10-04 16:32



Bedømmelse

Fra : bentjuul


Dato : 21-10-04 16:50



Bedømmelse

Fra : fleng


Dato : 21-10-04 17:09



Bedømmelse

Fra : bauchmann


Dato : 21-10-04 17:27



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste