Jeg har aldrig rigtigt gjort i at brænde DVD'er tidligere, men har i de sidste 14 dage fået taget et par sikkerhedskopier - og jeg har overgivet mig totalt til CloneDVD - det kører ganske enkelt suverænt. Det er jo en kendsgerning, at originale DVD'ere har større plads end de normale brændbare DVD'ere, så der skal typisk ske en komprimering. På CloneDVD har man i sin enkelthed lavet en lille "kvalitetssøjle" i bunden, så man kan se, hvor tro en kopi er til originalen. Man kan så ekstremt let fravælge / tilvælge de forskellige sekvenser på originalen (f.eks. ekstramateriale, menuer, introsekvenser osv.). På den måde kan man hele tiden vurdere ens behov mod den kvalitet, der bliver gemt (skrotte fremmede undertekster, vælge ens foretrukne lydspor osv.) Det kører bare supert.
Samme firma laver i øvrigt AnyDVD, som er en ad-on til CloneDVD. Denne kan fjerne ALT, hvad der kan være gererende - og tilføje fine ting. F.eks. kan fjernes reklamer/trailers, begrænsede brugermuligheder, voksenkontrol og alle kendte beskyttelsessystemer (pas dog på med det sidste - det er i mange tilfælde ikke lovligt at fjerne en films kopibeskyttelse i Danmark - check selv bestående lovgivning). Har du f.eks. en USA DVD (Reg.kode 1), kan AnyDVD også tilføje en kode 2, så du kan se filmen på DVD afspillere, der ikke er multikodede.
Supersmart og brugervenligt.
(Der findes i øvrigt også en CloneCD, som jeg dog ikke har prøvet).
Shareware versioner kan downloades her
http://www.slysoft.com/en/download.html